Aarhus Universitet: Health

Ældre med livstruende tarminfektion kan behandles bedre, og uden at skulle på hospitalet, viser studie.

I år uddeler Partnerskab for Børneforskning ca. 48 millioner kroner til forskningsprojekter på 0-6 års området. Helt ekstraordinært uddeles i år også knap 6 millioner til forskning i børn og unges fritid. Projekterne skal blandt andet understøtte børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber i dagtilbud, udvikle nye pædagogiske tilgange og undersøge børn og unges trivsel i pædagogiske fritidstilbud.

Maskinlæring baseret på data fra den elektroniske patientjournal kan føre til mere målrettet behandling og forebyggelse i Psykiatrien. I nye projekter fokuserer forskerne på forudsigelse af type 2-diabetes og hjertekarsygdom.

Det bliver professor Michael Baggesen Klitgaard, der fremover skal stå i spidsen for Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Han mener, at instituttet rummer et stort, fagligt potentiale og glæder sig især til at lære instituttets medarbejdere at kende og til at stå i spidsen for alt det, der skal løftes i flok.

Forskning viser en tredjedel chance for at genskabe blodcirkulation under hjertestop, uanset om medicinen gives i blodbanen eller knoglemarven.

Klinisk lektor og ph.d. Kirstine Kobberøe Søgaard har netop forsvaret sin doktordisputats fra Aarhus Universitet, hvori hun ved hjælp af epidemiologiske data undersøger sammenhængen mellem specifikke infektionssygdomme og forekomsten af kræft.

Gennem spildevandsanalyse fra seks store byer vil Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet følge danskernes indtag af de mest almindelige misbrugsstoffer som fx kokain og opioider.

En lille molekylærstreng kan være nøglen til svaret på et af vores største globale sundhedsproblemer. Det kan nemlig være dødsensfarligt, når bakterier udvikler resistens mod antibiotika, men nu har forskere fra Aarhus Universitet og University of Pittsburgh afkodet en del af bakteriernes forsvar.

Nicolai Juul Birkbak er pr. 1. oktober 2024 ny professor i cancerevolution og bioinformatik på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Her skal han ved hjælp af store datasæt forske i, hvordan kræft opstår og udvikler sig.

Overlappende og svage fingeraftryk er svære at bruge som bevis i straffesager. Nyt studie løser problemet og giver samtidig håb om, at de kemiske rester i fingeraftrykket kan bruges til personprofilering.

Jakob Grove anvender og udvikler bioinformatiske og statistiske metoder til at analysere store datasæt, navnlig genetiske, til at forstå den underliggende biologi bag psykiatriske lidelser som fx autisme. Fra d. 1. august er han ny professor på Institut for Biomedicin.

Ny metode udviklet af forskere fra Aarhus Universitet kan være et stort skridt i behandlingen af kronisk nyresygdom. Metoden kan forudsige sygdomsforløb, hvilket kan sikre bedre og mere målrettet behandling og reducere behovet for hyppige hospitalsbesøg.

En ny dansk undersøgelse viser, at børn uden søskende eller med halvsøskende træder markant tidligere ind i puberteten end børn med biologiske søskende. Studiet giver ny indsigt i, hvordan familiedynamik påvirker børns udvikling.

Læger kan ikke være sikre på, hvor stort et indhold af aktive stoffer, patienten indtager ved medicinsk cannabis ordineret som te. Tilsættes fløde før kogning af teen, bliver THC- og CBD-dosis fx op til 4,4 gange større.

Nyt studie afslører sammenhæng mellem tarmbakterier og effekten af vitamin B1-behandling mod kronisk træthed hos patienter med tarmbetændelse. Halvdelen af patienterne oplevede markant mindre træthed efter behandling, det kan skyldes en særlig ”good bug” i tarmen.

Forskere bruger værker af Johann Sebastian Bach, MEG- og MR-scanninger til at undersøge, hvordan hjernen kompenserer for aldersrelaterede ændringer.

Et hidtil ukendt forsvarsværk i hjernen forhindrer herpesvirus i at inficere hjernens nerveceller. Det viser forskere fra Aarhus Universitet i et nyt studie, som har store perspektiver.

Nyt forskningsprojekt har undersøgt flere end 6.000 voksne for at finde ud af, om kæledyrsejere havde bedre mental sundhed under COVID-19-pandemien. Trods en udbredt forestilling i befolkningen er der ikke påvist betydelige positive effekter.

En forskergruppe på Aarhus Universitet har som de første identificeret den cellegruppe i hjernen, der spiller en central rolle i vores evne til at skelne mellem kendte og nye ting – også kaldet genkendelseshukommelse. Denne opdagelse er vigtig, da den kan have betydning for forståelsen – og behandlingen af - flere kognitive sygdomme.

Læring og hukommelse er ikke så ligetil, som man engang troede. Ny forskning fra DANDRITE ved Aarhus Universitet viser, at hukommelse kan blive stærkere gennem oplevelser, der ikke umiddelbart er relateret. Det baner vejen for udviklingen af helt nye læringsværktøjer med fokus på hukommelse.