ROCKWOOL Fonden

Mange kvinder går ned i tid, når de bliver mødre, men når en mand bliver far, betyder det sjældent, at han arbejder mindre. Anderledes ser det ud, når mænd bliver bedstefædre. Her viser ny forskning, at knap 400 mænd om året går ned i tid eller forlader arbejdsmarkedet helt, umiddelbart efter de bliver bedstefædre for første gang.

Kvinder, der er tilknyttet en mandlig læge, har lavere risiko for at dø af kvindespecifikke kræftsygdomme, hvis lægen har døtre. Det viser et nyt studie støttet af ROCKWOOL Fonden. De mandlige læger er mere tilbøjelige til at henvise kvindelige patienter til specialister og reagerer hurtigere på ændringer i kvindespecifikke medicinske retningslinjer, hvis de har døtre.

Bortset fra hash, er opioider det euforiserende stof, som de 15-19-årige i Danmark har mest erfaring med. Fire procent af de unge har taget opioider inden for de seneste 12 måneder, og dermed er stoffet på kort tid blevet mere populært end fx kokain. I modsætning til hvad der gælder for andre euforiserende stoffer, er opioider lige så populært blandt unge piger som drenge. ”Det er meget bekymrende, at de helt unge så hurtigt har adopteret dette nye, stærkt vanedannende stof,” mener forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden, Jeanette Østergaard.

Bekymrede forældre kan ånde lettet op - en hjernerystelse fra en fodbold eller fald fra en trampolin starter ikke en negativ spiral for børnene med dårligere karakterer i folkeskolen eller en adfærdsændring, der fører til konflikt med loven. Det viser ny forskning fra ROCKWOOL Fonden blandt alle børn født i Danmark i henholdsvis 1995-2000 og 1995-2009.

Med en ny interaktiv webside stiller forskerne i ROCKWOOL Fonden deres beregninger til rådighed for skoler, undervisere og studerende, der vil undersøge, hvordan befolkningssammensætningen, servicetilbud, infrastruktur og kvadratmeterpriser i Danmark udvikler sig – både på landsplan og ned i de helt lokale boligområder.

Med en ny interaktiv webside stiller forskerne i ROCKWOOL Fonden deres beregninger til rådighed for alle, der er interesseret i at vide, hvordan befolkning, boligpriser, servicetilbud, infrastruktur mm. i de helt lokale boligområder udvikler sig.

Danske mænds pensionsformuer er i gennemsnit 19% højere end kvinders, og det er i høj grad antallet af børn, der koster på moderens pension. Jo flere børn man har, jo større ulighed er der mellem fars og mors pensionsformue. Men også kvinders mindre risikovillighed, når det gælder placering af pensionspengene og det, at hver anden kvinde er ansat i det offentlige, er med til at gøre kvinder til fattigere pensionister, viser en ny analyse udgivet af forskere ved ROCKWOOL Fonden.

Mange unge mistrives, men mistrivsel ser for mange ud til at være en forbigående tilstand. Det viser foreløbige resultater fra en spørgeundersøgelse blandt 133 unge, gennemført af forskere ved ROCKWOOL Fonden. Undersøgelsen er en del af et pilotstudie, og selvom de unge, der har besvaret forskernes spørgsmål, ikke er fuldt ud repræsentative for alle unge i Danmark, så er resultaterne et signal om, at vi bør se og forstå mistrivsel på en mere nuanceret måde, end vi gør i dag, lyder det fra forskerne.

Regeringen har netop lanceret udspillet ”Sammen om en tryggere hverdag”, der indeholder i alt 11 tiltag, bl.a. mod cykeltyverier, indbrud, hæleri og butikstyveri. Formålet med udspillet er at skabe mere tryghed i hverdagen Hertil har forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden Lars Højsgaard Andersen følgende kommentarer: ”Set med forskningsbriller er det lidt svært at få øje på, hvilket behov for øget tryghed, tiltagene skal imødekomme. Op imod 90 procent af danskerne føler sig trygge i deres nabolag. Det viser Justitsministeriets egne undersøgelser. Og det tal har ikke ændret sig betydeligt, siden man begyndte at måle trygheden tilbage i 2013. Næsten lige så mange – 86 procent – har også tillid til, at politiet hjælper dem, hvis de skulle få brug for det. Det tal er faktisk steget en smule.” Et centralt element i udspillet er at styrke indsatsen mod indbrudstyveri og hæleri Hertil har forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden Lars Højsgaard Andersen følgende kommentarer: ”Udspillet betoner, at

Regeringen har i dag landet en ny aftale om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til sundhedsvæsenet. Blandt andet ønsker regeringen at undersøge, om afviste sygeplejersker fra udlandet kan få job som social- og sundhedsassistenter i Danmark. Hertil har Mia Amalie Holstein, cheføkonom i ROCKWOOL Fonden, følgende kommentarer: Der kan være gode grunde til at styrke arbejdskraftindvandringen. ”De kommende år stiger antallet af ældre over 70 år betydeligt, hvilket øger behovet for omsorgs- og plejepersonale. Finansministeriet har beregnet, at vi om godt 10 år vil mangle mindst 15.000 SOSU-assistenter og -hjælpere. Det er derfor ganske fornuftigt, hvis udenlandske sygeplejeruddannede, som ikke lever op til danske standarder, i stedet kan autoriseres som social- og sundhedsassistenter. På den baggrund kan der være gode grunde til at styrke arbejdskraftindvandringen.” Arbejdskraftindvandring fører ofte til permanent indvandring ”Man skal dog være opmærksom på, at arbejdskraftindvandring of

Regeringen har torsdag eftermiddag fremlagt sit forslag til en skattereform. I ROCKWOOL Fonden hæfter forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt sig særligt ved et forslag, nemlig bonussen til unge uden uddannelse og beskæftigelse. Og han er ikke optimistisk. ”Vi ved fra tre tidligere danske jobpræmieordninger, at sådanne ordninger typisk ikke har nogen beskæftigelseseffekt for langtidsledige. Kun for dagpengemodtagere har man fundet positive effekter af en sådan jobpræmieordning” udtaler forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt og fortsætter: ”Generelt virker jobpræmier bedre for ledige tættere på arbejdsmarkedet, men der skal betydelige præmier til, for at det overhovedet virker. Jeg er derfor bekymret for, at det i værste fald ikke virker, og i bedste fald at det er en meget dyr ordning at skabe små beskæftigelseseffekter på” Jacob Nielsen Arendt kan kontaktes på: 61163373.

I dag præsenteres en ny aftale, der skal styrke barnets ret til begge forældre og mindske samarbejdschikane i forældreansvarssager. Aftalepartierne ønsker blandt andet at: 1) Øge brugen af sagkyndige erklæringer om forældrenes forudsætninger for at tage vare på barnet, herunder også forældrenes evne til at samarbejde med den anden forælder. 2) Sikre, at der udarbejdes en faglig guideline til Familieretshusets håndtering af sager om samarbejdschikane, for at højne fagligheden og for hurtigere at kunne afdække forældrenes modstand mod samarbejde. 3) Afdække, om der som supplement kan udvikles en mindre omfattende undersøgelsesform end den børnesagkyndige undersøgelse, der anvendes i dag. Aftalens initiativer om samarbejdschikane bør bredes ud til langt flere områder Forsker fra ROCKWOOL Fonden, Mette Bisgaard, vurderer at aftalen indeholder flere gode elementer, men at aftalens initiativer med fordel kunne bredes ud: ”Aftalen indeholder en række vigtige initiativer, fx sikrer aftalen mer

Regeringen lancerer i dag en psykiatriplan, der har til formål at sikre hurtigere behandling til børn og unge, bedre akuthjælp og større tryghed for medarbejder i psykiatrien. Særligt i forhold børn og ungeområdet ønsker regeringen: At reducere de lokale forskelle i børn og unges muligheder for at få den rette hjælp. At gribe ind langt tidligere, så mistrivsel ikke bliver til egentlige psykiske lidelser. Herudover er der afsat midler til mere forskning, som dels skal belyse årsagerne til psykisk sygdom og dels hvilke indsatser, der virker bedst. Forskningsprofessor: Statistikkerne fortæller kun halvdelen af historien Forskningsprofessor og chef for ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed, Signe Hald Andersen, hilser aftalen velkommen, men peger på, at vi skal være forsigtige med at overtolke omfanget af det problem, regeringen har til hensigt at adressere: ”Der har i en årrække været en stor samfundsmæssig bekymring over det stigende antal diagnoser blandt vores børn og unge. Men statistik

Regeringen lancerer i dag deres forebyggelsesplan med det formål at få flere og bedre muligheder for at sætte effektivt ind overfor børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol. Særligt i forhold alkoholforbruget ønsker regeringen fremover: At unge 16-17-årige kun kan købe almindelige øl (med en alkoholvolumenprocent under 6 pct) i butikkerne. At der ikke skal sælges alkohol til personer under 18 år mellem kl. 22:00 og 08:00 i de såkaldte nattelivszoner. At skabe bedre rammer for øget kontrol med aldersgrænserne for salg af alkohol. Aftalens effekt er tvivlsom Forskningsprofessor fra ROCKWOOL Fonden, Jeanette Østergaard, tvivler dog på, at aftalen vil have den store effekt i forhold til de helt unge: ”Det er tvivlsomt, om regeringens begrænsninger på salg af alkohol reelt vil reducere alkoholforbruget hos den gruppe, vi bør have fokus på, nemlig de 15-17-årige. Vi har allerede en 16-års lovgivning for salg af alkohol i butikkerne, som kun virker i begrænset omfang. Og fra vores u

Regeringens 2030-plan er netop fremlagt. Samlet afsætter regeringen 32 mia. kr. til velfærd. Alligevel får det Jan Rose Skaksen, forskningschef i ROCKWOOL Fonden, til at rejse et rødt flag. Og så minder han os om, at vi skubber et stort problem foran os. Råderummet er meget usikkert ”2030-planen er en massiv investering i velfærd. De bruger langt det meste af råderummet. Og her må jeg rejse et rødt flag: Råderummet er en meget usikker størrelse. Det vidner de seneste uventede opskrivninger af råderummet om. Råderummet vil også påvirkes af udgiftssiden, hvor vi fremover vil opleve et stærkt voksende antal meget gamle. Så måske var det også snusfornuftigt at holde lidt igen og vente på, at pengene rent faktisk er i kassen” udtaler forskningschef Jan Rose Skaksen. Demografiske tilpasninger løser ikke udfordringen med selve velfærdsmodellen ”Det er fornuftig politik fra regeringen at foretage en tilpasning til demografien. Dermed mildner regeringen den uundgåelige udhuling af kvaliteten i

1990'ernes arbejdsmarkedsreformer, herunder indførelsen af den aktive arbejdsmarkedspolitik, har betydet langt mindre for ledighed og beskæftigelse end hidtil antaget. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.

Blandt sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere har senere tilbagetrækningsalder som følge af efterløns- og pensionsændringerne siden 2010 medført en markant stigning i antallet af hænder, der arbejder i de tre velfærdsfag. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Senere tilbagetrækning blandt sygeplejersker og pædagoger fra 2010-2019 var primært fokuseret omkring ændringer i efterlønsalderen, mens folkeskolelærernes i højere grad var centreret om den højere pensionsalder. Analysen viser desuden, at hvis pensionsalderen hæves i takt med den forventede levetid som planlagt frem mod 2043, kan antallet af årsværk blandt sygeplejersker, lærere og pædagoger være op mod 5.000 højere inden for hver faggruppe sammenholdt med et scenarie, hvor pensionsalderen fastholdes som i dag.

Nyt studie viser, at JobFirst-indsatsen giver en begrænset beskæftigelseseffekt for aktivitetsparate indvandrere fra tredjelande. Beskæftigelsesindsatsen JobFirst øger både andelen af indvandrere, der er i job i få timer, og som overgår til job og helt forlader ledighed. Men effekterne er små og ser ud til at være midlertidige. Det viser et nyt studie fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Flere indvandrere får tildelt førtidspension efter deltagelse i intensiv beskæftigelsesindsats Trods opstramning af vilkårene for førtids-pension fik flere indvandrere i JobFirst-indsatsen førtidspension. Da arbejdsmarkedspotentialet for aktivitetsparate indvandrere blev testet i den intensive JobFirst-indsats, blev flere tilkendt førtidspension. Det viser det nye studie fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed og VIVE om langtidseffekterne af JobFirst-indsatsen. En stor andel af de aktivitetsparate ledige tilbringer mange år i kontanthjælps

Regeringen vil med sit nye folkeskoleudspil bl.a. øge fokus på praktisk undervisning, have færre læringsmål, øge de enkelte skoler og kommuners autonomi, samt åbne for kortere skoledage. Forskningsprofessor Rasmus Landersø fra ROCKWOOL Fonden er skeptisk overfor flere af hovedelementerne i regeringens udspil: ”Det lyder som et ønske om at komme tilbage til en hedengangen folkeskole. Men den skole vi nu skal tilbage til, løste heller ikke dengang udfordringer om børns manglende udvikling af færdigheder og social arv. Faktisk blev mange af de ting, der nu skal rulles tilbage, indført netop på grund af disse udfordringer. Og det er uklart, hvorfor det bliver anderledes denne gang.” Rasmus Landersø anerkender samtidig, at folkeskolen har markante udfordringer: ”Mange opnår ikke de nødvendige faglige og sociale kompetencer gennem skoletiden. Og hvem dette drejer sig om, er ofte tydeligt tidligt, og typisk har problemet en social slagside. Vi kan bestemt gøre tingene bedre – både for de udfo

Det Økonomiske Råd (DØR)'s formandskab har netop udgivet deres efterårsrapport. I den nye vismandsrapport bekræfter topøkonomerne, at råderummet for Dansk Økonomi ligger på 64 mia. kr. En del bliver dog slugt af forsvarsudgifterne og en positiv realvækst i det offentlige forbrug. Holdbarhedsindikatoren indikerer, at man permanent kan hæve de offentlige udgifter ellers sænke skatterne med 9 mia. kr. Mia Amalie Holstein, cheføkonom i ROCKWOOL Fonden, kvitterer for en god rapport. ”Velfærdsstatens økonomi er stærk trods begyndende afmatning. Der er plads i dansk økonomi til både at forbedre den offentlige service såvel som skattelettelser. Men vi kommer ikke uden om, at der er dynamiske problemer, der trænger sig på. Ser vi bare lidt frem er der et udtalt behov for strukturelle reformer, ellers hænger forventningerne til velfærdsstatens serviceniveau og økonomien ikke sammen.” Det interessante spørgsmål er, hvordan vi får råd til disse reformer. Cheføkonom Mia Amalie Holstein hæfter sig i