Danske Professionshøjskoler

Uddannelses- og forskningsministeren har godkendt to nye praksisnære professionsmasteruddannelser på professionshøjskolerne. Den første tager imod ansøgninger fra den 1. marts og skal give lærere og pædagoger et ekstra fagligt lag i arbejdet med at løse komplekse udfordringer med børn og unges trivsel og udvikling.

Epx-ekspertgruppens anbefalinger udgør et solidt og ambitiøst afsæt for at skabe en ny, attraktiv gymnasieuddannelse, der klæder de unge på til at læse videre på en erhvervs- og professionsrettet uddannelse. Skal de høje faglige ambitioner indfries, kræver det en målrettet implementering med en national plan for bl.a. udviklingen af fag og læreplaner samt et fælles kompetenceudviklingsprogram for fremtidens epx-lærere.

Midler til praksisnær forskning på bl.a. professionshøjskoler er et vigtigt skridt mod ny viden og løsninger til velfærdssamfundet. Men kapacitetsopbygning af stærke praksisnære forskningsmiljøer kræver politisk vilje til at fastholde ambitiøse investeringer de kommende år.

Årets optagetal viser, at der er et lille fald i optaget på de velfærdsrettede professionsuddannelser, mens det samlede optag på professionshøjskolernes uddannelser stort set er på niveau med sidste år. Med forårets reform, der investerer massivt i uddannelsernes kvalitet og efter- og videreuddannelse, ser Danske Professionshøjskoler med optimisme på det fremtidige optag, men det vil tage tid at vende udviklingen.

Dagens søgetal til de videregående uddannelser viser stilstand i antallet af ansøgere til professionshøjskolernes uddannelser - og til store velfærdsrettede professionsuddannelser som pædagog- og socialrådgiveruddannelsen. Danske Professionshøjskoler er optimistiske ift. fremtiden, hvor bl.a. forårets politiske aftale, der investerer stort i både uddannelserne og de fagprofessionelles muligheder for videreuddannelse, skal være med til at vende den negative udvikling i ansøgningstallene.

Med den politiske aftale ’Reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark’ investerer regeringen og aftalepartierne knap 2 mia. kr. i mere undervisning, vejledning, feedback og bedre praktikforløb på vigtige uddannelser som sygeplejerske-, socialrådgiver- og pædagoguddannelsen. Samtidig får studerende helt nye muligheder for at videreuddanne sig i løbet af arbejdslivet – eller at skifte spor til andre fagområder. Initiativerne i aftalen vil styrke de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser og har et stort potentiale til at gøre dem mere attraktive, lyder det fra Danske Professionshøjskoler, der ser aftalen som et vigtigt vendepunkt.

Dagens søgetal for kvote 2 viser, at søgningen mod de vigtige velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser til pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske og lærer samlet er status quo ift. sidste år, men over en 10-årig periode er søgningen til uddannelserne faldet med 46 pct. Danske Professionshøjskoler er imidlertid forhåbningsfulde omkring, at en kommende reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser vil gøre uddannelserne mere attraktive – og dermed bidrage til at vende den negative udvikling i ansøgningstallene på sigt.

Den nye epx-aftale varsler et forandret ungdomsuddannelseslandskab med både en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse og nytænkning af stx og hhx. Aftalen kan blive en vigtig brik i at få flere unge til at vælge de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til, lyder det fra Danske Professionshøjskoler.

Med både et uddannelseskvalitetsløft og nye muligheder for, at fx pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannede kan videreuddanne sig gennem hele arbejdslivet, har regeringen lagt ud med et højt ambitionsniveau i nyt reformudspil. Reformudspillet flugter de forslag, Danske Professionshøjskoler selv har peget på som nødvendige for at nå det mål, vi som samfund har om flere og dygtigere pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere mv.

Finansminister Nicolaj Wammen lægger med regeringens finanslovsudspil for næste år op til besparelser på Center for Undervisningsmidlers budget med en nedskæring på årligt 37,2 millioner kr. Besparelsen vil få betydning for Center for Undervisningsmidlers arbejde med bl.a. at sikre, at de bøger, der købes ind til skolen, kommer ud at leve i undervisningslokalerne – at de bliver brugt i motiverende undervisningsforløb. Netop det ønske – at bøger skal fylde mere i elevernes skoledage – har regeringen nævnt ifm. Kvalitetsprogrammet for Folkeskolen, hvor der blev afsat et stort beløb til indkøb af bøger. ”Det virker paradoksalt, at regeringen nedskærer Center for Undervisningsmidlers budget årligt med 37,2 millioner kr., når den samtidig har en ambition om at få mere skøn- og faglitteratur ud på skolernes bogreoler. Det er jo netop gennem Center for Undervisningsmidler, vi sikrer, at de nye bøger ikke kommer til at samle støv på hylderne, men bliver brugt i elevernes undervisning”, siger C

Årets optagetal viser, at der igen i år samlet set optages færre studerende på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer og socialrådgiver sammenlignet med sidste års i forvejen kritisk lave optag. Ifølge Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, understreger det lave optag på samfundsbærende uddannelser behovet for tårnhøje politiske ambitioner i kommende reform.

Med dagens søgetal til de videregående uddannelser falder antallet af ansøgere til samfundsbærende uddannelser til fx pædagog, socialrådgiver og lærer. Årets søgetal skriver sig derfor igen i år ind i en langvarig tendens, hvor færre unge søger mod uddannelser til fx pædagog, lærer og sygeplejerske. Det understreger behovet for en ambitiøs politisk reform, der vender udviklingen, og gør det attraktivt for flere unge at vælge en professionsuddannelse og -karrievej til.

Danmark mangler uddannede fagprofessionelle - både på velfærdsområdet, men også til life-science-industrien og de erhverv, der knytter sig til den grønne omstilling og digitalisering. Samtidig har de unges søgning til samfundsbærende professions- og erhvervsrettede uddannelser været stærkt nedadgående de senere år; ikke mindst til de store velfærdsrettede professionsuddannelser til fx pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske. Fx har der siden 2014 været et fald i antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere til pædagoguddannelsen på 42 pct., mens der på sygeplejerske-, fysioterapeut- og ergoterapeutuddannelsen har været et fald på omkring 40 pct. i samme periode. Regeringen forventes inden for kort tid at præsentere et udspil til en reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser. I den forbindelse kommer Danske Professionshøjskoler for første gang i dag med et bud på, hvad en reform bør indeholde, hvis vi skal lykkes med at løse den store samfundsmæssige udfordring, Danmar

Ann-Birthe Overholt Nicolaisen fra Københavns Professionshøjskole overtager posten som ny forkvinde for Center for Undervisningsmidler (CFU). Ann-Birthe overtager efter Søren Grosen fra VIA University College, der har været formand siden 2021.

Dagens søgetal for kvote 2 viser samlet set et fald i søgningen mod de fire store velfærdsrettede professionsuddannelser på 5 pct. siden sidste år og hele 44 pct. over de seneste 10 år. Det understreger behovet for en ambitiøs reform, der vender udviklingen og gør det mere attraktivt for unge at vælge en professionsuddannelse og -karrievej.

Bedre kobling mellem uddannelse og job, mere fleksibilitet og fælles indhold på tværs af sundhedsuddannelserne samt flere muligheder for at skifte karrierevej. Sådan lyder nogle af anbefalingerne i dag fra Robusthedskommissionen, som Danske Professionshøjskoler opfordrer regeringen til at bruge i de kommende reformer af de professionsrettede uddannelser.

Nye tal viser, at der optages lige så få på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver som ved sidste års alarmerende lave optag. Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler, er bekymret over udsigten til mange ledige studiepladser på samfundsbærende uddannelser.

Søgningen mod de fire store professionsuddannelser på velfærdsområdet står samlet set stille i forhold til sidste år. Siden 2019 tegner der sig imidlertid en markant udvikling, hvor unges søgning mod fx sygeplejerske- og pædagoguddannelsen er faldet med hhv. 29 og 27 pct. Den udvikling skal vendes, siger Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler.

Professionshøjskolerne har i dag ikke gode nok muligheder for at bringe ny forskning i spil i fx børnehaver, skoler og det nære sundhedsvæsen. Lav en ny strategi for området, lyder én anbefaling fra det råd, som er sat i verden for at rådgive uddannelses- og forskningsministeren. Forkvinde for Danske Professionshøjskoler er begejstret for anbefalingerne.

Siden 2019 er søgningen mod uddannelserne til pædagog og sygeplejerske faldet med 37 og 40 pct. Forkvinde for Danske Professionshøjskoler opfordrer regeringen til at tage hul på de næste reformspor, som skal gøre det lige så attraktivt for unge at blive fx sygeplejerske eller pædagog som læge eller psykolog.