Regeringen og partierne bag sidste års kandidatreform, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative er netop blevet enige om en sektordimensionering, der kommer til at koster det danske samfund mange milliarder kroner hvert år i tabt velstand. Det er et ufatteligt dyrt og umådelig ineffektivt politisk greb, advarer Hovedorganisationen Akademikerne.

97,9 pct af de afgivne stemmer, og samtlige 26 medlemsorganisationer i Akademikerne, har stemt ja til overenskomstaftalen OK24. Samtidig er stemmeprocenten på 43 pct. hvilket er en stigning på 27 pct sammenlignet med foregående afstemning. Afstemningsresultatet betyder, at 150.000 offentligt ansatte akademikere i staten, regionerne og kommunerne nu kan se frem til markante forbedringer i at indrette arbejdslivet fleksibelt samt markante lønstigninger.

Medlemsantallet i den akademiske fagbevægelse fortsætter med at stige. Væksten betyder, at medlemstallet nu har passeret 490.000, hvilket er en fremgang på mere end 50 pct. over 10 år. Hovedorganisationen Akademikerne er dermed snublende tæt på en halv mio. medlemmer. De seneste års vækst skyldes især, at antallet af privatansatte medlemmer er steget, så de udgør over 50 pct. af de erhvervsaktive medlemmer.

I en ny undersøgelse foretaget af Akademikerne svarer over halvdelen af de privatansatte akademikere, at de ønsker mere kompetenceudvikling end den, de har fået. Undersøgelsen viser også, at andelen, der har manglet opbakning til kompetenceudvikling fra deres arbejdsgiver, er steget siden 2021.

De ca. 39.000 ansatte akademikere i kommunerne, herunder bl.a. administrative medarbejdere, ergoterapeuter, bibliotekarer, fysioterapeuter, psykologer, chefer, ingeniører og tandlæger har netop indgået et ny toårigt overenskomstforlig med en samlet økonomisk ramme på 8,8 %.

De 36.000 ansatte akademikere i regionerne, herunder bl.a. læger, farmaceuter, hospitalsfysikere, jordemødre, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer og administrativt ansatte, har netop indgået et ny toårigt overenskomstforlig med en samlet økonomisk ramme på 8,8 %.

Efter intense forhandlinger er der nu landet en forligsaftale, der forbedrer reallønnen med 3,5 pct. over to år. Aftalen indeholder bl.a. højere pension, forbedrede barselsvilkår, bedre rammer for at tilrettelægge fritid og et helt nyt element i form af en opsparingskonto, hvor man kan vælge mellem pension, løn og opsparing til perioder med videreuddannelse m.v.

Akademikerne, der repræsenterer ca. 39.000 akademikere i kommunerne, vil ved OK24 sikre reallønnen, der de seneste år er massivt udhulet på grund af høj inflation. Akademikerne går desuden til forhandlingerne med krav, der skal sætte skub i udviklingen for et mere fleksibelt arbejdsliv.

Akademikerne, der repræsenterer ca. 36.000 akademikere i regionerne, vil ved OK24 sikre reallønnen, der de seneste år er massivt udhulet på grund af høj inflation. Akademikerne går desuden til forhandlingerne med krav, der skal sætte skub i udviklingen for et mere fleksibelt arbejdsliv.

Regeringens udspil om at skære et helt år af SU’en er både ungdomsfjendsk og dårlig forretning for Danmark. Men værst af alt er det socialt skævt og vil særligt ramme unge fra ikke-akademiske hjem. Akademikerne, der repræsenterer ca. 500.000 lønmodtagere, kalder det en fattig vision at være den generation, der tilbyder vores unge dårligere vilkår for uddannelse.

Akademikerne, der repræsenterer ca. 90.000 akademikere i staten, vil med deres krav til OK24 sikre reallønnen, der de seneste år er massivt udhulet på grund af høj inflation. Akademikerne går desuden til forhandlingerne med krav der skal sikre et mere fleksibelt arbejdsliv samt at merarbejdsreglerne nytænkes.

Folketinget har i dag vedtaget flere væsentlige ændringer af arbejdsmiljøloven. Ifølge Akademikerne, der repræsenterer ca. 500.000 privat og offentligt ansatte, indebærer justeringerne, at man går to skridt frem, men også et tilbage.

Formand for Akademikerne Lisbeth Lintz er lettet over, at løntreparten endelig er overstået. Hun er tilfreds med, at jordemødrene bliver tilgodeset. Men set med Akademikernes øjne er det mest positive, at der igangsættes et arbejde om et nyt lønsystem med fokus på lokal løn. Det offentlige lønsystem er blevet et slidt kludetæppe. I stedet for at sætte endnu en lap på er tiden inde til at tale om et nyt og tidssvarende system.

De økonomiske vismænd sætter i deres seneste rapport endnu en gang fokus på, at den nyligt vedtagne reform af kandidatuddannelserne kan give et velstandstab på 13 mia. kr. årligt. Derudover kan reformen forringe både produktivitet og beskæftigelse. Det står i kontrast til målsætningen om at styrke vækst og beskæftigelse.

Mens meldingerne vokser om eksploderende arbejdspres blandt akademikere i staten, så er det i Finansministeriet blevet normalt, at deres medarbejdere arbejder en dag ekstra om ugen. Dvs. langt udover den normale arbejdstid på 37 timer. En ny aktindsigt fra Akademikerne viser, at I Finansministeriets departement er det ugentlige merarbejde for fuldmægtige fra 2019 til 2021 steget fra 4,9 timer til 7,4 timer, hvilket svarer til en stigning på hele 50 pct.

Akademikerne finder det stærkt kritisabelt, at regeringens eksperiment med hele universitetsområdet ikke er er tiltænkt med en krone. Regeringen har i finanslovsforslaget 2024 ikke fundet plads til løsninger i forhold til den historiske reform på uddannelsesområdet – kandidatreformen. Derudover mangler den i regeringsgrundlaget stort annoncerede ”uddannelseskonto” til alle danskere samt det massive arbejdspres blandt statens medarbejdere.

Den altoverskyggende trussel mod det danske velfærdssamfund er manglen på dygtige medarbejdere. Uden et gearskift og en indsats for at rekruttere international arbejdskraft taber Danmark kapløbet mod andre lande i en tilsvarende situation. Derfor skal arbejdsmarkedets parter og regeringen lave en national strategi. Det kan oplagt ske via den kommende permanente trepartsinstitution.

Akademikerne er glade for, at omlægningen af kandidatuddannelser begrænses til 10 pct. på 1-årige kandidatuddannelser og 20 pct. på erhvervskandidater. Skal ambitionen for erhvervskandidatuddannelserne lykkes, kræver det en kulturændring på arbejdsmarkedet.

Akademikernes formand ser en mere fleksibel lønmodel som en nøgle til at tage livtag med rekrutteringsudfordringerne i den offentlige sektor. Og frygter yderligere medarbejderflugt. Som den eneste gruppe kan akademikere i det offentlige skifte til det private og få en væsentlig bedre løn. Det fremgår af Lønstrukturkomiteens rapport. Rapporten viser, at en række akademikergrupper tjener 20-30 pct. mere på det private arbejdsmarked sammenlignet med i den offentlige sektor.

Den nye vismandsrapport viser en dansk økonomi i topform. Samtidig slår rapporten fast, at regeringens forslag om at halvere kandidatuddannelserne kan få store konsekvenser for Danmarks produktivitet og velstand.