Ennogie

Pressemeddelelse - Ennogie lancerer ny solcellefacade: Innovation, æstetik og pris i balance

13.5.2025 19:17:58 CEST | Ennogie | Investor Nyheder

Herning, 13. maj 2025 – Ennogie tager endnu et stort skridt i sin innovationsrejse med lanceringen af en ny solcellefacade, der kombinerer æstetisk design, funktionel teknologi og markant prisoptimering. Den nye solcellefacade bygger på Ennogies gennemprøvede solcelletag og gør det muligt at tilbyde solcellefacader til en væsentligt lavere pris, end markedet hidtil har været vant til.

Den første solcellefacade er netop leveret til en kunde i Hamborg, Tyskland.

Solcellefacaden er en naturlig forlængelse af Ennogies strategi om at skabe et integreret økosystem af produkter, hvor innovation, design og bæredygtighed smelter sammen. Med et kompromisløst fokus på helhedsoplevelsen har Ennogie udviklet et facadesystem, der ikke kun producerer energi – det indgår også som en arkitektonisk styrke i moderne byggeri.

“Vores nye solcellefacade er resultatet af målrettet produktudvikling, hvor vi – som altid – har haft både brugeroplevelse og arkitektonisk integration for øje,” udtaler Kristian Harley, CTO & Co-founder. “Vi har skabt en løsning, der ikke blot bidrager til energiproduktion, men som også styrker bygningens visuelle identitet, uden at gå på kompromis med vores principper omkring brandsikkerhed og lavspænding i vores system – og til en pris, der gør solcellefacader langt mere tilgængelige.”

Hos Ennogie er innovation mere end teknologi – det er en kultur. Ennogie udvikler egne produkter – hardware, software og koncepter. Den nye solcellefacade er skabt i samme ånd som Ennogies eksisterende solcelletag og kan nemt kombineres med disse for en helhedsorienteret arkitektur.

En ordre på netop kombination af tag og facade er netop vundet til et rækkehusprojekt i Berlin, hvor arkitekten netop lagde vægt på muligheden for både solcelletag og -facade.

Solcellefacaden er skræddersyet til både nybyggeri og renovering af bl.a. erhvervsbyggeri og giver arkitekter og bygherrer en fleksibel og æstetisk stærk mulighed for at integrere bæredygtig energiproduktion direkte i bygningens udtryk.

“Vi tror på, at fremtidens energiløsninger skal være smukke, intuitive og integrerede,” siger Henrik Lunde, CEO. “Vores solcellefacade er et konkret udtryk for den tro – og endnu et eksempel på, hvordan vi omsætter vores innovationsstrategi til reel værdi for både kunder og klima.”

Med lanceringen bekræfter Ennogie sin position som frontløber inden for solenergi og intelligent bygningsdesign – og som en virksomhed, der flytter grænserne for, hvad der er muligt med solenergi, som både er æstetisk og økonomisk bæredygtigt.

Yderligere information hos: 

CEO, Henrik Lunde, mail: HGL@ennogie.com eller mobil: +4540805371

Billeder til fri afbenyttelse med kreditering af Ennogie Solar Group A/S

Kontakter

Henrik Lunde

CEO

HGL@ennogie.com

Om Ennogie

Ennogie Solar Group er en grøn vækstvirksomhed, der udvikler, producerer og sælger bygningsintegrerede solcelletage og energisystemer.



Vedhæftninger

Abonner på vores selskabsmeddelelser

Hold dig opdateret ved at abonnere på vores selskabsmeddelelser.

Besøg vores nyhedsrum, og se flere selskabsmeddelelser fra os.

Vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye