Aarhus Universitet Natural Sciences

Millioner af gummihandsker ender på forbrændingen eller lossepladsen, men nu har forskere på Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan omdanne de brugte handsker til at fange CO2. Det er et muligt alternativ til olieafhængige løsninger, lyder vurderingen fra postdoc Simon Kildahl, som står i spidsen for projektet.

Med et nyligt lokaliseret genetiskområde på vinterhestebønnen kan forskere nu pege på, hvad der gør at vinterhestebønnen er mere robust i koldere klimaer. Et gennembrud der på sigt kan skabe et større incitament for at så langt flere bælgplanter i f.eks. danske marker.

Den lille danske hval, marsvinet, ser ud til at være udstyret med et medfødt høreværn, som hjælper den med at beskytte sig mod kraftig støj fra blandt andet motorbåde. Resultatet overrasker forskerne bag studiet.

Klimakrise, skovrydning og ødelagte levesteder fremmer ensartede skove, hvor hurtigvoksende arter fortrænger oprindelige træer. Det sænker biodiversiteten, gør træerne mindre modstandsdygtige over for sygdom og reducerer skovenes evne til at lagre CO₂.

Flokke af kvæg fordriver løver og andre vilde dyr fra deres levesteder i Kenya – også selv om hyrderne lukker kvæget inde om natten, når rovdyrene er aktive. Et nyt studie fra Aarhus Universitet peger på løsninger, der kan mindske konflikterne mellem husdyr og vilde dyr.

Dansk forskningsgruppe har designet proteiner, der kan lede efter bestemte DNA-stykker og lyse, hvis de finder dem. Et lys, telefonens kamera nemt kan fange.

Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Lars Birkedal, kan fejre 25-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i programmeringssprog og programverifikation og leder Center for Basic Research in Program Verification. Han har modtaget flere store forskningspriser, bl.a. EliteForsk-prisen.

Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Ivan Damgård, kan fejre 40-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt pioner inden for kryptografi og har været med til at grundlægge virksomederne Cryptomathic og Partisia. Han er Ridder af Dannebrog og aktiv folkemusiker.

Vi accepterer gradvist en fattigere natur, fordi vi har en tendens til at bruge vores egen levetid som målestok for, hvad de er normalt. Et internationalt forskerhold viser, at breve, malerier og mundtlige fortællinger kan give os et historisk længere perspektiv – og derved styrke fremtidens strategier for mere biodiversitet.

En lille flagermus bruger en “hæng-og-vent”-strategi til at spare energi og fange store byttedyr med overraskende stor succes

Efter næsten 25 års forskning er det endelig afsløret: Europas største flagermus ikke bare spiser småfugle – de jager og fanger dem i over en kilometers højde. Og spiser dem uden at lande.

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet et nyt lysfølsomt hybridmateriale, som indlejret i vinduesglas automatisk tilpasser sig solens styrke og regulerer varmeindstråling i bygninger. Teknologien virker uden strøm og elektronik og har potentiale til at mindske energiforbrug og CO₂-udledning fra køling, især i moderne glasbyggeri.

Det var noget af en øjenåbner for en gruppe forskere, da de opdagede, at flagermus også bruger øjnene, når de jager insekter − i hvert fald, når det er lyst nok til det. Målinger viser, at når insektædende flagermus kombinerer ekkolokalisering og syn, sætter det turbo på fangsten.

Om få årtier vil klimaet i mange af verdens skove være så anderledes, at mange af deres træer får svært ved at overleve. I Danmark risikerer vi, at arter som bøg og rødgran bliver presset ud, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

Hvordan ved en plante, hvor den skal danne en ny rod? Det spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere nu givet et banebrydende svar på. I et nyt studie kortlægger de, hvordan planters rodnet udvikler sig helt ned på molekylært niveau. Og den viden kan på sigt få betydning for både planteforædling og forståelsen af, hvordan ukrudtsmidler virker. Opdagelsen åbner for nye muligheder for at udvikle afgrøder, der er bedre rustet til et klima med mere tørke og ekstreme vejrforhold, og samtidig giver den indsigt i, hvordan kemiske stoffer påvirker planters vækst indefra.

Forskere ved Aarhus Universitet har som de første brugt cirkulært RNA til at nedbryde sygdomsassocierede proteiner i humane celler og peger på nye fremtidige veje til behandling af ALS.

RNA-forskningen i Aarhus får et markant løft. To forskere fra samme institut og forskningsmiljø er netop hver blevet tildelt en af Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger – en sjældenhed, som vidner om både faglig tyngde og strategisk potentiale i den aarhusianske forskning.

Tre forskningsprojekter ved Aarhus Universitet modtager tilsammen over 30 mio. kr. i støtte til at forstå, hvorfor graviditet nogle gange mislykkes, hvordan miljøforurening påvirker reproduktion, og hvordan molekylære mekanismer styrer cellers funktion. Bevillingerne understreger betydningen af grundforskning med klare perspektiver for fremtidens sundhedsindsatser.

Et nyt studie fra Aarhus Universitet, som netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet PNAS, løfter sløret for, hvordan planter på molekylært niveau genkender og vælger mellem forskellige typer sukker. Ved at sammenligne to næsten identiske transportproteiner i planten Arabidopsis thaliana, afslører forskere de bittesmå strukturelle forskelle, der afgør, hvilket sukker planten optager. Resultaterne kan på sigt få betydning for både fødevareproduktion, bæredygtighed og udvikling af klimarobuste afgrøder.

Aarhus Universitets IT-uddannelser har oplevet en dramatisk stigning i kvote 2 ansøgninger i 2025. Særligt de nye internationale (engelsksprogede) bacheloruddannelser – Computer Science, Data Science og IT Product Development – har oversteget alle forventninger og tiltrukket et imponerende antal ansøgere.