Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

For børn og unge – og især drenge og unge mænd – er finansielle investeringer blevet en del af hverdagen. Igennem computerspil og på sociale medier bliver unge eksponeret for gamblingmekanismer, højrisikable investeringer og svindel, viser ny forskning. Det er en side af de unges online liv, som er underbelyst og fuldstændig ureguleret. Den 22. november har medieforskere fra Københavns Universitet derfor inviteret skatteministeren og en række myndigheder, organisationer og fagprofessionelle til en konference for at diskutere problemet og finde mulige løsninger. Her vil forskerne også præsentere den nyeste viden på området.

Selv om en stor del af danskernes medieforbrug i dag foregår på streamingplatforme, interesserer politikerne og medierne sig ikke for, hvilket indhold DR og TV 2 prioriterer på deres streamingkanaler. Det siger medieforsker Mads Møller Tommerup Andersen, som i to nye forskningsartikler viser, at DRTV og TV 2 Play satser på reality og ikke altid prioriterer nyhedsstof.

Mobiltelefonen får ofte skylden for at drukne os i information og stjæle vores opmærksomhed. Men det er snarere vores indre belønningssystem, som telefonen og techfirmaerne udnytter, viser ny forskning fra Københavns Universitet.

Et flertal af danskerne siger, at de er enige i, at det er vigtigt at reducere madspild for at beskytte klimaet. Men noget tyder på, at det ofte er pengepungen, der bestemmer, når det kommer til stykket. Det er en af konklusionerne i en ny stor undersøgelse af danskernes holdninger til madspild, som forskere fra Københavns Universitet står bag.

ChatGPT har imponeret med sin evne til forstå og producere danske tekster. Men der er stadig et stykke vej, før den kan håndtere fx flertydige ord og overført sprog korrekt, konkluderer sprogforskere i nyt studie. Et af problemerne er, at ChatGPT og andre chatbotter ikke bliver trænet tilstrækkeligt med danske tekster.

Langt de fleste mennesker har en løbende samtale med sig selv, en indre stemme, som spiller en stor rolle i deres daglige liv. Men mellem 5-10 procent af befolkningen har ikke samme oplevelse af en indre stemme, og de har sværere ved at løse bestemte sproglige opgaver, viser ny forskning.

Siden 2019 har flygtninge på en og samme tid skullet integrere sig i det danske samfund og forberede sig på at rejse hjem. De modsatrettede krav skaber stor usikkerhed blandt flygtninge og gør det sværere for frivillige og sagsbehandlere at hjælpe dem med at etablere sig i Danmark. Det viser forskningsprojektet Boundary Work, som anbefaler et øget politisk fokus på støtte og vejledning af flygtninge.

Anerkendelse af klimaforandringerne er i mange lande et spørgsmål om politisk overbevisning. Sådan er det ikke i Danmark, hvor et stort flertal af befolkningen – uanset politisk ståsted – tror på klimavidenskaben og er meget bekymrede. Til gengæld er vi uenige om, hvor langt vi skal gå for at tackle problemerne. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.

Da billeder af gispende fisk og død havbund gik Danmark rundt i sommer, kom det moderne landbrugs brug af gødning atter i fokus. Men problemerne er på ingen måde nye: Allerede i slutningen af 1800-tallet begyndte den omformning af de danske fjordområder til landbrugsarealer, som kulminerede med store dræningsprojekter i perioden 1940-1970. Det viser forskere fra Københavns Universitet i ny artikel.

I forbindelse med udgivelsen af bogen ’The Fate of Third Worldism in the Middle East’ afholder mellemøstforskerne Rasmus Elling (KU) og Sune Haugbølle (RUC) fredag den 23. februar et åbent seminar på Københavns Universitet.

I en ny bog afdækker forskere fra Københavns Universitet kontrollen over digital infrastruktur i de fire største nordiske lande. Forskningen viser, at globale techgiganter står stærkest i Danmark, mens nationale og offentlige institutioner har fastholdt en større indflydelse på internettet i Norge. Men digitaliseringen har uigenkaldeligt ændret velfærdsstaternes rolle på tværs af regionen.

På Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling på KU besluttede nogle forskere sig for fire år siden for at se nærmere på nogle af samlingens latinske håndskrifter. I sig selv ikke opsigtsvækkende. At ét af håndskrifterne viste sig at have tilhørt Christoffer Columbus’ søn ændrede sagen. I dag kommer det spanske kongepar til København og KU for at se originalen fra 1500-tallet.

Sammenligningen med George Lukas’ filmkarakter er næsten for tyk. Det er da heller ikke en fantasifigur, men derimod en af den virkelige verdens mest betydningsfulde nulevende arkæologer, der er i denne uge kommer til København, hvor han bliver udnævnt til æresdoktor på Københavns Universitet.

Hvordan bliver fortiden fortalt og erindret, og hvordan producerer og videreformidler vi den. Det er omdrejningspunktet for den tyske professor Astrid Erll, der i næste uge bliver udnævnt til æresdoktor på Københavns Universitet.

Klimarådet anklager politikerne for at fokusere for meget på teknologiske løsninger i stedet for gennem politiske beslutninger at bidrage til den grønne omstilling. Nu får de opbakning fra en så uventet kant som sprogforskningen.

Unge og deres forældre er ikke kun passive ofre for sociale medier. De tager tværtimod aktivt stilling til, hvordan de vil bruge medier som Instagram, Facebook, Snapchat og Messenger, og hvor meget de skal fylde i forskellige situationer i deres hverdag. Det viser sprogforskere fra Københavns Universitet med forskningsprojektet SoMe Family.

I et nyt studie i Scientific Reports viser forskere, at det er muligt at udtrække forhistorisk DNA af en 2.900 år gammel mursten. Den nye analysemetode vil kunne give klimaforskere, biologer og arkæologer et unikt indblik i biodiversiteten fra et specifikt område og tidspunkt i oldtiden.

Skriftlige kilder viser, at kysset var del af den seksuelle praksis blandt mellemøstlige folkeslag for 4.500 år siden. Det konkluderer forskere i en ny artikel, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Science.

Da en række britiske kolonier efter 2. verdenskrig begyndte at kræve selvstændighed, blev det startskuddet til den afkolonisering, som siden har tømt begrebet ”Britishness” for mening. Selv Storbritannien er ved at falde fra hinanden, fordi en stigende andel af befolkningen ikke længere kalder sig britisk. Sådan konkluderer historieprofessor Stuart Ward i sin nye bog Untied Kingdom - a Global History of the End of Britain.

Det nordiske trænges ofte i baggrunden af det europæiske og globale perspektiv. Men kriser og krig har skabt større opmærksomhed på, hvad de nordiske lande kan sammen. Derfor er der brug for at styrke den nordiske samhørighed. Med projektet NORDUNG tages første skridt til at styrke den nordiske bevidsthed blandt Nordens ungdom. Det sker med baggrund i en bevilling på 15 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden.