Dithmer takker af
Michael Dithmer har valgt at fratræde sin stilling som departementschef i Erhvervsministeriet.
Efter 29 år som departementschef har Michael Dithmer valgt at takke af. Han fratræder stillingen d. 1 august 2024.
Gennem sin karriere som departementschef har Michael Dithmer betjent 11 forskellige ministre og er dermed den længst siddende departementschef i Danmarkshistorien. Stillingen som departementschef i Erhvervsministeriet vil blive slået op snarest.
Michael Dithmer udtaler:
”Jeg har besluttet, at tiden er kommet til at takke af som departementschef i Erhvervsministeriet. Derfor har jeg i dag indgivet min afskedsbegæring og fratræder stillingen den 1. august, så der er god tid til at finde min afløser. Det har været rigtig mange spændende og udfordrende år i centraladministrationen - der har både været håndtering af vanskelige problemstillinger og muligheden for at arbejde med at finde gode løsninger for udviklingen af Danmark og dansk erhvervsliv. Jeg har sat stor pris på samarbejdet med de mange ministre, jeg har betjent, og jeg er stolt over at have stået i spidsen for så mange dedikerede og dygtige medarbejdere gennem årene. Samtidig har jeg værdsat samspillet med mange gode samarbejdspartnere i andre ministerier og i vores mangfoldige erhvervs- og foreningsliv.”
Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler:
”Michael Dithmer er unik. Hans indsats for dansk erhvervsliv og dansk økonomi har været uvurderlig. I mere end en generation har Michael Dithmer, som departementschef, været et solidt anker for skiftende regeringer og ministre. Med ro, overblik og sikker rådgivning har Michael været et omdrejningspunkt for udviklingen af erhvervspolitikken i en tid, hvor rammebetingelserne for dansk erhvervsliv er afgørende forandret. Michael har arbejdet i døgndrift, når dansk økonomi og tusindvis af arbejdspladser skulle forsvares mod konsekvenserne af globale økonomiske chok, finanskriser, terrorangreb, bankkrak og pandemier. I dag står dansk erhvervsliv stærkt med verdensførende grønne styrkepositioner, konkurrencedygtige små- og mellemstore virksomheder og et energisk iværksættermiljø. Mange har bidraget, men Michaels aftryk er særlig tydelige.
Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med Michael siden dannelsen af SVM-regeringen. Jeg er sikker på, at min oplevelse er den samme som mine ministerkollegaer, der også har arbejdet tæt sammen med Michael. Hver dag er han mødt på arbejde med ét sigte: at bidrage til dansk økonomis fremgang og dansk erhvervslivs muligheder for at finde nye veje til mere vækst og flere arbejdspladser. Vi skylder alle Michael Dithmer en stor tak for hans indsats for Danmark.”
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Regeringen: Dansk forsvarsindustri skal styrkes14.5.2024 07:35:53 CEST | Pressemeddelelse
Den danske forsvarsindustri omsætter årligt for milliarder af kroner. Men der er potentiale til mere. Derfor har erhvervsministeren og forsvarsministeren inviteret industrien og investorer til dialogmøde.
Erhvervsministeren: Vestkystturismen styrkes med 14 mio. kr.13.5.2024 14:04:50 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov besøger i dag Ringkøbing-Skjern Kommune for bl.a. at drøfte udviklingen af den danske Vestkystturisme. Regeringen har med Finansloven for 2024 og en ekstraordinær millionindsprøjtning til dansk turisme afsat i alt 14 mio. kr. til udvikling af turismen på Vestkysten.
Dansk vandteknologi skal sættes på verdenskortet13.5.2024 09:05:10 CEST | Pressemeddelelse
Dansk vandteknologi skal blive en endnu større eksportsucces. Erhvervsminister Morten Bødskov møder derfor i dag en række førende virksomheder inden for vandteknologi for at drøfte, hvordan danske virksomheder kan være med til at løse globale vandudfordringer.
Åbenhed om grøn omstilling skal styrke dansk konkurrenceevne2.5.2024 10:15:40 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har i dag vedtaget lovforslag, som implementerer nye EU-regler om virksomheders bæredygtighedsrapportering.
140 mio. kr. skal sikre mere liv i bymidter29.4.2024 11:29:50 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsministeren har udpeget et nyt udvalg, der skal fordele i alt 140. mio. kr. til udviklingen af bymidterne i landets små og mellemstore byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum