Danske Regioner

De fem regioner går samlet ca. en promille under driftsrammen, til trods for at blandt andet udgifterne til sygehusmedicin vokser markant. Regnskaberne viser samtidig et stort pres på anlægsinvesteringer i regionerne.

Den voksende globale usikkerhed øger truslerne mod det danske sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenets beredskab skal derfor gøres mere robust mod ekstraordinære kriser. Danske Regioner mener, det er en fælles opgave at opskalere sundhedsvæsnets beredskab, så vi kan modstå trusler udefra.

Sammen skal vi sikre, at Danmark er et trygt land at være ung i, være gammel i og blive syg i. Det gør vi ved at arbejde sammen og lytte til hinanden, siger Danske Regioners formand i sin tale på Regionernes Politiske Topmøde.

’Bliv trygt hjemme’ er et nyskabende projekt mellem akutsygeplejersker, praktiserende læger og regionale akutmodtagelser. Flere syge bliver behandlet derhjemme, og det forebygger indlæggelser på sygehuset. Regionerne får med sundhedsreformen ansvaret for akutsygeplejen, og det vil det bane vej for flere gode samarbejder på tværs af fagligheder. Det mener Christoffer Buster Reinhardt, formand for det nære sundhedsvæsen i Danske Regioner.

Målt som andel af BNP bruger Danmark mindre på offentlige sundhedsudgifter end en lang række sammenlignelige lande i Europa. Staten bør skele til BNP, når man sammen med regionerne forhandler den rette finansiering af sundhedsvæsenet, mener Danske Regioner.

Regionerne er store uddannelsespladser. Praktik udgør op til 50% af uddannelsen på mange professionsuddannelser. Alligevel er det et område, regionerne selv skal finde midler til inden for deres eget budget i konkurrence med patientbehandlingen. Derfor skal området prioriteres.

Det skal være nemmere og mere attraktivt at uddanne sig på akuthospitaler og de faglige miljøer skal styrkes for almen medicinere, foreslår Danske Regioner i ”25 veje til bedre lægedækning”.

Danmark uddanner langt flere læger end vores nabolande, og antallet af pladser på medicinuddannelsen sættes nu yderligere op. Hvis alle nye studerende uddanner sig til speciallæger, vil det koste regionerne yderligere 900 mio. kroner, vurderer Danske Regioner.

Regeringen lægger i sit psykiatriudspil op til at tilføre 2,6 milliarder til psykiatrien frem til 2030. Heraf afsættes 783 mio. til kapacitet i den regionale psykiatri. Det er afgørende, at psykiatrien nu får sikkerhed for, at der er varige midler til at opbygge kapacitet.

Sidste år var der fokus på den fremtidige struktur i sundhedsvæsenet. Nu fylder arbejdet med at gøre reformen til virkelighed. Her får vi brug for alle parter i sundhedsvæsenet: kommunerne og praksissektoren, de ansatte og patienterne, de øvrige aktører og Christiansborg, når vi skal udvikle vores sundhedsvæsen og velfærdssamfund. Det og meget andet er til debat, når Regionernes Politiske Topmøde løber af stablen i Aarhus torsdag den 10. april.

Nye beregninger fra Danske Regioner viser, at gymnasiereformen giver nye uddannelsesmuligheder i de egne, der er mest udfordrede. Den nye EPX-uddannelse styrker yderområderne, hvis de placeres rigtigt.

En ny digital løsning gør det muligt for de praktiserende læger at tage og sende et foto af patientens hud via systemet Dermloop. Derefter får de hurtigt et svar fra dermatologen.

Den nye aftale har som mål at skabe bedre og mere praksisnære professionsuddannelser. Den anerkender regionerne som meduddannere, og sætter fokus på at styrke samarbejdet mellem praktikstederne og uddannelsesinstitutionerne. Samtidig bliver der som noget helt nyt afsat et fast tocifret millionbeløb om året, der direkte skal styrke praktikstederne.

Nye tal viser, at regionerne lige nu er godt på vej til at realisere deres målsætning om at reducere klimaaftrykket fra drift af egne bygninger og transport med 75% før 2030.

Den gennemsnitlige ventetid til behandling på sygehus var 38 dage ved udgangen af 2024. Dermed har regionerne indfriet akutplanen, som skulle normalisere sundhedsvæsenet efter corona. Vi har i dag et stærkt sundhedsvæsen, siger Danske Regioners formand, Anders Kühnau.

87 procent af over 400.000 danskere med fysiske lidelser, er tilfredse med den behandling, som de får på landets hospitaler.

De ekstra millioner, som Miljø- og Ligestillingsministeriet har afsat til at håndtere jordforureninger, der truer søer, åer, fjorde og kyster, er kun nok til at håndtere én forurening om året.

Kræftområdet har gennemgået en markant udvikling i Danmark, og i dag står vi stærkt. Vi kan dog ikke læne os tilbage. Vi skal fortsætte den gode udvikling og stræbe efter endnu bedre kvalitet, mere helhedsorienterede indsatser og længere overlevelse. Derfor har Sundhedsstyrelsen netop offentliggjort sit faglige oplæg til kræftplan V, og det indeholder gode muligheder for at løfte et allerede stærkt kræftområde, mener Danske Regioner. - Oplægget er et vigtigt skridt til at styrke indsatsen på en klog måde, siger formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Karin Friis Bach.

I 99,93 procent af 59.924 udrednings- og behandlingsforløb på kræftområdet blev reglerne om maksimale ventetider overholdt i tredje kvartal af 2024.

Antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien er vokset med 20 procent siden 2020. Regionerne har svært ved at overholde udredningsretten. Udviklingen kræver en omstilling. Tallene understreger et stort behov for handling og investeringer, mener Danske Regioner.