Aarhus Universitet: Arts

Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025 i en tid med øget geopolitisk spænding. USA har igen fokus på Europa og efterlyser større ansvar fra sine allierede – et mønster, der ifølge professor i historie på Aarhus Universitet, Thorsten Borring Olesen, har rødder tilbage til 1973.

I et nyt fællesnordisk forskningssamarbejde kortlægger religionsforsker Jørn Borup fra Aarhus Universitet sammen med kollegaer fra hele Norden buddhismens udvikling og mangfoldige udtryk. Resultaterne præsenteres i Buddhism in the Nordic Countries – den første samlede og sammenlignende analyse af religionens rolle i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.

Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.

Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.

Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.

I forskningsenheden Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet undersøger Mathias Clasen og Marc Malmdorf Andersen, hvorfor mennesker tiltrækkes af frygt og opsøger gys for fornøjelsens skyld. Med en bevilling fra Innovationsfonden får forskerne nu mulighed for at omsætte evidensbaseret viden om frygtpsykologi til handling ved at skabe et escape room.

Torsdag 1. maj markerede grundforskningscentret TEXT: Center for Contemporary Cultures of Text sin officielle åbning. I de kommende år skal TEXT bidrage med vigtig viden om, hvordan generativ kunstig intelligens påvirker nutidig tekstkultur.

Konference på Aarhus Universitet sætter fokus på AI’s potentialer og udfordringer i gymnasieuddannelserne.

Et nyt hold af konferencetolke fra Aarhus Universitet skal løfte en vigtig opgave, når Danmark senere i år overtager EU-formandskabet.

Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet har udnævnt fire nye professorer i filosofi. De fire nye professorer, Anke Büter, Guido Kreis, Jens Christian Bjerring, Thomas Schwarz Wenzer , tiltræder 1. marts 2025 og vil hver især bidrage til udviklingen af filosofisk forskning og undervisning.

Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet har udnævnt fire nye professorer i idéhistorie. De fire nye professorer, Anna Katharina Becker, Casper Andersen, Christian O. Christiansen og Louise Fabian, tiltræder 1. marts 2025 og vil hver især bidrage til udviklingen af idéhistorisk forskning og undervisning.

European City Squared-projektet er et Horizon Europe-finansieret initiativ, der kombinerer kvantevidenskab, kunstig intelligens og innovative afstemningsmetoder for at forbedre demokratisk beslutningstagning. Et projekt, som Center for Humanities Computing på Aarhus Universitet koordinerer og bidrager til.

Den 4. februar udkommer publikationen A Place for the Heathlands? En publikation, der gennem tværfaglige bidrag fra arkæologi, historie, økologi og kunstnerisk forskning dykker ned i hedens tusindårige historie. Baseret på fem års forskning i det europæiske projekt HEATHLANDS udforsker publikationen, hvordan mennesker, dyr og miljøer gensidigt har påvirket hinanden i hedelandskaberne gennem historien.

Salling Fondene og Aarhus Universitets Forskningsfond støtter i samarbejde stort dansk-polsk arkæologisk samarbejde i vikingetidsbyen Wolin – sagaernes Jomsborg - hvor forskere fra Aarhus og Wolin i 2025-2027 gennemfører en stor udgravning

Torsdag den 23. januar 2025 kl. 10.30 forsvarer Lars Erslev Andersen sin doktordisputats med titlen: Den Amerikanske Mission – Mytologi og magt på Aarhus Universitet.

Med lanceringen af Chat GPT i 2022 blev generativ AI allemandseje på rekordtid, og den nye teknologi er allerede i gang med at vende op og ned på vores uddannelser. En ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet i e-bogsserien Pædagogisk indblik har gennemgået 141 internationale forskningsstudier fra årene 2018-2024 om brugen af Chat GPT og andre AI-chatbots på videregående uddannelser og giver indblik i både pædagogiske muligheder og udfordringer i den nye teknologi.

En ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet, kortlægger resultaterne fra den danske del af den internationale TIMSS-undersøgelse af 4. klasseelevers kompetencer i matematik og natur/teknologi. I matematik er forskellen mellem drenge og piger fordoblet i forhold til tidligere undersøgelser.

Forældre, politikere, forskere, lærere diskuterer ofte og i forskellige sammenhænge deres bekymringer over, hvordan nettet påvirker børn og unge. ”Men faktisk ved vi meget lidt om den måde, det tidlige internet har formet de måder, børn bruger digitale medier på i dag,” lyder det fra Helle Strandgaard Jensen, lektor i historie på Aarhus Universitet, der med en ny ERC-bevilling nu får mulighed for at gøre os klogere på forandringen af barndommen med udbredelsen af internettet.

Aarhus Universitet styrker Grundtvigforskningen med Katrine Frøkjær Baunvig som ny professor fra den 1. december 2025. Hun vil kombinere klassisk humanistisk forskning med avanceret teknologi for at skabe nye perspektiver på Grundtvigs forfatterskab og digital kulturarv.

Siden 2018 er danske 8.-klasseelevers digitale kompetencer blevet væsentligt dårligere. Det viser hovedresultaterne fra ICILS 2023, en omfattende international undersøgelse af teknologiforståelse blandt skoleelever verden over.