Skoledanmark får et nyt medie8.6.2017 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skoledanmark får torsdag et nyt uafhængigt journalistisk medie og mødested, når Politiken Nicher lancerer Politiken Skoleliv på sitet skoleliv.dk. Politiken Skoleliv er et abonnementsbaseret digitalt nyhedsmedie, der henvender sig til alle, der er aktivt involveret i at forme og udvikle grundskolen. ”Skolen spiller en afgørende rolle for både det enkelte menneske og for samfundet som helhed. Samtidig står skolen i disse år over for store udfordringer. Vi mener, at det en vigtig og spændende publicistisk opgave at beskrive skolens forandringer med uafhængig kvalitetsjournalistik,” siger chefredaktør Anders Jerking. Politiken Skoleliv udkommer med et dagligt nyhedsbrev med overblik, nyheder, inspiration og debat, ligesom sitet skoleliv.dk bliver opdateret løbende. ”Politiken Skoleliv vil både beskrive problemerne og de gode løsninger, der virker. På den måde håber vi, at vi kan klæde læserne på til bedre at løse deres opgaver med at løfte skolen,” siger Anders Jerking. Politiken Skoleliv