Aarhus Universitet: Arts

Salling Fondene og Aarhus Universitets Forskningsfond støtter i samarbejde stort dansk-polsk arkæologisk samarbejde i vikingetidsbyen Wolin – sagaernes Jomsborg - hvor forskere fra Aarhus og Wolin i 2025-2027 gennemfører en stor udgravning

Torsdag den 23. januar 2025 kl. 10.30 forsvarer Lars Erslev Andersen sin doktordisputats med titlen: Den Amerikanske Mission – Mytologi og magt på Aarhus Universitet.

Med lanceringen af Chat GPT i 2022 blev generativ AI allemandseje på rekordtid, og den nye teknologi er allerede i gang med at vende op og ned på vores uddannelser. En ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet i e-bogsserien Pædagogisk indblik har gennemgået 141 internationale forskningsstudier fra årene 2018-2024 om brugen af Chat GPT og andre AI-chatbots på videregående uddannelser og giver indblik i både pædagogiske muligheder og udfordringer i den nye teknologi.

En ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet, kortlægger resultaterne fra den danske del af den internationale TIMSS-undersøgelse af 4. klasseelevers kompetencer i matematik og natur/teknologi. I matematik er forskellen mellem drenge og piger fordoblet i forhold til tidligere undersøgelser.

Forældre, politikere, forskere, lærere diskuterer ofte og i forskellige sammenhænge deres bekymringer over, hvordan nettet påvirker børn og unge. ”Men faktisk ved vi meget lidt om den måde, det tidlige internet har formet de måder, børn bruger digitale medier på i dag,” lyder det fra Helle Strandgaard Jensen, lektor i historie på Aarhus Universitet, der med en ny ERC-bevilling nu får mulighed for at gøre os klogere på forandringen af barndommen med udbredelsen af internettet.

Aarhus Universitet styrker Grundtvigforskningen med Katrine Frøkjær Baunvig som ny professor fra den 1. december 2025. Hun vil kombinere klassisk humanistisk forskning med avanceret teknologi for at skabe nye perspektiver på Grundtvigs forfatterskab og digital kulturarv.

Siden 2018 er danske 8.-klasseelevers digitale kompetencer blevet væsentligt dårligere. Det viser hovedresultaterne fra ICILS 2023, en omfattende international undersøgelse af teknologiforståelse blandt skoleelever verden over.

Psykisk skadede krigsveteraner finder arkæologiske fund – og veje til bedring. Ny forskning viser, at metaldetektor-arkæologi kan fremme mental sundhed og en bestemt gruppe mennesker ser ud til at have særlig gavn af hobbyen: psykisk skadede krigsveteraner.

Fællessang har vist sig som et betydningsfuldt virkemiddel til at skabe sammenhold og modstandskraft under kriser. Derfor er sangfællesskab i krisetider også blevet genstand for stigende forskningsinteresse, hvilket det nystartede forskningsprojekt CRIES vidner om. I spidsen for projektet står lektor Katrine Frøkjær Baunvig, der netop har modtaget en HERA-bevilling til at undersøge fællessangens potentiale til at styrke social sammenhængskraft i krisetider på tværs af Skandinavien og Baltikum.

Et forskningsprojekt støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden konkluderer, at migranter i dansk landbrug står over for særlige arbejdsmiljø- og sikkerhedsudfordringer. Projektet har gennem antropologiske studier og interviews afdækket strukturelle og kommunikative barrierer, som både påvirker migranter og deres arbejdsgivere. Bag projektet står Moesgårds antropologiske analyseenhed på Aarhus Universitet – MANTRA.

7-8. november inviterer Aarhus Universitet i samarbejde med VIVE og Aarhus Kommune til konference om forskningsprojektet LIVSTEGN om de etiske dimensioner af anvendelsen af overvågningsteknologi i demenpleje. Udover en række oplæg vil en paneldebat finde sted med deltagelse af blandt andre ældreminister Mette Kierkgaard og Christian Boel, direktør for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune.

Danske unge er ikke så engagerede i klimaet, som vi tror. Når de snakker om politik, foregår det hjemme sammen med forældrene – og ikke i digitale fora på nettet. Og forskellen i drenge og pigers holdning til, om kønnene skal have lige politiske rettigheder, er blevet større. Den internationale ICCS-undersøgelse af unges politiske dannelse udkommer i dag med flere nye, opsigtsvækkende resultater.

Hvad flytter skolen, hvis det nu ikke er de store beslutninger på Christiansborg? Professor Ning de Coninck-Smith fra DPU, Aarhus Universitet søsætter et nyt stort forskningsprojekt om skolens forandringer efter 1945, samtidig med at hun kan fejre sit 40-års jubilæum som forsker i barndommens og uddannelsernes historie

Til november får vi resultaterne af den nyeste internationale undersøgelse af skoleelevers teknologiforståelse. Og til december får vi resultaterne af den tilsvarende undersøgelse af skoleelevers kompetencer i matematik og natur/teknologi. Bag begge undersøgelser står organisationen IEA, der på sin generalforsamling i Georgien netop har valgt Christian Christrup Kjeldsen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet som ny formand.

Kunstig intelligens ændrer fundamentalt ved vores måde at kommunikere på. Derfor skal et muligt nyt grundforskningscenter på Aarhus Universitet ved navn TEXT: Center For Contemporary Cultures of Text undersøge, hvordan kunstig intelligens påvirker vores tekstkultur, og hvad vi kan gøre ved det.

Med støtte fra VELUX FONDEN skal et nyt forskningsprojekt med antropolog Mikkel Rytter i spidsen sætte fokus på fænomenet ” afmagt” i det danske samfund. Målet er at identificere og finde løsninger på de forskellige former for afmagt i Danmark, som potentielt kan udvikle sig til en krise for vores demokrati og det tillidsbaserede velfærdssamfund.

”De indsendte bidrag var af meget høj kvalitet,” lyder det fra lektor i Idéhistorie på Aarhus Universitet, Casper Andersen, der er medlem af priskomitéen, og sammen med Ellehammerfonden har sat navne på de første modtagere af den ny-indstiftede pris.

”De indsendte bidrag var af meget høj kvalitet,” lyder det fra lektor i Idéhistorie på Aarhus Universitet, Casper Andersen, der er medlem af priskomitéen, og sammen med Ellehammerfonden har sat navne på de første modtagere af den ny-indstiftede pris - Ellehammerprisen. Førsteprisen går Emil O’Kane fra Odense Tekniske Gymnasium for projekt om geopolitisk regulering af kernevåben

Skolestrejker blev for fem år siden et verdensomspændende våben i kampen for klimaet. Men hvordan kan kampen for klimaet og en bæredygtig fremtid udkæmpes i klasseværelset med pædagogiske metoder og som en del af undervisningen? Det er temaet for en ny forskningsoversigt og podcast fra DPU i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’.

Podcasten Borgerkrigens ekko trækker lytteren med på et 3000 kilometer langt roadtrip til gamle og nye amerikanske slagmarker. En antropolog, en historiker og en journalist opsøger nutidens ekkoer og slagskyggerne fra den borgerkrig, der var ved at rive USA over i 1860’erne. Tag med på en lydrejse, hvor fortiden ikke bare er det, der skete engang, men derimod noget, der hele tiden bygges, ombygges og kæmpes om i nutiden.