Tænketanken Prospekt

Antologi fra Tænketanken Prospekt

I et nyt notat fra Tænketanken Prospekt, peger adjungeret rådgiver, ph.d. Morten Jarlbæk Pedersen, på afgørende problemer ved lovgivningsprocessen. Den politiske debat i de senere år viser, at vi har problem. Det drejer sig om måden, hvorpå folkestyret lovgiver. Selvom spørgsmålet kan virke teknisk, er en sund lovgivningsproces en integreret del af et velfungerende folkestyre. Morten Jarlbæk Pedersen introducerer til problemet med vores ”defekte lovmaskine” og hvad det betyder for vores demokratiske proces. I notatet peges der på følgende: I den demokratiske retsstat er der regler og procedurer for, hvordan beslutninger skal tages. Det sikrer inddragelse, det sikrer lydhørhed, det sikrer, at man overvejer konsekvenserne af beslutningerne. Den offentlige debat har vist, at demokratiets lovmaskine ikke er velsmurt. Det er ikke nok at se på forholdet mellem medier og politikere eller udelukkende på vilkårene for Christiansborg-politik. Debatten må også handle om lovgivningsproces, embedsv

Freja Cæcilie Petri Bondgaard er uddannet teolog fra Aarhus Universitet (2021) med baggrund i og interesse for etik. Freja har tidligere været ansat som akademisk medarbejder hos Det Etiske Råd (Nationalt Center for Etik) og har senere arbejdet som freelancer inden for kommunikation og journalistik. Freja Cæcilie Petri Bondgaard tiltræder 1. juni 2024 som projektkonsulent i Tænketanken Prospekt med fokus på udarbejdelse af undervisningsmaterialer, facilitering af debatarrangementer og gennemførelse af podcasts om flere af sundhedsetikkens helt aktuelle emner: fertilitet, abort, aktiv dødshjælp og organdonation. Direktør i Tænketanken Prospekt Søren Peter Hansen glæder sig over ansættelsen af Freja Cæcilie Petri Bondgaard og udtaler i den forbindelse: ”Freja har foruden sit virke som kulturskribent og anmelder for diverse dagblade (Kristeligt Dagblad, POV. International etc.) deltaget aktivt i den offentlige debat særligt inden for en række etiske emner, hvor hun forsøger at skabe oplys

I et nyt notat fra Tænketanken Prospekt argumenterer rådgiver Alexander Sokol for, at det er et reelt problem, at værdien af omsorgsarbejdet overses i vores offentlige samtale. Baggrunden for notatet er, at diskussionen om omsorgsarbejdets værdi er blevet et centralt emne i den offentlige debat - senest med den feministiske debattør Emma Holtens bog Underskud, der for alvor har gjort emnet relevant. Sokol argumenterer i notatet for at: • Det er et reelt problem, at værdien af omsorgsarbejdet nedvurderes i det moderne samfund. • Nedvurderingen skyldes bl.a. de moralske konklusioner, der ofte drages af økonomisk teori • Nedvurderingen af omsorgsarbejdet er et kollektivt valg baseret på mangelfulde filosofiske, økonomiske og politiske argumenter • Bedre argumenter vil føre til et bedre, mere omsorgsfuldt og mere retfærdigt samfund. • Opmærksomhed på nedvurdering af omsorgsarbejde har relevans udover feminismen, fordi det også vedrører nedprioriteringen af familiers vilkår i almindelighed.

Ny bog fra Morten Jarlbæk Pedersen, adjungeret rådgiver i Tænketanken Prospekt

Andelen af danske småbørnsfamilier, hvor begge forældre arbejder fuldtid, er på 69 pct. Det placerer Danmark i top seks i OECD. Det viser en ny analyse fra Tænketanken Prospekt. Analysen er udarbejdet af historiker, ph.d. Christian Egander Skov, og resultaterne af analysen taler direkte ind i den verserende debat om arbejdstid og og lave fødselstal, ifølge Egander Skov: ”Vi kan ikke undgå at bemærke, at der på det seneste er blevet rykket lidt mere end rigeligt i børnefamilierne. Og fra regeringen bliver rykket i to forskellige retninger. Fra Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er der et ønske om at danskerne skal arbejde endnu mere. Fra Lars Løkke og Moderaterne er der en erkendelse af, at danskerne ikke får nok børn. Men det kan være, at de to ønsker ikke er kompatible med hinanden, når man i vores analyse kan se, at andelen af børnefamilier hvor begge forældre arbejder fuldtid, i forvejen er på hele 69 pct,” udtaler Christian Egander Skov. Analysen viser yderligere, at hvis man s

Morten Jarlbæk Pedersen tiltræder som adjungeret rådgiver hos Tænketanken Prospekt frem til 1. juni 2025. Jarlbæk Pedersen er ph.d. i statskundskab med særligt fokus regulering og lovbehandling i Danmark, som også skal være omdrejningspunktet for tilknytningen til Prospekt. Her skal Morten Jarlbæk være ansvarlig for projektet Den defekte lovmaskine, som sætter fokus på lovbehandlingen i Danmark. Ifølge Jarlbæk kører den danske lovmaskine for stærkt, for uigennemskuelige og uden den nødvendige inddragelse af relevante parter: "Flere og flere danskere resignerer over for et politisk system, hvor uigennemsigtigheden opleves som total, og hvor lovmaskinen kører for fuld damp. Resultatet er folkelig afkobling, der udfordrer det demokratiske medborgerskab," udtaler Morten Jarlbæk. I forbindelse med projektet vil Jarlbæk blandt andet sætte gang i den offentlige samtale om den defekte lovmaskine gennem bogudgivelser, notater og arrangementer. ”Jeg har kendt Morten Jarlbæk i mange år som en fag

Tænketanken Prospekt udvider sin medarbejderstab med ny rådgiver inden for etikprogrammet. Alexander Sokol, der flere gange har gjort sig bemærket i dagspressen med skarpe debatindlæg, bliver tilknyttet Prospekt som rådgiver for projektet Dyd, dannelse og liberalisme, som ligger under programmet for etik og værdibaseret udvikling. Sokol er ph.d. i statistik og har en erhvervsbaggrund som blandt andet chefanalytiker i Nordea og senest som selvstændig konsulent. Han har foruden sit arbejde som selvstændig, deltaget aktivt i den offentlige debat om etiske emner. Udover arbejdet med projektet dyd, dannelse og liberalisme, vil Sokol blandt andet producere notater, stå for en bog om dydsetikken, og være ansvarlig for arrangementer, der skal sætte fokus på dydsetikkens betydning. Sokol er dermed en væsentlig oprustning i Prospekts arbejde med at sætte fokus på dydsetikken, som har set en genkomst i de senere års politiske debat og i den politiske filosofi. ”Hos Prospekt glæder vi os til samar

I regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark formulerede SVM-regeringen en vision om at bevæge Danmark fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund med mere lokal frihed, selvbestemmelse og forandringskraft. Med udspillet til en reform af ældreområdet primo 2024 tager visionen form. Seniorrådgiver, dr.phil. Michael Böss argumenterer i dette notat for, hvordan en udvikling i retning af velfærdssamfund må være et centralt element i styrkelsen af det folkelige fællesskab i Danmark: "Der bør næppe herske tvivl om, at den danske velfærdsmodel er trængt i disse år. Selv om der er blevet gennemført reformer, siden den meget kostbare bistandslov blev vedtaget i 1976, er den stadig dyr og svær at finansiere i et samfund, der gennemgår større demografiske forandringer med færre unge til at betale for stadig flere ældres velfærd og nye borgere, som fra begyndelsen ikke blevet tilstrækkeligt informeret om den samfundskontrakt, det offentlige velfærdssystem forudsætter. Men udfordringerne til den er ikke

Åndsfriheden er i krise på de danske universiteter. Årsagen er den revolution som blev indledt med den store universitetsreform i 2003. Dette er hovedpointen i en ny bog fra Thomas Aastrup Rømer, ph.d. og seniorrådgiver i Tænketanken Prospekt med særligt ansvar for uddannelsespolitik og pædagogik. Bogen hedder Universitetet og dets fjender og udkommer på forlaget Klim 23. februar Ifølge Thomas Aastrup Rømer tog revolutionen tog den faglige og institutionelle autoritet fra de videnskabelige samfund. I stedet gav man magten til nye bestyrelser, hvor der var flertal af eksterne erhvervs- og organisationsinteresser. Et andet element i revolutionen var udviklingen af nye ledelsessystemer, der fik stor magt over det videnskabelige liv. Thomas Aastrups Rømers siger om det nye universitet: ”Revolutionen i 2003 skabte konkurrencestatens universitet, som desværre er det egentlige universitetets modsætning. Efter 2003 var det ikke længere sandhedskærlighed og kritik, som blev belønnet, men derimo

”Det handler ikke kun om dig. Det handler (også) om alle andre end dig. Det handler om generationer af mennesker – et bånd mellem de døde, de levende og de endnu ufødte. Og ud af dette generationsbånd er der en forståelse af at være en del af noget større, af et forpligtende fællesskab, som fordrer en dybere ansvarlighed”, udtaler direktør Søren Peter Hansen ved præsentationen af et nyt projekt om den grønne dagsorden. Tænketanken Prospekt arbejder i Programmet for etik og værdibaseret udvikling for at fastholde en etisk refleksion som udgangspunkt for en værdibaseret samfundsudvikling. I dette program arbejder Tænketanken Prospekt også bredt med bæredygtighed, den grønne dagsorden, den grønne omstilling, blandt andet ud fra et forvalter-perspektiv, der udspringer af førnævnte generationsbånd og forbundetheden mellem mennesker og jorden. Dette perspektiv handler om at finde den rette balance, at arbejde for at menneskers nuværende mål og levevis ikke bliver på bekostning af kommende li

Tænketanken Prospekt fortsætter med at udbygge sin medarbejderstab. Nu med en ny projektkonsulent inden for klima og bæredygtighed. Tinna Stengaard, der er cand.mag. i filosofi og litteraturhistorie, er i det kommende år tilknyttet som projektkonsulent i Tænketanken Prospekt inden for ’Programmet for etik og værdibaseret udvikling’. Tinna Stengaard arbejder ellers som selvstændig konsulent med strategisk forretningsudvikling på et værdibaseret fundament. Derudover er hendes arbejdsområder kommunikation, konceptudvikling, rådgivning, workshops og udviklingsforløb med fokus på kerneværdier som styringsredskab til at udvikle bæredygtige forretninger – menneskeligt, miljømæssigt og økonomisk. Og det er netop i den sammenhæng, at Tinna Stengaard sammen med Søren Peter Hansen i det kommende år vil forsøge at opridse nogle af de væsentligste elementer i en bæredygtigheds-etik, en grøn etik, via en folkelig samtale. Tinna Stengaard ser frem til at tage fat på opgaverne i Tænketanken Prospekt:

Tænketanken Prospekt kan annoncere, at Isabella Arendt bliver tilknyttet som familiepolitisk rådgiver fra januar 2024. Isabella Arendt er et kendt navn i dansk politik, hvor hun i mange år har arbejdet indgående med familiepolitiske spørgsmål som politiker, og som en markant familiepolitisk stemme i den offentlige debat. Isabella Arendt skal bruge sin store viden og erfaring på området til at rådgive Prospekt, som i 2024 vil have familiepolitikken som et særligt fokusområde. Her vil fokus for Prospekt særligt være, hvordan man kan imødegå udfordringerne for de danske familier, der oplever et pres i dagligdagen, og hvis fleksibilitet bliver undermineret fra politisk side med blandt andet en barselslov, der fjerner selvbestemmelsen for familierne. Christian Egander Skov, programleder for medborgerskab og samfundspolitik, siger: “Isabella Arendt er en stærk værdikriger i familiepolitikken, og med de danske familier, der er under et markant pres fra alle sider, er det afgørende, at vi får

Rasmus Ulstrup Larsen tiltræder en nyoprettet stilling som presse- og kommunikationschef i Tænketanken Prospekt

Det er for tidligt at afskrive SVM-regeringens betydning på længere sigt. Sådan lyder en af konklusionerne i et notat fra Tænketanken Prospekt. Notatet er udarbejdet af historiker, ph.d. Christian Egander Skov og giver en status på SVM-regeringens skæbne efter det første år. ”Man kan ikke komme udenom, at regeringen befinder sig i en vanskelig situation. Den har kun støtte fra omkring en tredjedel af vælgerne. Tilliden til regeringen er også styrtdykket. Samlet set tegner det et billede af en regering, som faktisk agerer på baggrund af et skrøbeligt mandat. Ikke mindst i lyset af det ambitionsniveau, den lagde for dagen i sit regeringsgrundlag.” Regeringen kan dog allerede nu have fået betydning på den lange bane. ”For det første er en midterregering ikke længere utænkelig. SVM har på den måde brudt et tabu. Trolden er ude af æsken. Måske skræmmer sporene i forhold til en regering over midten, men man kan også forestille sig en mere traditionel centrumhøjre- eller centrumvenstrekoaliti

https://www.taenketankenprospekt.dk/2023/11/30/skolens-formaalsparagraf-har-tabt-betydning-og-indhold/

Regeringens udspil om folkeskolen er blevet solgt som et opgør med den overdrevne målstyring af folkeskolen, som særligt vandt indpas efter folkeskolereformen i 2013. Men i et nyt notat fra Tænketanken Prospekt argumenter ph.d. og seniorrådgiver i tænketanken, Thomas Aastrup Rømer, for, at udspillet langt fra er det opgør, som den skarpe og vedholdende kritik af folkeskolereformen havde lagt op til. ”Når man læser efter, ligger regeringens skoleudspil helt i forlængelse af et overordnet fokus på arbejdskraft og økonomi. Det handler ikke om dannelse. Det er blandt andet tydeligt på grund af den stærke reference til Reformkommissionen, hvis ideologi udspringer af de globaliseringsaftaler fra midten af 2000’erne, som satte et stærkt præg på de efterfølgende instrumentaliseringsprocesser overalt i uddannelsessystemet.” Thomas Aastrup Rømer understreger, at udspillet Forberedt på fremtiden II er positivt, fordi det er afgørende med en revision af folkeskolereformen af 2013. Men på en række

Da Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne sidste år fandt sammen i en regering hen over midten, var det ikke blot et opgør med en politisk tendens til blokpolitik. Det var også et tegn på, at præmissen for politik i Danmark er ved at ændre sig. Det udfordrer de traditionelle ideologier og politiske skillelinjer. Vi er gået ind i sikkerhedsstatens epoke. Det viser seniorrådgiver ved Tænketanken Prospekt i et nyt notat ”Fra velfærdsstat til sikkerhedsstat”. Dette har afgørende indflydelse på vores måde at forstå politiske og samfundsmæssige diskussioner. Det er spillepladen for politik, som er under forandring. Blandt hovedpointerne i notatet er: Sikkerhedsstaten er kendetegnet ved, at vi vil acceptere langt større statslig kontrol og overvågning end tidligere. Det så vi allerede under corona-krisen. Pointen er dog generel. Det handler også om social stabilitet, miljø, klima, energi, forsyningssikkerhed og udenrigshandel. Sikkerhedsstaten betyder, at vi kommer til at lægge større vægt

Antologi fra Tænketanken Prospekt

Tænketanken Prospekt udvider sit arbejde inden for samfundspolitisk og politiske idéer. Det sker, når dr.phil. og lektor emeritus ved Aarhus Universitet Michael Böss starter som seniorrådgiver ved Prospekts Program for medborgerskab og samfundspolitik. Michael Böss skal blandt andet bidrage til Prospekts arbejde med politisk, social og geografisk sammenhængskraft, demokrati og medborgerskab. ”Som historiker og samfundsforsker har jeg altid interesseret mig for, hvorfor visse samfund er mere velfungerende end andre. Svaret et næsten altid, at de samfund, hvor der hersker en socialt og geografisk tværgående solidaritet og en følelse af medborgerskab, er bedst til at klare sig gennem kriser.” Michael Böss er anerkendt for sin forskning i den engelsksprogede verdens samfundsmæssige, historiske og kulturelle forhold. Han var i mange år ansvarlig for Aarhus Universitets Matchpoint-konferencer, hvor han i kraft af sit store netværk fik bragt internationale stjerneforskere som Francis Fukuyama