RTX

RTX Investor Day 2026: Vi bygger fremtidens RTX på vores eksisterende styrker

19.10.2026 10:00:06 CEST | RTX | Investor Nyheder

Den langsigtede ambition og næste vækstkapitel

RTX Investor Day 2026: Vi bygger fremtidens RTX på vores eksisterende styrker

I dag afholder RTX A/S Investor Day 2026, hvor investorer får et dybere indblik i, hvordan selskabet eksekverer på sin strategi frem mod 2030. Retningen er en videreudvikling, ikke en revolution. RTX vil spille en større rolle for sine kunder med den teknologi, de relationer og den eksekveringskraft, vi allerede har.

RTX's finansielle ambitioner frem mod 2030 er uændrede: en tocifret gennemsnitlig årlig omsætningsvækst og en EBITDA-margin på over 15% i 2030.

Fra produktleverandør til infrastrukturpartner

RTX's ambition er at være den foretrukne partner for trådløs infrastruktur indenfor kritisk kommunikation. Retningen understøttes af en række strukturelle tendenser: digitalisering, mangel på arbejdskraft, et sundhedsvæsen med øget brug af trådløs monitorering, større krav til robusthed og den stigende værdi af data og automatisering. Retningen bygger på fire skift:

  • Udvidelse af markederne: strategiske positioner inden for Healthcare, frontlinje funktioner og kritisk kommunikation.
  • Stærkere partnerskaber: styrkelse af de langvarige OEM-partnerskaber og samtidig en selektiv udvidelse af økosystemet.
  • Udvidelse af værdikæden: fra leverandør af kundetilpassede produkter til produkter baseret på platforme og integrerede løsninger.
  • Løsningssalg: en voksende andel af indtægterne fra salg af software, cloud og livscyklusydelser.

Materiale: Præsentationen er tilgængelig på rtx.dk/investor.

Kontakter

Henrik Mørck Mogensen

CEO

RTX A/S

hmm@rtx.dk

Mille Tram Lux

CFO

mtl@rtx.dk

Om RTX

RTX innoverer, designer og producerer trådløse kommunikationsløsninger inden for Enterprise, Healthcare og ProAudio. I tæt samarbejde med vores kunder tilbyder vi skræddersyede, 'turn-key', end-to-end-løsninger med fuld produktlivscyklusstyring, designet til at gøre en forskel på markedet. Vi er en global virksomhed med over 300 ansatte på vores lokationer i Danmark, Hong Kong, Rumænien og USA.

Selskabsmeddelelser på andre sprog

Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye