Digitaliseringsministeriet

Til foråret lanceres en ny app fra det offentlige, der vil have et legitimationsbevis og et aldersbevis. På sigt vil appen kunne anvendes i hele EU og indeholde alverdens digitale beviser.

Ny undersøgelse viser, at 84 procent af danskere mellem 15 og 89 år har tillid til de offentlige digitale løsninger. Analysen viser også, at de fleste borgere har gode oplevelser med de offentlige digitale løsninger.

Som et af de første lande i EU tager Danmark nu et banebrydende skridt mod at indføre aldersgrænser på sociale medier. Det sker for at beskytte børn og unge i den digitale verden. Med aftalen om digital børnebeskyttelse vil aftalepartierne fordele 160 millioner kroner på 14 initiativer, der skal styrke beskyttelsen af børn og unge online og skabe bedre rammer for deres digitale liv.

Digitaliseringsministeriet inviterer til doorstep i dag kl. 15.00 om en ny politisk aftale om bedre beskyttelse af børn og unge online. Præsentationen finder sted i Digitaliseringsministeriet, Stormgade 2, 1470 København. Der er adgang for pressen fra kl. 14.30, og der skal fremvises gyldigt pressekort ved indgangen. Tilmelding skal ske til presserådgiver Cindy Shummontien Green, csg@digmin.dk.

Digitaliseringsministeren har i dag fremsat det lovforslag, som skal bane vejen for en kommende app, der skal samle dine beviser digitalt. Appen vil bl.a. kunne bruges som legitimationsbevis, når man fx skal hente en pakke og til at bekræfte, at man lever op til aldersgrænsen, når man fx skal købe alkohol. Det hele sker med fokus på sikkerhed og privatlivsbeskyttelse.

Ministre fra 27 europæiske lande har netop underskrevet erklæringen ’The Jutland Declaration’ om behovet for bedre beskyttelse af børn og unge online.

Børn og unge under 15 år skal ikke være på sociale medier. Sådan lyder det i et nyt udspil, som digitaliseringsministeren præsenterer i dag. Med fem målsætninger vil regeringen skabe en tryggere barndom i en digital virkelighed.

Forældre skal hjælpes til at lave kollektive aftaler om det digitale, og kommuner, skoler og fritidstilbud skal have særligt fokus på utilsigtede konsekvenser ved digitalisering. Det er blandt målsætningerne i en ny aftale mellem regeringen, KL og parterne på skoleområdet.

Flere muskler til at holde øje med techgiganterne, nye myndighedsvejledninger og bedre beskyttelse af digitalt udsatte børn og unge. Det er nogle af de anbefalinger, som ’Alliancen for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv’ i dag lancerer.

For at understøtte bedre beskyttelse af børn og unge på digitale enheder går en lang række aktører nu sammen om en ny aftale, der skal ruste forældre og børn, når en telefon til et barn eller ung skal købes. Fremover vil en gruppe teleselskaber og butikker nemlig hjælpe med at stille information og vejledning til alderssvarende digitale enheder og indstillinger til rådighed.

Halvdelen af forskerne i undersøgelsen angiver, at de oplever så store udfordringer med at få adgang til relevante data, at de undgår at forsøge at forske i specifikke platforme. Nye EU-regler og nyt tiltag skal sikre forskerne bedre dataadgang.

I en usikker verden med handelskrige og geopolitiske spændinger er det ikke nok at diskutere, hvordan Danmark bliver mindre afhængig af store techgiganter. Derfor vil regeringen med sit finanslovsforslag afsætte 80 millioner kroner i perioden 2026-2029, som skal styrke den digitale suverænitet.

Der er et kæmpe eksperiment i gang, når det handler om børn og unges liv på digitale medier. Det gælder både skærmforbrug, men også det indhold, de bliver eksponeret for på digitale medier. Det er udfordringer, der skal løses i fællesskab. Derfor lancerer Alliancen for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv nu fem tommelfingerregler, som skal være med til at hjælpe forældre og skabe tryggere rammer for børn og unges færden på nettet.

Digitaliseringsministeriet inviterer nu danskerne til at navngive en ny app. Den nye app skal på sigt rumme alverdens digitale beviser. Der er derfor brug for kreative bud på det nye app-navn.

Danmark får med ny aftale de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af en robust og fremtidssikret digital infrastruktur. Aftalen sikrer samtidig en fortsat indsats mod stigende digital svindel.

Kunstig intelligens i den offentlige sektor er afgørende for at øge kvaliteten og frigøre ressourcer, så der er mere tid til nærvær i velfærden. Derfor samles aktører og eksperter fra det offentlige og private nu for at drøfte, hvilke AI-storskalaprojekter der kan gøre den offentlige sektor bedre.

Det skal være lettere for danskerne at få hjælp til det digitale fra deres pårørende via digitale fuldmagter, borgernes tillid til de offentlige digitale løsninger skal fastholdes, og digital suverænitet i den offentlige sektor skal fremmes. Det er blot nogle af formålene med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen, KL og Danske Regioner præsenterer i dag.

Der skal skabes mere tid til det vigtige i den offentlige sektor. Kunstig intelligens skal bruges i stor skala, og kendte barrierer skal ryddes af vejen.

Danske virksomheder foretager årligt over 200 millioner indberetninger til 1.874 forskellige selvbetjeningsløsninger. Det koster virksomhederne dyrt, og derfor vil digitaliseringsministeren nu rydde ud i de administrative byrder.

For første gang nogensinde har danske forskere undersøgt borgernes adgang til, deltagelse i og opfattelse af det digitale demokrati. Undersøgelsen viser, at grundbetingelserne for det digitale demokrati er på plads. Men den viser også, at over halvdelen af danskerne ikke tager del i debatter om samfundsforhold online. Hver femte borger ville egentlig gerne deltage, men afholder sig fra det, fordi tonen er for hård. Det skaber en skævvridning i debatten, som sætter den digitale demokratiske samtale under pres.