Center for Små og Mellemstore virksomheder ved Aarhus Universitet, AU BSS, kan med stor glæde fortælle, at videnshuset Cabi officielt indtræder som projektpartner i Industriens Fonds nye projekt, ”ESG – Fra rapportering til forretning”.

Professor Nina Smith træder ind i videnshuset Cabis bestyrelse. Dermed udvides bestyrelsen med en stærk kapacitet inden for arbejdsmarked og beskæftigelsesindsats.

Videnshuset Cabi har netop budt Lone Slothuus Nordsof velkommen som konsulent i trivsels- og sygefraværsteamet. Hun skal fremover hjælpe virksomheder med at forebygge og håndtere sygefravær og se udviklingsmuligheder inden for trivselsarbejdet.

I Aarhus fik en gruppe ledige, sårbare unge mænd aflyst deres samtaler i jobcentret og blev i stedet samlet om et knitrende bål ude i skoven. Målet var at skabe nye fællesskaber blandt mændene og støtte dem på deres vej mod job eller uddannelse. En foreløbig evaluering viser, at 41 procent af mændene er blevet helt eller delvist selvforsørgende.

Jobcentret i Esbjerg har indgået et samarbejde med den lokale erhvervsskole, som betyder, at ledige på fleksjobordning bliver opkvalificeret med tilpasset halvdagsundervisning.

I en tid, hvor virksomhedskonsulenters arbejdsfelt spænder over at afkode virksomheders behov, spotte kompetencer hos ledige og kende til nationale dagsordner i erhvervslivet, er det vigtigt, at jobcentret løbende prioriterer konsulenternes kompetenceudvikling. Det vurderer seniorkonsulent i videnshuset Cabi.

I øjeblikket søger små og mellemstore virksomheder faglig sparring om, hvordan de dokumenterer deres sociale ansvar. Sparringen ruster virksomhederne til at levere måltal på S’et i ESG-rapportering.

I en ny publikation fortæller seks virksomheder med opgaver inden for den grønne omstilling, hvordan de løser rekrutteringsudfordringer ved at ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.

Hvad skal en virksomhed gøre for at sikre, at unge fritidsjobbere får en god start på arbejdslivet? Det giver Lise Hjorth Hansen, fritidsjobskonsulent i Viborg Kommune, sine bud på i denne artikel.

Cabi står bag en ny analyse fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der undersøger, hvilke faktorer som er afgørende for, at social inklusion lykkes i virksomhederne.

SSA-bevilling til videnshuset Cabi baner vejen for, at flere udsatte ledige kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Videnshuset Cabi modtager bevilling fra SSA-reserven. Dermed er det økonomiske fundament under Cabis indsats for flere mennesker i arbejde sikret i de kommende år, forudsat at videnshuset også bliver tilgodeset på finansloven. ”Vi anerkender, at der ligger et stort politisk arbejde i at fordele midlerne i SSA-reserven. Derfor er vi på vegne af de mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet glade for, at Cabis arbejde er blevet tilgodeset i forhandlingerne,” udtaler Cabis direktør Mette Rønnau. Flere end 8600 udsatte ledige i job Nyheden om, at Cabi modtager bevilling fra SSA-reserven er også godt nyt for virksomheder, der mangler arbejdskraft, da der er forretningsmæssigt potentiale i at ansætte udsatte ledige. Cabis indsats har stor effekt. Det viser en evaluering foretaget af Realize ApS og Lead Impact i foråret 2023. Baseret på svar fra 1350 respondenter konkluderer

I Sverige og Norge arbejder et stort antal unge under 18 år i kommunale sommerjobs inden for velfærdsområdet. Ifølge seniorkonsulent i Cabi Jesper Rahbæk Pedersen kan den model sagtens tjene til inspiration for danske kommuner og skabe øget søgning til landets velfærdsuddannelser. I vores skandinaviske nabolande er der helt andre traditioner forbundet med fritidsjob for unge under 18 år. Det viser en ny rapport, som konsulenthuset LG Insight i samarbejde med Cabi har lavet for Nordisk Ministerråd. I Danmark er et typisk fritidsjob for unge under 18 år placeret i en privat virksomhed, hvor den unge møder ind to-tre gange om ugen efter skoletid. De svenske og norske modeller er helt anderledes. Her arbejder de unge primært i kommunale sommerjobs i en tidsafgrænset periode på tre eller fire uger i løbet af ferieperioden. Seniorkonsulent i Cabi Jesper Rahbæk Pedersen har gennem en årrække fulgt ungeområdet herhjemme. Når han læser rapporten, hæfter han sig ved, at man i Sverige og Norge be

Fire gange om ugen stempler fritidsjobberen Andreas ind hos virksomheden Grimme i Rødkærsbro. I denne artikel fortæller han, hvad virksomheden gjorde for at tage godt imod ham. Mandag, tirsdag, torsdag og fredag tager 15-årige Andreas turen fra skolen i Rødkærsbro videre til virksomheden Grimme i samme by. Her passer han et fritidsjob, som samlet set giver ham seks timers arbejde om ugen. Jobbet kom i hus efter opsøgende indsats, hvor han flere gange var forbi virksomheden for at søge arbejde. ”Jeg blev enig med mine forældre om, at jeg skulle rundt i byen for at finde et fritidsjob. Jeg havde hørt meget godt om Grimme, så jeg var forbi virksomheden tre gange, inden jeg blev 15 år og var gammel nok til at få jobbet,” siger han. Grimme leverer og servicerer specialmaskiner til kartoffel- og roeavl samt til tørring, opbevaring og køling af kartofler, løg og gulerødder. Andreas’ primære opgave på virksomhedens lager er at pakke ordrer til afsendelse og sætte reservedele på plads på hylder

Unge med minoritetsbaggrund får særligt udbytte af at få en målrettet indsats for at få et fritids- eller feriejob. Det viser en ny rapport, som LG Insight har lavet for Nordisk Ministerråd. Unge under 18 år, som er bosat i Danmark, Sverige, Norge eller Finland og har etnisk minoritetsbaggrund, bør skynde sig at få et fritids- eller feriejob. For udover lønchecken opnår de bedre sprogkundskaber, øget kendskab til kulturen i det pågældende land og større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse og få et job som voksen. Det er konklusionerne i en ny rapport fra Nordisk Ministerråd. Rapporten er udarbejdet af LG Insight, mens videnshuset Cabi står for den afsluttende kommunikation af resultaterne. Rapporten er blevet til ved at følge flere fritids- og feriejobindsatser i de enkelte lande. Partner i LG Insight Lars Larsen forklarer, at indsatserne primært har været målrettet udsatte unge eller været placeret i socialt udsatte boligområder, hvor andelen af unge med etnisk minoritetsbag

Videnshuset Cabi har netop budt Helle Winding velkommen som konsulent i sygefraværsteamet. Hun skal fremover hjælpe virksomheder med at se udviklingsmuligheder inden for trivselsarbejde samt forebyggelse og håndtering af sygefravær. Det kan ofte aflæses direkte på bundlinjen, når medarbejdere trives og virksomhedens sygefravær holdes på et absolut minimum. Et stigende antal virksomheder henvender sig derfor til videnshuset Cabi for at få hjælp og sparring til at skabe et endnu bedre arbejdsmiljø. I det arbejde får Cabis nyansatte konsulent, Helle Winding, en vigtig rolle. Med mange års erfaring i ledelse, forretningsudvikling og coaching i bagagen skal hun hjælpe virksomhederne med at identificere udfordringer og udvikle god trivsel, praksisnære værktøjer og processer fra strategi til implementering. Helle kan trække på en bred erfaring fra forskellige roller i det private erhvervsliv og fra både danske og internationale erhvervsvirksomheder, hvor hun i 22 år har haft forskellige komme

Videnshuset Cabi har styrket sit administrative team med ansættelsen af Maria Lønsgaard Randrup. Hun er ny superbruger på Cabis interne dokumenthåndtering og skal også løse opgaver for økonomiafdelingen. Med en bred erfaring fra flere administrative stillinger i det offentlige er Maria Lønsgaard Randrup netop trådt ind i Cabis support-gruppe. Her får hun først og fremmest ansvaret for, at Cabis interne dokumenthåndtering fungerer og lever op til nutidens krav om databehandling. Hun vil også stå for intern oplæring i systemet. Derudover vil hun også løse opgaver for økonomifunktionen, stå for korrektur og sprogredigering og assistere i receptionen efter behov. Maria Lønsgaard Randrup har en uddannelse i offentlig administration fra Aarhus Kommune, hvor hun efterfølgende har været ansat som administrativ medarbejder i henholdsvis Kultur og Borgerservice og Teknik og Miljø. Senest har hun haft en stilling som kontorfunktionær ved Aarhus Universitet. Maria bliver budt velkommen i det lands

Siden 2019 har de mest udsatte i vores samfund fået chancen for at tage et skattefrit småjob med forsøgsordningen ”Det sociale frikort”. Flere har benyttet sig af ordningen, og regeringen vil nu gøre frikortet permanent. Videnshuset Cabi har fulgt ordningen tæt og har flere forbedringsforslag til en permanent udgave. Med et socialt frikort i hånden har mennesker fra samfundets mest udsatte grupper siden 1. januar 2019 haft mulighed for at tage et eller flere småjobs og tjene først 20.000 kr. og nu op til 40.000 kr. skattefrit om året, uden at indtægten fradrages i kontanthjælp eller andre offentlige ydelser. Forsøgsordningen, der udløber i 2024, har siden opstarten været evalueret flere gange. Evalueringerne peger blandt andet på, at brugere af det sociale frikort laver mindre kriminalitet, deres misbrug falder og den enkeltes livskvalitet øges markant. Der er også eksempler på udsatte borgere, der først har fået en fod ind på arbejdsmarkedet via det sociale frikort og efterfølgende er

For flere år siden blev 32-årige Daniel Noti tildelt førtidspension og fik dermed udsigt til et liv på passiv forsørgelse. Dagene blev dog hurtigt lange, og gennem det sociale frikort fandt han sin vej ind på arbejdsmarkedet. Han arbejder nu for, at flere socialt udsatte får samme chance. To timers arbejde to gange om ugen lyder måske ikke af meget. Men for førtidspensionisten Daniel Noti betyder jobbet på fire timer alverden. Hans livskvalitet er steget ganske markant, efter han med et socialt frikort i hånden fik arbejde i kantinen i Businessparken, et kontorfællesskab i hans hjemby Struer. I kantinen står han for forskellige forefaldende opgaver i køkkenet, og det trives han rigtig godt med. ”Det betyder helt vildt meget for mig at komme ud blandt andre mennesker. Og så er det bare fedt at have noget at stå op til. For dagene kan godt blive lange, hvis jeg bare sidder derhjemme dag efter dag og spekulerer på alt muligt,” siger han. Med diagnosen atypisk autisme er der en række forho

Efter godt 12 år på kontanthjælp fik 46-årige Camilla Bella Karen Hansen for et par år siden uventet en fod ind på arbejdsmarkedet. Med et socialt frikort i hånden landede hun et afløserjob hos Byens Kagemand i landsbyen Frederiks ved Viborg. Ansættelsesforholdet har siden udviklet sig, og i dag er hun ansat i fleksjob samme sted. Køber du en lagkage eller en trøffel hos Byens Kagemand i Frederiks, er der stor sandsynlighed for, at Camilla Bella Karen Hansen, i daglig tale Bella, har haft en finger med i spillet. Som fleksjobber med 21 timer om ugen spiller hun en vigtig rolle, når dej og kagemasse forvandles til bagerdiskens forskellige lækkerier. Fleksjobbet fik hun efter først at have arbejdet samme sted som sommerferieafløser via det sociale frikort. Bella beskriver hverdagen mellem blandemaskiner og bageovne som noget af det bedste, der er hændt hende. For tidligere var hendes liv mildest talt en rutsjebanetur. I en lang årrække døjede hun med forskellige psykiske udfordringer og

71 % af danske virksomheder tager allerede et socialt ansvar, konkluderer en analyse af Cabi. Krav fra EU-direktivet CSRD gør, at danske virksomheder snart også skal kunne dokumentere deres bæredygtighed, herunder deres sociale engagement. Spørgsmålet er nu: hvordan gør man det i praksis? I Simply Cookings kantiner er det ikke kun maden, der er lavet med bæredygtig omtanke. Kantinefirmaets rekrutteringsstrategi er også social bæredygtig, da mange af Simply Cookings medarbejdere kommer fra kanten af arbejdsmarkedet. Bag kantinedisken vil man fx kunne møde tidligere kriminelle, personer med psykisk handicap, fleksjobansatte og lignende. ”Vi ser folk, hvor de er, og gør dem til medarbejdere fra dag 1. Uanset om de skal i praktik eller skal ud og arbejde for os. Det har vi gjort i snart 6 år,fortæller Martin Haugaard, ejer af Simply Cooking. Sidste år vandt Simply Cooking CSR People Prize 2022 for sit store sociale ansvar. Ifølge Martin Haugaard er det en pris, der forpligter. Virksomheden