Aarhus Universitet: Arts

Hvordan har monsunen gennem historien formet natur, kultur og forbindelser på tværs af Det Indiske Ocean? Og hvad kan erfaringerne fra regionen lære os om klimaforandringer og grøn omstilling? Det skal forskere fra Aarhus Universitet undersøge i et nyt tværfagligt forskningsprojekt.

Hvordan opleves overgangen til voksenlivet, familiedannelse og alderdom, når man har fået et nyt hjemland? Det skal forskningsprojektet TRANSIT undersøge gennem et flerårigt studie af congolesiske kvoteflygtninge i Danmark. Projektet samler forskere og samarbejdspartnere på tværs af forskning, kultur og civilsamfund.

Honey Nabil fra Sukkertoppen Gymnasium vinder årets Ellehammerpris for sin opgave om fagterapi som et muligt alternativ til antibiotika. Med et tværfagligt perspektiv har hun i sin prisopgave undersøgt teknologiens betydning for mennesker og samfund og sat fokus på en behandlingsform, der kan få betydning i kampen mod antibiotikaresistens.

Ny forskning giver et overblik over erfaringer med AI i uddannelsessystemet set fra både elevers, studerendes, underviseres og lederes perspektiv. Det er et vigtigt forskningsbidrag i en tid, hvor AI bliver diskuteret heftigt, fordi teknologien har gjort et markant indtog i alle af samfundets hjørner og sprækker. Så godt som alle; politikere, forskere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, forældre og unge diskuterer, om og hvordan AI skal benyttes i skoler og på uddannelser. Forskningen her stiller skarpt på, hvordan erfaringer med AI er lige nu.

Christian O. Christiansen, professor i Idéhistorie ved Aarhus Universitet, modtager James J. Busuttil Medal and Prize for Human Rights for sin forskning i menneskerettigheder. Prisen uddeles af det britiske videnskabelige selskab, Royal Asiatic Society.

Børn og unges skrivning står ofte i skyggen af læsning, der med de nye PISA-resultater igen er kommet i fokus i skoledebatten. Men de to kompetencer og elevers lyst til at skrive og læse hænger tæt sammen. Med en ny forskningsoversigt i serien Pædagogisk indblik fra DPU får vi for første gang på dansk et overblik over, hvad vi ved om børn og unges skrivelyst. Forskningsoversigten giver desuden konkrete anbefalinger til, hvordan elevers skrivelyst kan styrkes både i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Sidste år kortlagde et internationalt forskerhold ledet af forskere fra Aarhus Universitet næsten 300.000 kilometer romerske veje – over 100.000 kilometer mere end hidtil kendt. Fundet gav dermed et langt mere detaljeret billede af Romerrigets omfattende vejnet. Nu viser ny videnskabelig undersøgelse af forfatterne bag sidste års kortlægning, at Rom ikke var så central i det romerske vejnet, som man ofte antager. Undersøgelsen er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

De nye PISA-målinger viser et bekymrende fald i danske skoleelevers matematikkompetencer. En del af løsningen kan være toårige forskningsbaserede og praksisrettede kompetenceudviklingsforløb for matematiklærere og -vejledere på alle grundskoler, lyder anbefaling fra Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning.

Hvorfor kan en roman få os til at høre bølgerne slå mod kysten, mærke kulden i en vinternat eller næsten smage en madeleinekage? Det spørgsmål står centralt i et nyt forskningsprojekt fra Center for Humanities Computing på Aarhus Universitet, som nu inviterer offentligheden til at hjælpe med at undersøge, hvordan litteratur aktiverer vores sanser.

Trætte skolebørn er et stigende problem over hele verden. Det går ud over deres læring. Ny forskning fra DPU, Aarhus Universitet viser, hvor meget læring der går tabt, fordi eleverne møder søvnige i skole.

Op til verdens største cykelløb, Tour de France, lancerer forskere fra Afdeling for Filosofi og Idéhistorie på Aarhus Universitet en ny podcast, der bruger cykelsporten som indgang til de store spørgsmål om mennesket.

Skolenedlukninger under coronapandemien var skyld i, at skoleelever lærte mindre matematik og natur/teknik. Og læringstabet gik mest ud over de dårligst stillede elever. Det viser forskning fra Nationalt Center for Skoleforskning på DPU, Aarhus Universitet, som er baseret på internationale testresultater fra mere end 70 lande.

Skolenedlukninger under coronapandemien var skyld i, at skoleelever lærte mindre matematik og natur/teknik. Og læringstabet gik mest ud over de dårligst stillede elever. Det viser forskning fra Nationalt Center for Skoleforskning på DPU, Aarhus Universitet, som er baseret på internationale testresultater fra mere end 70 lande.

Professor i Idéhistorie Casper Andersen fra Aarhus Universitet er udpeget som ny formand for EU Science Diplomacy Alliance sammen med Maria Rentetzi fra Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg. De skal arbejde for at styrke videnskabsdiplomati i Europa og udbygge samarbejdet med forskningspartnere i Afrika.

I en tid præget af krig og global usikkerhed udbygger Aarhus Universitet og Museum Sønderjylland deres samarbejde om forskning, formidling og offentlig debat, der skal bringe historiske erfaringer med krig og grænseland i spil i nutiden.

Et sjældent fund af romerske bronzekar, gjort af en detektorfører i projektet ”Veteraner i Arkæologien”, er blevet taget op af jorden i Slesvig. Fundet kan kaste nyt lys over forbindelserne mellem Norden og Romerriget og tyder på, at området spillede en vigtig rolle tidligere end hidtil dokumenteret.

Presseevent Hvornår? Tirsdag den 14. april 2026 kl. 11.00 Sluttidspunkt: Torsdag den 16. april 2026 kl. 11.00 Hvor: Gut Winning, 24882 Schaalby https://maps.app.goo.gl/AK1T5AQjBJZptiWb8

2. august 2026 træder nye regler for mærkning af AI-genereret indhold i kraft. En arbejdsgruppe nedsat af Europa-Kommissionen med professor ved Medievidenskab Anja Bechmann som formand arbejder på et adfærdskodeks, der skal hjælpe indholdsproducenter med at leve op til lovgivningen.

Om knap en uge er der folketingsvalg, og mange unge skal stemme for første gang. Men hvordan forbereder vi bedst skoleelever på at deltage i demokratiet? En ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet viser, at det styrker de unges demokratiske dannelse, når de oplever, at skolen og lærerne inddrager dem i beslutninger, og at de åbent kan diskutere deres holdninger i klassen.

Børn oplever mødet med kulturinstitutioner som museer og teatre meget forskelligt. Det viser resultaterne af forskningsprojektet ’BØV – Børns møde med den nationale kulturarv’, som forskere fra Aarhus Universitet står bag. I samarbejde med Nationalmuseet, Det Kongelige Teater og Statens Museum for Kunst har forskerne undersøgt, hvilke strategier de tre kulturinstitutioner bruger til at sikre børns ret til at møde kulturarven, og hvordan det opleves fra børnenes perspektiv.