Hedensted rykker frem blandt Danmarks seks mest erhvervsvenlige kommuner. Odder og Horsens er fortsat i den bedste tredjedel.2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedensted, Odder og Horsens placerer sig igen i år i den bedste tredjedel i Dansk Industris undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Hedensted rykker frem som nummer 6, Odder fastholder sin placering som nummer 22, mens Horsens placerer sig som nummer 32. Dermed ligger de tre kommuner i Sydøstjylland alle blandt de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Hedensteds placering i toppen skyldes især stærke resultater inden for arbejdskraft, uddannelse og kommunal administration. Odder får igen nogle af landets bedste vurderinger for dialogen med virksomhederne og for byggesagsbehandlingen. Horsens går samlet tilbage, men forbedrer virksomhedernes oplevelse af kommunens administration. Det er tydeligt i DI’s undersøgelse, at alle tre kommuner i Sydøstjylland har nogle styrker, som virksomhederne mærker og anerkender. Det er velfortjent og et udtryk for, at kommunerne prioriterer virksomhedernes vilkår højt, siger Johannes Saugbjerg, bestyrelsesleder i DI Sydøstjylland. Samtidig mind

