Aarhus Universitet: Health

Aarhus Universitet har bidraget til en detaljeret kortlægning af muse-lemurens celler. Det kan blive et uvurderligt værktøj til at forstå udviklingen af sygdomme hos mennesker.

Professor emeritus Ann Wenzel fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed modtager Bagger-Sørensen Prisen 2025. Hun bliver hædret for sin banebrydende og internationalt anerkendte forskning i anvendelsen af billeddiagnostiske metoder til sygdomme i tænder, mund og ansigt.

Professor Julie W. Dreier fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed og lektor Adam Hulman fra samme institut og Steno Diabetes Center Aarhus modtager Bagger-Sørensen Fondens Ung Forskerpris 2025.

Det handler om bittesmå partikler - med potentielt store menneskelige konsekvenser. Forskere fra Aarhus Universitet har identificeret en defekt i produktionen af såkaldte exosomer i celler, med en proteinmutation, som ses i demenspatienter. Det kan føre til en bedre forståelse for udviklingen – og på sigt måske også behandlingen – af Alzheimers.

Mange mennesker har svært ved at navigere i sundhedssystemet og får derfor hverken den forebyggelse eller behandling, de har brug for. Nu investerer Det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet 13 millioner kroner i et nyt forskningscenter, som skal ændre på det ved at skabe ny viden om sundhedskompetence og lighed i sundhed.

Den 1. oktober 2025 tiltræder Rikke Jørgensen stillingen som ny professor i psykiatrisk sygepleje ved Aarhus Universitet. Professoratet løfter især forskningen i interventioner inden for psykotiske lidelser og styrker den sygeplejefaglige indsats til patienterne.

Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at mange mødre er bekymrede og føler sig overvældet efter fødslen. Forskerne håber, at studiet vil give anledning til bedre samtaler mellem mødre og sundhedspersonalet.

Forskere fra Aarhus Universitet har opdaget en sammenhæng mellem mavens rytme og psykisk velbefindende, der kan ændre måden, vi diagnosticerer og behandler mentale lidelser på. Måske kan din mave fortælle, om du er på vej ned med stress.

Alle vores celler har et indbygget oprydningssystem, kaldet autofagi, som nedbryder og genbruger uønskede materialer. Nu har forskere fra Aarhus Universitet identificeret en vigtig "kontakt", der regulerer processen. Et gennembrud, der kan bane vejen for at forebygge og på sigt behandle sygdomme som demens, ALS og kræft.

Stor undersøgelse viser, at de fleste tilfælde af fx depression eller skizofreni opstår hos mennesker uden slægtninge med den samme psykiske lidelse.

Når man står med et lig - hvordan finder man så dødstidspunktet? Og hvad siger danskernes tis om den mængde hash, vi ryger? Nu udkommer anden sæson af den populære podcast "Tæt på Retsmedicin", som denne gang tager lytterne med ind i laboratoriet.

For første gang har forskere fundet og isoleret voksne stamceller fra en ikke-menneskelig primat. Det kan ændre hele grundlaget for, hvordan vi udvikler behandlinger med stamceller.

Studie med over 5200 løbere viser, at løbeskader ikke opstår gradvist over tid – men oftest i løbet af ét enkelt løbepas. Millioner af løbere får dermed forkert vejledning af sportsure, advarer forsker.

Nyt studie afkræfter myten om kvinders særlige evne til at høre babygråd. Forskerne fandt kun minimale forskelle mellem mænd og kvinders hørelse, men mødre står stadig for den natlige barnepleje tre gange så ofte som fædrene.

Forskere har opdaget, at nogle celler går i dvale og skaber et forsvar mod kræft – et gennembrud, der kan føre til tidlig behandling.

Med en bevilling på over 53 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens Grand AI Challenge til projektet AIM@CANCER får forskere nu mulighed for at udnytte de enorme mængder billeddata, der genereres i forbindelse med strålebehandling af kræftpatienter, til at forbedre behandlingen.

Først var det 30, nu er det 60 medicinstuderende, som fremover kan læse deres kandidat på Regionshospitalet i Gødstrup. Aarhus Universitet har netop besluttet at styrke studiemiljøet i Herning ved en fordobling af det årlige optag af studerende på kandidatuddannelsen.

I stedet for at bruge egen knogle eller titanium til at reparere kraniebrud, arbejder forskere på at bruge kunstige materialer. Ny forskning viser – overraskende – at kroppens immunforsvar hjælper det kunstige materiale med at blive stærkere.

Leonardo Bonetti er lektor på Institut for Klinisk Medicin og Center for Music in the Brain. Han forsker i hjernens evne til at genkende musikalske mønstre og er blandt 36 udvalgte forskere, der modtager en Sapere Aude Forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Kæbesmerter er langt mere udbredt blandt unge danskere, end eksperter hidtil har antaget.