Akademikerne

Kongressen i Danske Bioanalytikere (dbio) har netop besluttet at træde ud af FH for at melde sig ind i Akademikerne. Derved kommer Akademikerne fremover til at repræsentere tæt på 30 medlemsorganisationer, som hoved og forhandlingsorganisation – og et fællesskab, som allerede er over en halv million medlemmer, der nu vokser yderligere.

Der kommer langt flere 1-årige kandidatuddannelser i Danmark, end aftalepartierne bag kandidatreformen aftalte sidste år. Det står klart i den endelige afrapportering, som det såkaldte Kandidatudvalg, der skal føre aftalen ud i livet, i dag har offentliggjort.

2,1 mia. kr. er ifølge regeringen den samlede uddannelsesprioritering i reformen af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Blandt nøgleelementerne er flere timer, mindre hold, mere vejledning, bedre praktik og nye efteruddannelsesmuligheder.

De Økonomiske Råds rapport: ”Dansk Økonomi, efterår 2024” tegner et særdeles positivt billede af dansk økonomi. Samtidig viser rapporten, at der er store økonomiske fordele – både for den enkelte og for samfundet – ved at unge vælger gymnasiet.

Det bliver betydeligt dyrere at gennemføre universitetsreformen, end det hidtil har været fremme.

Universitetsreformen er løbet løbsk. Erhvervsliv, studerende og fremtidige arbejdstagere sender derfor et åbent brev til regeringen og aftalepartierne med en samlet appel om at hive i bremsen og rette op på reformen.

Kandidatreformen er på vej i den forkerte retning. Dansk Industri, Dansk Erhverv, Akademikerne og Danske Studerendes Fællesråd appellerer samlet til aftalepartierne om at trække i bremsen.

Bevillingen til offentlig forskning kan fra næste år blive mindre, end man umiddelbart tror. Økonomien er god med hjælp fra omverden. Og så bliver 20 års tradition brudt i afskedigelsen af 1.000 statslige medarbejdere. Læs Akademikernes reaktion på FFL25 her.

Der kommer langt flere afkortede kandidatuddannelser på universiteterne, end partierne bag kandidatreformen aftalte i juni 2023. Et nyt lovudkast fra Uddannelses- og Forskningsministeriet gør det klart, at politikernes aftale om at omlægge 10 procent af kandidatuddannelserne til de såkaldt 1-årige kandidatuddannelser nu de facto stiger til mere end det dobbelte. Derfor kræver Akademikerne, at lovforslaget bliver taget af bordet, og at partierne genbesøger aftalen.

Partierne bag regeringen melder aktuelt ud med forskellige arbejdslivsudspil. Hos Akademierne håber vi, at der ligger mere end bare sommerprøveballoner bag. For hvis det betyder, at regeringen rykker sig væk fra et noget enøjet fokus på arbejdsudbud og økonomi til også at tænke i kvalitet og arbejdsglæde, så er der grund til at finde optimismen og arbejdshandskerne frem.

Ved midnat får 85.000 håbefulde unge svar på, om de er optaget på en videregående uddannelse. Mere end 61.000 af dem er blevet tilbudt en plads, viser årets tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Akademikernes formand ønsker de optagne stort tillykke, men råder samtidig dem, der missede optaget, til at kigge på alternative uddannelser med ledige pladser. Til næste år vil uddannelseslandskabet nemlig se meget anderledes ud.

Stor stigning i ansøgertallet til videregående uddannelser. Og det forstår Akademikernes formand Lisbeth Lintz udmærket. For det hænger formentlig sammen med, at fra næste år træder kandidatreformen i kraft. Og det er endnu uvist, hvilke universitetsuddannelser der skal afkortes.

Vi må for alt i verden ikke slå bunden ud af flexicuritymodellen. Desværre tegner de anbefalinger, som ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelse i dag har præsenteret, mere til at blive en spareøvelse end et kvalitetsløft.

Aftalepartierne skal have stor ros for den nye iværksætterstrategi og for at sætte fokus på højtuddannede og specialiserede iværksættere. Dansk økonomi er dybt afhængig af forskningstunge og specialiserede eksportvirksomheder. Aftalen er et skridt på vejen til at få flere af disse virksomheder i fremtiden.

Et år efter at SVM-regeringen sammen med SF, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne indgik aftale om reform af kandidatuddannelserne, er Kandidatudvalgets delrapport i dag blevet offentliggjort.

Regeringen og partierne bag sidste års kandidatreform, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative er netop blevet enige om en sektordimensionering, der kommer til at koster det danske samfund mange milliarder kroner hvert år i tabt velstand. Det er et ufatteligt dyrt og umådelig ineffektivt politisk greb, advarer Hovedorganisationen Akademikerne.

97,9 pct af de afgivne stemmer, og samtlige 26 medlemsorganisationer i Akademikerne, har stemt ja til overenskomstaftalen OK24. Samtidig er stemmeprocenten på 43 pct. hvilket er en stigning på 27 pct sammenlignet med foregående afstemning. Afstemningsresultatet betyder, at 150.000 offentligt ansatte akademikere i staten, regionerne og kommunerne nu kan se frem til markante forbedringer i at indrette arbejdslivet fleksibelt samt markante lønstigninger.

Medlemsantallet i den akademiske fagbevægelse fortsætter med at stige. Væksten betyder, at medlemstallet nu har passeret 490.000, hvilket er en fremgang på mere end 50 pct. over 10 år. Hovedorganisationen Akademikerne er dermed snublende tæt på en halv mio. medlemmer. De seneste års vækst skyldes især, at antallet af privatansatte medlemmer er steget, så de udgør over 50 pct. af de erhvervsaktive medlemmer.

I en ny undersøgelse foretaget af Akademikerne svarer over halvdelen af de privatansatte akademikere, at de ønsker mere kompetenceudvikling end den, de har fået. Undersøgelsen viser også, at andelen, der har manglet opbakning til kompetenceudvikling fra deres arbejdsgiver, er steget siden 2021.

De ca. 39.000 ansatte akademikere i kommunerne, herunder bl.a. administrative medarbejdere, ergoterapeuter, bibliotekarer, fysioterapeuter, psykologer, chefer, ingeniører og tandlæger har netop indgået et ny toårigt overenskomstforlig med en samlet økonomisk ramme på 8,8 %.