Regeringen har netop lanceret udspillet ”Sammen om en tryggere hverdag”, der indeholder i alt 11 tiltag, bl.a. mod cykeltyverier, indbrud, hæleri og butikstyveri. Formålet med udspillet er at skabe mere tryghed i hverdagen Hertil har forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden Lars Højsgaard Andersen følgende kommentarer: ”Set med forskningsbriller er det lidt svært at få øje på, hvilket behov for øget tryghed, tiltagene skal imødekomme. Op imod 90 procent af danskerne føler sig trygge i deres nabolag. Det viser Justitsministeriets egne undersøgelser. Og det tal har ikke ændret sig betydeligt, siden man begyndte at måle trygheden tilbage i 2013. Næsten lige så mange – 86 procent – har også tillid til, at politiet hjælper dem, hvis de skulle få brug for det. Det tal er faktisk steget en smule.” Et centralt element i udspillet er at styrke indsatsen mod indbrudstyveri og hæleri Hertil har forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden Lars Højsgaard Andersen følgende kommentarer: ”Udspillet betoner, at

Regeringen har i dag landet en ny aftale om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til sundhedsvæsenet. Blandt andet ønsker regeringen at undersøge, om afviste sygeplejersker fra udlandet kan få job som social- og sundhedsassistenter i Danmark. Hertil har Mia Amalie Holstein, cheføkonom i ROCKWOOL Fonden, følgende kommentarer: Der kan være gode grunde til at styrke arbejdskraftindvandringen. ”De kommende år stiger antallet af ældre over 70 år betydeligt, hvilket øger behovet for omsorgs- og plejepersonale. Finansministeriet har beregnet, at vi om godt 10 år vil mangle mindst 15.000 SOSU-assistenter og -hjælpere. Det er derfor ganske fornuftigt, hvis udenlandske sygeplejeruddannede, som ikke lever op til danske standarder, i stedet kan autoriseres som social- og sundhedsassistenter. På den baggrund kan der være gode grunde til at styrke arbejdskraftindvandringen.” Arbejdskraftindvandring fører ofte til permanent indvandring ”Man skal dog være opmærksom på, at arbejdskraftindvandring of

Regeringen har torsdag eftermiddag fremlagt sit forslag til en skattereform. I ROCKWOOL Fonden hæfter forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt sig særligt ved et forslag, nemlig bonussen til unge uden uddannelse og beskæftigelse. Og han er ikke optimistisk. ”Vi ved fra tre tidligere danske jobpræmieordninger, at sådanne ordninger typisk ikke har nogen beskæftigelseseffekt for langtidsledige. Kun for dagpengemodtagere har man fundet positive effekter af en sådan jobpræmieordning” udtaler forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt og fortsætter: ”Generelt virker jobpræmier bedre for ledige tættere på arbejdsmarkedet, men der skal betydelige præmier til, for at det overhovedet virker. Jeg er derfor bekymret for, at det i værste fald ikke virker, og i bedste fald at det er en meget dyr ordning at skabe små beskæftigelseseffekter på” Jacob Nielsen Arendt kan kontaktes på: 61163373.

I dag præsenteres en ny aftale, der skal styrke barnets ret til begge forældre og mindske samarbejdschikane i forældreansvarssager. Aftalepartierne ønsker blandt andet at: 1) Øge brugen af sagkyndige erklæringer om forældrenes forudsætninger for at tage vare på barnet, herunder også forældrenes evne til at samarbejde med den anden forælder. 2) Sikre, at der udarbejdes en faglig guideline til Familieretshusets håndtering af sager om samarbejdschikane, for at højne fagligheden og for hurtigere at kunne afdække forældrenes modstand mod samarbejde. 3) Afdække, om der som supplement kan udvikles en mindre omfattende undersøgelsesform end den børnesagkyndige undersøgelse, der anvendes i dag. Aftalens initiativer om samarbejdschikane bør bredes ud til langt flere områder Forsker fra ROCKWOOL Fonden, Mette Bisgaard, vurderer at aftalen indeholder flere gode elementer, men at aftalens initiativer med fordel kunne bredes ud: ”Aftalen indeholder en række vigtige initiativer, fx sikrer aftalen mer

Regeringen lancerer i dag en psykiatriplan, der har til formål at sikre hurtigere behandling til børn og unge, bedre akuthjælp og større tryghed for medarbejder i psykiatrien. Særligt i forhold børn og ungeområdet ønsker regeringen: At reducere de lokale forskelle i børn og unges muligheder for at få den rette hjælp. At gribe ind langt tidligere, så mistrivsel ikke bliver til egentlige psykiske lidelser. Herudover er der afsat midler til mere forskning, som dels skal belyse årsagerne til psykisk sygdom og dels hvilke indsatser, der virker bedst. Forskningsprofessor: Statistikkerne fortæller kun halvdelen af historien Forskningsprofessor og chef for ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed, Signe Hald Andersen, hilser aftalen velkommen, men peger på, at vi skal være forsigtige med at overtolke omfanget af det problem, regeringen har til hensigt at adressere: ”Der har i en årrække været en stor samfundsmæssig bekymring over det stigende antal diagnoser blandt vores børn og unge. Men statistik

Regeringen lancerer i dag deres forebyggelsesplan med det formål at få flere og bedre muligheder for at sætte effektivt ind overfor børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol. Særligt i forhold alkoholforbruget ønsker regeringen fremover: At unge 16-17-årige kun kan købe almindelige øl (med en alkoholvolumenprocent under 6 pct) i butikkerne. At der ikke skal sælges alkohol til personer under 18 år mellem kl. 22:00 og 08:00 i de såkaldte nattelivszoner. At skabe bedre rammer for øget kontrol med aldersgrænserne for salg af alkohol. Aftalens effekt er tvivlsom Forskningsprofessor fra ROCKWOOL Fonden, Jeanette Østergaard, tvivler dog på, at aftalen vil have den store effekt i forhold til de helt unge: ”Det er tvivlsomt, om regeringens begrænsninger på salg af alkohol reelt vil reducere alkoholforbruget hos den gruppe, vi bør have fokus på, nemlig de 15-17-årige. Vi har allerede en 16-års lovgivning for salg af alkohol i butikkerne, som kun virker i begrænset omfang. Og fra vores u

Regeringens 2030-plan er netop fremlagt. Samlet afsætter regeringen 32 mia. kr. til velfærd. Alligevel får det Jan Rose Skaksen, forskningschef i ROCKWOOL Fonden, til at rejse et rødt flag. Og så minder han os om, at vi skubber et stort problem foran os. Råderummet er meget usikkert ”2030-planen er en massiv investering i velfærd. De bruger langt det meste af råderummet. Og her må jeg rejse et rødt flag: Råderummet er en meget usikker størrelse. Det vidner de seneste uventede opskrivninger af råderummet om. Råderummet vil også påvirkes af udgiftssiden, hvor vi fremover vil opleve et stærkt voksende antal meget gamle. Så måske var det også snusfornuftigt at holde lidt igen og vente på, at pengene rent faktisk er i kassen” udtaler forskningschef Jan Rose Skaksen. Demografiske tilpasninger løser ikke udfordringen med selve velfærdsmodellen ”Det er fornuftig politik fra regeringen at foretage en tilpasning til demografien. Dermed mildner regeringen den uundgåelige udhuling af kvaliteten i

1990'ernes arbejdsmarkedsreformer, herunder indførelsen af den aktive arbejdsmarkedspolitik, har betydet langt mindre for ledighed og beskæftigelse end hidtil antaget. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.

Blandt sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere har senere tilbagetrækningsalder som følge af efterløns- og pensionsændringerne siden 2010 medført en markant stigning i antallet af hænder, der arbejder i de tre velfærdsfag. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Senere tilbagetrækning blandt sygeplejersker og pædagoger fra 2010-2019 var primært fokuseret omkring ændringer i efterlønsalderen, mens folkeskolelærernes i højere grad var centreret om den højere pensionsalder. Analysen viser desuden, at hvis pensionsalderen hæves i takt med den forventede levetid som planlagt frem mod 2043, kan antallet af årsværk blandt sygeplejersker, lærere og pædagoger være op mod 5.000 højere inden for hver faggruppe sammenholdt med et scenarie, hvor pensionsalderen fastholdes som i dag.

Nyt studie viser, at JobFirst-indsatsen giver en begrænset beskæftigelseseffekt for aktivitetsparate indvandrere fra tredjelande. Beskæftigelsesindsatsen JobFirst øger både andelen af indvandrere, der er i job i få timer, og som overgår til job og helt forlader ledighed. Men effekterne er små og ser ud til at være midlertidige. Det viser et nyt studie fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Flere indvandrere får tildelt førtidspension efter deltagelse i intensiv beskæftigelsesindsats Trods opstramning af vilkårene for førtids-pension fik flere indvandrere i JobFirst-indsatsen førtidspension. Da arbejdsmarkedspotentialet for aktivitetsparate indvandrere blev testet i den intensive JobFirst-indsats, blev flere tilkendt førtidspension. Det viser det nye studie fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed og VIVE om langtidseffekterne af JobFirst-indsatsen. En stor andel af de aktivitetsparate ledige tilbringer mange år i kontanthjælps

Regeringen vil med sit nye folkeskoleudspil bl.a. øge fokus på praktisk undervisning, have færre læringsmål, øge de enkelte skoler og kommuners autonomi, samt åbne for kortere skoledage. Forskningsprofessor Rasmus Landersø fra ROCKWOOL Fonden er skeptisk overfor flere af hovedelementerne i regeringens udspil: ”Det lyder som et ønske om at komme tilbage til en hedengangen folkeskole. Men den skole vi nu skal tilbage til, løste heller ikke dengang udfordringer om børns manglende udvikling af færdigheder og social arv. Faktisk blev mange af de ting, der nu skal rulles tilbage, indført netop på grund af disse udfordringer. Og det er uklart, hvorfor det bliver anderledes denne gang.” Rasmus Landersø anerkender samtidig, at folkeskolen har markante udfordringer: ”Mange opnår ikke de nødvendige faglige og sociale kompetencer gennem skoletiden. Og hvem dette drejer sig om, er ofte tydeligt tidligt, og typisk har problemet en social slagside. Vi kan bestemt gøre tingene bedre – både for de udfo

Det Økonomiske Råd (DØR)'s formandskab har netop udgivet deres efterårsrapport. I den nye vismandsrapport bekræfter topøkonomerne, at råderummet for Dansk Økonomi ligger på 64 mia. kr. En del bliver dog slugt af forsvarsudgifterne og en positiv realvækst i det offentlige forbrug. Holdbarhedsindikatoren indikerer, at man permanent kan hæve de offentlige udgifter ellers sænke skatterne med 9 mia. kr. Mia Amalie Holstein, cheføkonom i ROCKWOOL Fonden, kvitterer for en god rapport. ”Velfærdsstatens økonomi er stærk trods begyndende afmatning. Der er plads i dansk økonomi til både at forbedre den offentlige service såvel som skattelettelser. Men vi kommer ikke uden om, at der er dynamiske problemer, der trænger sig på. Ser vi bare lidt frem er der et udtalt behov for strukturelle reformer, ellers hænger forventningerne til velfærdsstatens serviceniveau og økonomien ikke sammen.” Det interessante spørgsmål er, hvordan vi får råd til disse reformer. Cheføkonom Mia Amalie Holstein hæfter sig i

Det Økonomiske Råd (DØR)'s formandskab har netop udgivet deres efterårsrapport. I den nye vismandsrapport bekræfter topøkonomerne, at råderummet for Dansk Økonomi ligger på 64 mia. kr. En del bliver dog slugt af forsvarsudgifterne og en positiv realvækst i det offentlige forbrug. Holdbarhedsindikatoren indikerer, at man permanent kan hæve de offentlige udgifter ellers sænke skatterne med 9 mia. kr. Mia Amalie Holstein, cheføkonom i ROCKWOOL Fonden, kvitterer for en god rapport. ”Velfærdsstatens økonomi er stærk trods begyndende afmatning. Der er plads i dansk økonomi til både at forbedre den offentlige service såvel som skattelettelser. Men vi kommer ikke uden om, at der er dynamiske problemer, der trænger sig på. Ser vi bare lidt frem er der et udtalt behov for strukturelle reformer, ellers hænger forventningerne til velfærdsstatens serviceniveau og økonomien ikke sammen.” Det interessante spørgsmål er, hvordan vi får råd til disse reformer. Cheføkonom Mia Amalie Holstein hæfter sig i

Fredericia, Favrskov og Haderslev kommune indgår partnerskab med ROCKWOOL Fonden om at få unge i vedvarende uddannelse og beskæftigelse.

Kvinders mentale helbred lider mere end mænds i virksomheder, der bliver mere globale. Det hænger sammen med, at øget globalisering og behovet for at kommunikere med samarbejdspartnere i lande, der ligger i andre tidszoner end Danmark, medfører, at de ansatte i stigende grad arbejder uden for normal arbejdstid.

Indvandrere, som får adgang til universitetet, tjener 48.000 kroner mere om året end indvandrere, som får adgang til kortere uddannelse.

Fortællingen om, at danskernes arbejdstid falder mere end i andre lande, vi sammenligner os med, har udbredt en bekymring om, at den faldende arbejdstid vil sætte finansieringen af velfærdsmodellen under yderligere pres. Men den væsentligste statistik på området fortæller en anden historie. Lønmodtagernes arbejdstid er nemlig ikke faldende.

Længere forældreorlov har positive konsekvenser for børns trivsel og udvikling. Det viser et af de første kausale studier lavet på området. Samtidig tyder foreløbige opgørelser på, at de nye regler for øremærket barsel medfører, at fædre forøger deres barsel med mindre, end mødre sænker deres barsel, og den samlede barsel bliver dermed kortere. Dette kan have negative konsekvenser for børnene.

Til finanslovsudspillet 2024 har ROCKWOOL Fonden følgende kommentarer: Overordnede kommentarer: Forskningschef Jan Rose Skaksen udtaler: ”Det høje økonomiske råderum kan naturligvis friste til at give pengene tilbage til danskerne – enten som et løft i serviceydelser eller som skattelettelser. Regeringen skal dog være yderst opmærksom på, at vi befinder os i en situation, hvor ledigheden er lav og kerneinflationen er over 5 procent. Læg hertil de høje lønstigninger, der er på vej efter forårets overenskomster, og som kun vil presse yderligere på inflationen. Da der omvendt også er tegn på, at der er en afmatning i vores nabolande, som kan smitte af på Danmark, virker det fornuftigt, at regeringen i udspillet ender på en aktivitetspåvirkning, der er neutral”, udtaler forskningschef i ROCKWOOL Fonden Jan Rose Skaksen og fortsætter: ”Det er en finanslov, der adresserer flere vigtige udfordringer i velfærdsstaten. Det gælder fx ventetid ved domstole, erhvervsuddannelsernes deroute og folke

En ny analyse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed viser, at der er store forskelle i, hvilke faktorer der forklarer sammenhængen mellem børns og forældres indkomst, alt efter hvilken familietype børnene er vokset op i.