Topdanmark A/S

Offentliggørelse af bestyrelsens redegørelse vedrørende Sampos ombytningstilbud

9.8.2024 09:33:25 CEST | Topdanmark A/S | Købstilbud

Offentliggørelse af bestyrelsens redegørelse vedrørende Sampos ombytningstilbud

MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, UDLEVERES ELLER PUBLICERES HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL AUSTRALIEN, HONGKONG, JAPAN, NEW ZEALAND, SYDAFRIKA ELLER SINGAPORE ELLER NOGEN ANDEN JURISDIKTION, HVOR OFFENTLIGGØRELSE ELLER UDLEVERING ER ULOVLIG.

Med henvisning til Topdanmark A/S’ ("Topdanmark") meddelelse nr. 14/2024 af 7. august 2024 vedrørende offentliggørelsen af tilbudsdokumentet i forbindelse med aktieombytningstilbuddet fra Sampo plc (”Sampo”) til aktionærerne i Topdanmark for op til alle aktier (undtagen Topdanmarks egne aktier og aktier allerede ejet af Sampo) i Topdanmark ("Ombytningstilbuddet"), offentliggør Topdanmark hermed bestyrelsens[1] redegørelse (”Bestyrelsens Redegørelse”) vedrørende Ombytningstilbuddet.

Som beskrevet i Bestyrelsens Redegørelse har bestyrelsen enstemmigt besluttet at anbefale aktionærerne i Topdanmark (bortset fra Sampo) at acceptere Ombytningstilbuddet.

Topdanmarks aktionærer anbefales at læse Bestyrelsens Redegørelse i sin helhed, inden de træffer beslutning om, hvorvidt de vil acceptere Ombytningstilbuddet.

Bestyrelsens Redegørelse er udarbejdet i en original engelsk version samt i en dansk oversættelse heraf, og de er begge vedhæftet denne meddelelse. I tilfælde af uoverensstemmelser, skal den engelske version af Bestyrelsens Redegørelse have forrang.

 

1) Ricard Wennerklint, Kjell Rune Tveita og Morten Thorsrud, der er forbundne med Sampo, har ikke deltaget i bestyrelsens overvejelser eller Topdanmarks håndtering af transaktionen. Enhver henvisning til Topdanmarks bestyrelse skal således forstås som bestyrelsen undtagen de tre nævnte medlemmer.

Kontakter

Robin Hjelgaard Løfgren

Head of Investor Relations

rho@topdanmark.dk

Om Topdanmark A/S

Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber.

Vi er 2.100 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000 erhvervs- og landbrugskunder og 600.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye