Københavns Universitet - Biologisk Institut-logo

Københavns Universitet - Biologisk Institut

Instituttet er et af de største institutter på Københavns Universitet med et unikt forsknings- og studiemiljø med stærk grundforskning og alsidige uddannelser inden for biologi, biokemi, molekylær biomedicin og bioinformatik.

  • Københavns Universitet - Biologisk Institut
  • Ole Maaløes Vej 5
  • 2200 København N
Meddelelsestype
Vis

Øget indsigt i termitters ligheder og forskelligheder5.9.2024 10:04:12 CEST | Pressemeddelelse

Termitter har et dårligt ry. De fleste tænker på dem som skadedyr. En status, der ikke bliver bedre af, at de er sociale kakerlakker. Men de termitter, der forårsager alvorlige problemer for mennesker, udgør kun en brøkdel af de cirka 3000 nulevende termitarter. Termitter er afgørende i diverse økosystemer, hvor de ligesom regnorme nedbryder plantemateriale og sørger for, at næringsstoffer cirkulerer. Termitter er med til ´at pløje jorden’, så næringsstoffer og vand kan infiltrere de dybere jordlag – det er livsvigtige processer, der alt sammen er afgørende for planteliv. Et nyt system til klassificering af termitter har netop set dagens lys og er resultatet af et samarbejde mellem 46 forskere fra hele verden, heriblandt forskere fra Københavns Universitet. Deres arbejde bygger på forskellig faglig ekspertise og omfattende dataanalyser og er nu blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.

Håbet er lysegrønt, men gælder det også fremtidens insekticider?15.5.2024 07:42:58 CEST | Pressemeddelelse

Det synes ubegribeligt, at op mod halvdelen af verdens fødevareafgrøder går tabt på grund af insekter – enten direkte eller indirekte via insektbårne plantesygdomme. Omvendt er det nemt at forstå, at vi derfor har et stort behov for effektiv insektbekæmpelse. En forskningsgruppe, ledet af Kenneth Veland Halberg, der er lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet, har sat sig for at udvikle en ny type af ”grønne” insektbekæmpelsesmidler.

Forskere skaber orden i en verden af molekylær uorden1.2.2024 09:13:40 CET | Pressemeddelelse

I den biologiske verden er proteinerne de molekyler, der får ting til at ske. Almindeligvis, opfattes proteiner som molekylære maskiner, hvis veldefinerede strukturer er afgørende for, at de kan udføre deres funktion. Denne forståelse udfordres dog af en stor gruppe af proteiner, der, langt snarere end en maskine, ligner kogt spaghetti. Ny forskning fra Københavns Universitet bringer orden i vores forståelse af disse såkaldte uordnede proteiner.

Instituttet er et af de største institutter på Københavns Universitet med et unikt forsknings- og studiemiljø med stærk grundforskning og alsidige uddannelser inden for biologi, biokemi, molekylær biomedicin og bioinformatik.

  • Københavns Universitet - Biologisk Institut
  • Ole Maaløes Vej 5
  • 2200 København N
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye