Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Aarhus, 14. september 2026 - Kunstig intelligens er allerede en del af gymnasieelevernes hverdag. På godt og ondt. Og derfor skal elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere i fællesskab undersøge, hvordan teknologien kan bruges meningsfuldt i undervisningen, og hvilken rolle den skal spille i fremtidens gymnasieuddannelser. Hvad betyder AI for elevernes uddannelse, og for arbejdsliv og samfund? Og hvad skal elever og lærere lære om teknologien for at sikre en ansvarlig og værdiskabende anvendelse af den? Det er nogle af de spørgsmål, der er på dagsordenen, når Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) samler elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere til et nationalt AI-topmøde på Aarhus Universitet. Topmødet skaber et forum, hvor gymnasieelever kan bidrage aktivt til debatten om kunstig intelligens og dens betydning for læring, dannelse og uddannelse. Gennem oplæg, paneldebatter og workshops skal deltagerne sammen undersøge både mulighederne og udfordringer

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at der er behov for at rammesætte, hvilken rolle AI skal spille i fremtidens gymnasieskole. Den årgang, der nu er blevet studenter, har igennem hele deres gymnasietid skullet navigere en digital verden, hvor kunstig intelligens i stigende grad fylder, og det har også haft betydning for, hvordan de har grebet undervisningen an. Der har været forskellige tilgange til håndteringen af dette på landets gymnasier. DGS mener derfor, at der er et behov for at standardisere og kvalificere brugen af kunstig intelligens i gymnasiet, så vi sikrer, at eleverne møder de samme regler, udvikler de samme kompetencer og har mulighed for samme faglige udbytte uafhængigt af, hvor de går på gymnasiet. Derfor har gymnasieelevernes organisation taget initiativ og lancerer hermed 9 anbefalinger til, hvordan AI bør implementeres i gymnasiet. “Kunstig intelligens fylder som aldrig før hos os gymnasieelever, og derfor er det også afgørende, at vi griber dén udvikling,

Det vækker bekymring, at færre unge i år har besluttet at søge ind på en videregående uddannelse. Årsagen til udviklingen er ifølge undersøgelser, at unge tager flere sabbatår og udskyder studiestart. Forklaringen er hovedsageligt dét massive karakterræs, mange elever på ungdomsuddannelserne oplever, hvor de konstant måles og vejes med karakterer, uden at karaktererne meningsfuldt siger noget om motivation, potentiale eller muligheder for læring. Efter endt ungdomsuddannelse er det derfor både forventeligt, men også ærgerligt, at mange tilvælger flere sabbatår og udskyder studiestart - hvor karakterer og studiepres igen venter. “Med dén store rolle, karakterer spiller på uddannelserne i dag, sender vi et signal til unge om, at engagement, drømme og potentiale er mindre vigtigt end arbitrære mål for elevernes kunnen. Dén tendens skader både de unge og dét uddannelsessystem, der i sidste ende burde åbne døre og klæde os på til fremtiden.” udtaler Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson for Da

Der er i de seneste år blevet skåret ned på klageområdet. Elevers rettigheder til at klage er blevet indskrænket bl.a. gennem fjernelsen af klageret for elever på private gymnasier og afskaffelsen af muligheden for at klage over ikke-retlige spørgsmål ifbm. bortvisning. Eleverne står derfor svagere nu, hvis de skal klage, end de har gjort tidligere.

Elevrådet på Horsens Gymnasium & HF er kåret som Årets Elevråd af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Prisen anerkender elevrådets ekstraordinære indsats for at skabe tydelige, konkrete forbedringer i elevernes hverdag.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har i denne weekend afholdt deres 61. ordinære landsmøde, hvor gymnasieeleverne har valgt Oscar Tønsberg Hoffmann som forperson. Han overtager posten 1. juli fra Freja Sinclair og bliver dermed talsperson for 90.000 gymnasieelever.

Selvom seksualundervisning har været obligatorisk på gymnasierne siden skoleåret 2023/24, har en del elever stadig ikke modtaget undervisningen. Det viser en ny undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), der har indsamlet svar fra over 1750 gymnasieelever på mere end 40 gymnasier.

Gymnasieelever fra hele landet samles i dag i Vejle til Gymnasieelevernes Klimatopmøde 2026. Det er femte år i træk, at unge mødes for at dele deres erfaringer, styrke hinanden og vise, at unges stemmer i klimadebatten står fast.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) lancerer i dag et udspil, der samler deres hovedbestyrelses forslag til den kommende STX reform. Udspillet tager både fat i indhold og struktur på det almene gymnasium.

I dag præsenterer regeringen sit udspil til en ny karakterskala, en reform, som elever over hele landet længe har ventet på. Elevorganisationerne Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Landsammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) står klart med deres budskab: Det var på tide med en ny skala, men advarer samtidig mod flere faldgruber.

I dag åbner Folketinget officielt, og et nyt folketingsår begynder. Alle landets elever og studerende står klar med et klart budskab til politikerne: Styrk alle uddannelser!

I nat bliver 59.957 tilbudt en plads på en videregående uddannelse. Elev- og Studenterbevægelsen ønsker stort tillykke til alle, som er blevet optaget. Det seneste år har dog budt på store ændringer i uddannelseslandskabet.

Efter mange års vedholdende indsats fra DGS, EEO og LH er det nu blevet besluttet at revidere elevrådsbekendtgørelsen som led i første delaftale om etableringen af et nyt uddannelses- og institutionslandskab på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har i denne weekend afholdt deres 60. ordinære landsmøde, hvor gymnasieeleverne har valgt Freja Sinclair som forkvinde. Hun overtager posten fra Joachim Ekstrand Federspiel og bliver dermed talsperson for 89.000 gymnasieelever pr. 1. juli 2025.

I dag mødes mere end 160 klimainteresserede gymnasieelever fra 42 forskellige gymnasier til Gymnasieelevernes Klimatopmøde 2025 i Vejle. Klimatopmødet er arrangeret af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og skal gøre gymnasieelever klogere på, hvordan de kan være med til at gøre deres egne gymnasier mere bæredygtige.

Efter et langt og dramatisk forhandlingsforløb er regeringens gymnasiereform endelig landet. Selvom der er mange positive elementer med, så er eleverne ikke overbevist om, at reformen bliver den fuldkomne succes, forligskredsen håber.

Mandag d. 11/11 kl. 13 går gymnasieelever på gaden for at protestere mod regeringens nye reformer. Med fokus på spareplaner, der rammer store gymnasier hårdt, og stigende karakterkrav til optag, ønsker eleverne at beskytte uddannelseskvaliteten og opfordre til investeringer fremfor besparelser. Demonstrationen starter på Rådhuspladsen i København.

Regeringen har præsenteret, at de vil spare på 60.000 gymnasieelevers undervisning, samt hæve karakterkravet til gymnasiet. Derfor strejker gymnasieelever i hele landet mandag d. 11 november i forbindelse med en demonstration på Christiansborg Slotsplads.

Når Folketinget åbner, mødes elever og studerende på Christiansborg for at kræve investeringer i fremtidens uddannelser. Med bannere, morgenkaffe og guldkarameller opfordrer de politikerne til at investere i kvalitet og faglighed.

Ved midnat bliver 61.351 tilbudt en plads på en videregående uddannelse. Det er på niveau med sidste år, men der er sket ændringer i, hvor de studerende er blevet optaget. Det kalder ifølge elever og studerende på store forandringer i uddannelsespolitikken. Kandidatreformen og SU-reformen har nemlig slået fejl, men der er endnu håb for den længe ventede reform af professionsuddannelserne.