Danske Regioner

Regionernes økonomiaftale for 2026 er på plads. Aftalen giver regionerne et driftsløft på 2,3 mia. kr. Med løftet kan regionerne fortsætte udviklingen og omstillingen af sundhedsvæsenet forud for sundhedsreformen, som træder i kraft ved udgangen af det kommende år.

Efterslæbet på vedligehold af medicinsk udstyr, teknologi og hospitalsbygninger vokser hvert eneste år. Der er brug for at regeringen lægger et højt anlægsniveau ind i regionernes økonomiaftale for 2026.

Regionernes udgifter til hospitalsmedicin er på to år vokset med 900 mio. kr. Danske Regioner foreslår regeringen en model for risikodeling, der kan holde hånden under det regionale sundhedsvæsen, når udgifterne til hospitalsmedicin stiger.

En ny aftale mellem Danske Regioner og Sundhed Danmark sætter blandt andet fokus på faglig modernisering af specialerne. Det neurologiske speciale fornys for at sikre, at de private hospitalers tilbud svarer bedre til patientgrupperne.

Medfædre og surrogatmødre får nu ret til løn under barsel. Retten til løn under barsel justeres i et administrationsgrundlag, som præciserer fortolkningen af overenskomstens bestemmelser på området. Formanden og næstformanden for Regionernes Lønnings- og Takstnævn glæder sig over, at det har været muligt at finde en løsning hurtigt.

Regeringen har netop præsenteret Kræftplan V, og den bliver godt modtaget af Danske Regioner: -Kræftplanen styrker de rigtige områder. Regionerne er klar til at løfte ansvaret og føre planen ud i livet, siger formand, Anders Kühnau.

Knaphed på kritiske lægemidler kan blive en realitet, hvis Danmark rammes af en forsyningskrise på medicinområdet. Sundhedsvæsenet er afhængigt af lægemiddelforsyning fra omverdenen, og den stigende globale usikkerhed øger risikoen for uforudsete stop i leverancer. Danske Regioner mener, at der er brug for at lægge en plan for det offentlige lægemiddelberedskab, og det skal ske i samarbejde med staten.

Regeringen skønner, at der med sundhedsreformen skal flyttes opgaver for 4,2 milliarder fra kommuner til regionerne. Det er 1,1 milliard mindre end tidligere vurderet, og det risikerer at stikke en kæp i hjulet på regeringens egne ambitioner for sundhedsreformen.

Regeringen og et bredt politisk flertal har indgået en aftale om den samlede 10-års plan for psykiatrien. Den samlede plan tilfører området i alt 4,6 milliarder kroner årligt fra 2030 og frem.

Der skal uddannes flere sundhedsfaglige de kommende år. Der følger en stor forpligtelse med at uddanne flere læger og sygeplejersker, og regionernes udgift bliver stor, hvis ikke staten tager højde for opgaven.

De fem regioner går samlet ca. en promille under driftsrammen, til trods for at blandt andet udgifterne til sygehusmedicin vokser markant. Regnskaberne viser samtidig et stort pres på anlægsinvesteringer i regionerne.

Den voksende globale usikkerhed øger truslerne mod det danske sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenets beredskab skal derfor gøres mere robust mod ekstraordinære kriser. Danske Regioner mener, det er en fælles opgave at opskalere sundhedsvæsnets beredskab, så vi kan modstå trusler udefra.

Sammen skal vi sikre, at Danmark er et trygt land at være ung i, være gammel i og blive syg i. Det gør vi ved at arbejde sammen og lytte til hinanden, siger Danske Regioners formand i sin tale på Regionernes Politiske Topmøde.

’Bliv trygt hjemme’ er et nyskabende projekt mellem akutsygeplejersker, praktiserende læger og regionale akutmodtagelser. Flere syge bliver behandlet derhjemme, og det forebygger indlæggelser på sygehuset. Regionerne får med sundhedsreformen ansvaret for akutsygeplejen, og det vil det bane vej for flere gode samarbejder på tværs af fagligheder. Det mener Christoffer Buster Reinhardt, formand for det nære sundhedsvæsen i Danske Regioner.

Målt som andel af BNP bruger Danmark mindre på offentlige sundhedsudgifter end en lang række sammenlignelige lande i Europa. Staten bør skele til BNP, når man sammen med regionerne forhandler den rette finansiering af sundhedsvæsenet, mener Danske Regioner.

Regionerne er store uddannelsespladser. Praktik udgør op til 50% af uddannelsen på mange professionsuddannelser. Alligevel er det et område, regionerne selv skal finde midler til inden for deres eget budget i konkurrence med patientbehandlingen. Derfor skal området prioriteres.

Det skal være nemmere og mere attraktivt at uddanne sig på akuthospitaler og de faglige miljøer skal styrkes for almen medicinere, foreslår Danske Regioner i ”25 veje til bedre lægedækning”.

Danmark uddanner langt flere læger end vores nabolande, og antallet af pladser på medicinuddannelsen sættes nu yderligere op. Hvis alle nye studerende uddanner sig til speciallæger, vil det koste regionerne yderligere 900 mio. kroner, vurderer Danske Regioner.

Regeringen lægger i sit psykiatriudspil op til at tilføre 2,6 milliarder til psykiatrien frem til 2030. Heraf afsættes 783 mio. til kapacitet i den regionale psykiatri. Det er afgørende, at psykiatrien nu får sikkerhed for, at der er varige midler til at opbygge kapacitet.

Sidste år var der fokus på den fremtidige struktur i sundhedsvæsenet. Nu fylder arbejdet med at gøre reformen til virkelighed. Her får vi brug for alle parter i sundhedsvæsenet: kommunerne og praksissektoren, de ansatte og patienterne, de øvrige aktører og Christiansborg, når vi skal udvikle vores sundhedsvæsen og velfærdssamfund. Det og meget andet er til debat, når Regionernes Politiske Topmøde løber af stablen i Aarhus torsdag den 10. april.