BactiQuant A/S

BactiQuant A/S søger om optagelse på Nasdaq First North Growth Market Denmark

13.1.2021 09:08:18 CET | BactiQuant A/S | Optagelse til handel på First North

Hørsholm, 13. januar 2021 BactiQuant A/S har specialiseret sig i online undersøgelser af bakterier i vand. I dag offentliggør BactiQuant en virksomhedsbeskrivelse med detaljer om udbuddet af nye aktier og selve planen for Selskabets aktiers efterfølgende optagelse til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark.

SELSKABSMEDDELELSE nr. 1 | 13-01-2021

MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, DISTRIBUERES ELLER UDLEVERES HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA ELLER JAPAN.

Denne meddelelse udgør ikke et udbudsdokument. Ingen person bør købe eller tegne aktier i BactiQuant  A/S ("BactiQuant " eller "Selskabet"), medmindre dette sker på grundlag af oplysningerne i den virksomhedsbeskrivelse, som Selskabet har offentliggjort i forbindelse med udbuddet af aktier og optagelse til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark. Virksomhedsbeskrivelsen er tilgængelig på Selskabets hjemmeside.

Selskabsmeddelelse

Highlights:

  • Efter gennemførelsen af udbuddet vil BactiQuant samlede markedsværdi være på mellem DKK 99,385 mio. og DKK 102,385 mio.
  • Gennemførelsen af udbuddet vil tilføre BactiQuant et bruttoprovenu på mellem DKK 24 mio. og DKK 27 mio.
  • 73 investorer har givet bindende forhåndstilsagn om køb af aktier for et tegningsbeløb på i alt DKK 12,11 mio.
  • Udbuddet omfatter f nye aktier samt mulighed for de to hovedaktionærer at sælge yderligere 1.441.441 eksisterende aktier til en værdi af DKK 8 mio. ved udnyttelse af deres betingede salgsret.
  • Tegningskursen er DKK 5,55 pr. aktie med en nominel værdi på DKK 0,05.
  • Tegningsperioden løber fra fredag den 15. januar 2021 til og med torsdag den 28. januar 2021.
  • Offentliggørelse af resultatet af udbuddet forventes at ske den 29. januar 2021, og første handelsdag forventes at blive den 5. februar 2021.

En grøn og gylden investering

BactiQuant har udviklet et unikt produkt til automatiseret overvågning af bakterieindholdet i vand inden for minutter. Teknologien er god for miljøet, og hjælper industrier til at håndtere vand på en grønnere og mere bæredygtig måde, samt øger sikkerheden i drikkevandsproduktion i hele verden. BactiQuants teknologi understøtter fire af FN’s verdensmål; adgang til rent vand, bæredygtighed i industrien, ansvarlig produktion og forbrug samt beskyttelse af livet i havet.

At købe aktier i vandteknologivirksomheden BactiQuant A/S er på én og samme tid både en investering i den globale bæredygtighed i forhold til vand samt en investering i dansk, forskningsbaseret water-tech, som hele verden kan få stor gavn af.

Med en stor og anerkendt portefølje af eksisterende kunder, et voksende globalt marked og et fagligt kompetent team bag virksomheden, er der med en investering i BactiQuant A/S mulighed for at være med på en vækstrejse. BactiQuants produkter bidrager med en løsning på nogle af de største globale udfordringer, verden står overfor.

Derfor er timingen optimal for BactiQuant og de investorer, der vælger at indløse billet til BactiQuants globale rejse, inden børsklokken ringer den 5. februar 2021.

Morten Miller, CEO i BactiQuant, siger:

”Siden vores beslutning om at søge en børsnotering har vi fået meget positiv respons både fra kunder, potentielle investorer og fra hele teamet i BactiQuant, der har arbejdet hårdt for, at vi kunne komme hertil. Jeg er især glad for den opbakning, som vi har fået fra 73 investorer, der har givet forhåndstilsagn om køb af aktier for DKK 12,11 mio.  ud af det samlede maksimumsudbud på DKK 27 mio.

Vi er lykkedes med at etablere os som en stærk spiller på et nyt, spændende marked i vækst og får nu muligheden for at udvikle selskabet yderligere til gavn for miljøet i hele verden, hvor vi rammer 4 af FN’s verdensmål med vores produkter.  Vi ser frem til at kunne gøre det endnu bedre med en styrkelse af kapitalen til gavn for brugere, vores nuværende og kommende kunder, teamet bag samt for vores kommende aktionærer”.

Bestyrelsesformand Henrik Enegaard Skaanderup siger:

”Den planlagte børsnotering er et vigtigt næste skridt i BactiQuants udvikling. Med børsnoteringen får selskabet et stærkere fundament til fortsat udvikling af produkter samt et stærkere og mere professionelt salgs- og support set-up. Tilsammen styrker det BactiQuants muligheder for at vokse på markedet for undersøgelse af vand, som forventes at vokse markant de kommende år.

Som aktionær i BactiQuant kan man forvente, at vi giver en helhjertet og helstøbt indsats for at gøre verden grønnere ved en bedre og mere bæredygtig udnyttelse af verdens vigtige vandressourcer”.


Virksomhedsbeskrivelse og informationsmøder

Virksomhedsbeskrivelse inklusive tegningsblanket samt yderligere information er tilgængelig på BactiQuants hjemmeside www.bactiquant.com/investors

Der er mulighed for at møde BactiQuants ledelse på mere end 10 virtuelle investormøder i perioden fra den 15. januar 2021 til den 27. januar 2021.

Tilmelding til investormøder sker på www.bactiquant.com/investors

Investormøderne afholdes i samarbejde med:

  • Dansk Aktionærforening, en interesseorganisation for aktionærer og investorer, v/Michael Bak.
  • Ophelia Invest, et online investerings-community for kvinder, v/Sara Møss.
  • Proinvestor v/Helge Larsen.
  • Aktieinfo v/John Stihøj.
  • Nordnet, en digital bank for online investering.
  • dk
  • Dansk Investor Netværk v/Nicolai Frisch.
  • Keystones v/Kenneth Larsen og Jan Rosenbom.
  • Mette Walsted Vestergaard, moderator.

 Detaljer om udbuddet og optagelsen til handel

  • Udbudsperiode: 15. januar 2021 kl. 9.00 – 28. januar 2021 kl. 23:59.
  • Udbudskurs: DKK 5,55 pr. aktie à nominelt DKK 0,05.
  • Antal aktier inden udbuddet: 13.583.000 aktier à nominelt DKK 0,05.
  • Markedsværdien: Baseret på udbudskursen er markedsværdien af selskabet DKK 75,385 mio. før gennemførelsen af udbuddet af nye aktier.
  • Nye aktier: Udbuddet omfatter mellem 4.324.324 styk og 4.864.865 styk nye aktier, hvilket vil give Selskabet et bruttoprovenu på DKK mellem DKK 24 mio. og DKK 27 mio. Hvis der ikke tegnes 4.324.324 styk nye aktier, vil udbuddet ikke blive gennemført, og Selskabets aktier vil ikke blive optaget til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark.
  • I tilfælde af overtegning kan de to eksisterende hovedaktionærer, MVA & CO Holding ApS og Opus Fungus ApS, sælge yderligere op til 1.441.441 eksisterende aktier til værdi af DKK 8 mio. i forbindelse med udbuddet (betingede salgsret).
  • Bindende forhåndstilsagn: 73 investorer har afgivet bindende forhåndstilsagn for et samlet tegningsbeløb på DKK 12,11 mio.
  • Lock-up: Alle eksisterende store aktionærer er underlagt lock-up (salgsbegrænsninger) i forhold til hele deres aktiebeholdning i BactiQuant i en periode på 12 måneder regnet fra og med første handelsdag.
  • Afgivelse af tegningsordrer: De nye aktier kan tegnes ved afgivelse af elektronisk tegningsordre via investors eget kontoførende pengeinstitut eller ved indlevering af tegningsblanket til investors eget kontoførende pengeinstitut. Tegningen kan også ske elektronisk via Nordnet Bank AB’s danske hjemmeside (www.nordnet.dk), hvis kunden opretter sig eller er oprettet som kunde hos Nordnet AB. Der skal minimum tegnes 680 styk aktier, svarende til et minimumtegningsbeløb på DKK 3.774 pr. tegningsordre.
  • Offentliggørelse af resultatet af udbuddet forventes at ske den 29. januar 2021.
  • ISIN-kode: Selskabet har én aktieklasse. De nye aktier vil blive leveret i en midlertidig ISIN-kode DK0061417813. Den midlertidige ISIN-kode, som ikke er søgt optaget til handel, forventes at blive sammenlagt med den permanente ISIN-kode DK0061417730 den 8. februar 2021, dvs. første bankdag efter første handelsdag.
  • Symbol: Aktierne vil blive søgt optaget til handel under symbolet ”BACTIQ”.
  • Optagelse til handel: De nye og eksisterende aktier er godkendt til optagelse til
    handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark på betingelse af, at det påtænkte udbud gennemføres, og at Nasdaq First North Growth Market Denmarks krav til aktionærspredning og Free Float efter udbuddets gennemførelse er opfyldt.
  • Første handelsdag for aktierne på Nasdaq First North Growth Market Denmark forventes at blive den 5. februar 2021.
  • Certified Adviser: Norden CEF ApS.
  • Afviklingsagent og aktieudsteder: Danske Bank A/S.
  • Salgsagent/distribution: Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige.
  • Juridisk rådgiver: DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab

 

For yderligere oplysninger:

BactiQuant A/S:
CEO Morten Miller                                                                                Bestyrelsesformand Henrik Enegaard Skaanderup
Tlf.: +45 23 67 87 32                                                                                                          Tlf.: +45 40 33 44 70
E-mail: miller@baqtiquant.com

Certified Adviser:
Norden CEF ApS
John Norden,
Kongevejen 365
2840 Holte
Tlf.: +45 20 72 02 00
E-mail: jn@nordencef.dk
CVR-nummer 31933048

Pressekontakt:
Jonathan Szpirt
Szpirt & CO
Tlf.: +45 31 39 79 99
www.szpirt.com

Bilag: Virksomhedsbeskrivelse af 13.  januar 2021

 Vigtig information

Denne meddelelse udgør ikke en virksomhedsbeskrivelse eller prospekt. Ingen person bør købe eller tegne aktier i BactiQuant A/S, medmindre dette sker på grundlag af oplysningerne i den virksomhedsbeskrivelse, BactiQuant har offentliggjort i forbindelse med udbuddet og optagelse af aktier til handel på Nasdaq First North Groth Market Denmark. Virksomhedsbeskrivelsen er tilgængelig på selskabets hjemmeside.

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at købe aktier udstedt af selskabet i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller salg ville være ulovligt, og meddelelsen og oplysningerne heri må hverken direkte eller indirekte distribueres eller offentliggøres i eller til sådanne jurisdiktioner.

Udbuddet gennemføres i henhold til dansk ret og de nye aktier udbydes kun i Danmark. Forhold, der behandles i denne meddelelse, kan udgøre fremadrettede udsagn, der ikke udgør historiske
kendsgerninger. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf en stor del er baseret på yderligere forudsætninger. Selvom BactiQuant vurderer, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev foretaget, er de i sagens natur forbundet med betydelige kendte og ukendte risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold, der er vanskelige eller umulige at forudsige eller uden for virksomhedens kontrol. Sådanne risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold kan medføre, at de faktiske begivenheder afviger væsentligt fra de forventninger, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med de fremadrettede udsagn i denne meddelelse. De oplysninger, synspunkter og fremadrettede udsagn, der er indeholdt i denne meddelelse, er kun gældende pr. datoen for denne meddelelses offentliggørelse og kan ændres uden varsel.

Kontakter

Henrik Skaanderup

Bestyrelsesformand

henrik-skaanderup@mail.dk

Om BactiQuant A/S

Bactiquant has developed a technology that will revolutionize the monitoring of bacterial contamination levels in water and ensure optimum usage and handling of water around the world to the benefit of our customers and sustainability of our planet. To show our commitment to the environment, we have aligned our business with four of the UN's Sustainable Development Goals. We believe that Bactiquant will be the world leader within mobile and online surveillance of bacterial contamination levels, and we are already well on our way. Headquartered in Denmark and operating across five continents, our customers come from a wide range of industries such as public water utility companies, industries needing water cooling or requiring wastewater treatment, as well as aquaculture.

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye