140 mio. kr. skal sikre mere liv i bymidter
Erhvervsministeren har udpeget et nyt udvalg, der skal fordele i alt 140. mio. kr. til udviklingen af bymidterne i landets små og mellemstore byer.
Mange små og mellemstore byer på tværs af landet oplever bymidter som sygner hen, i takt med at butikker lukker.
Den tendens har regeringen fokus på at få vendt, og et nyt udvalg skal derfor i de kommende år fordele 140 mio. kr. til at skabe levende og bæredygtige bymidter i hele Danmark.
”Danmark må ikke knække over. Her spiller en bymidte med liv, butikker og lokalt fællesskab en afgørende rolle. Derfor tager vi nu fat på at få skabt mere udvikling i bymidterne i vores landdistrikter. Udvalget skal finde helt konkrete projekter, som kan understøtte og udvikle vores bymidter, sådan at man har lyst til og mulighed for at købe drømmehuset, starte forretning og skabe sig et liv. For et by med liv gavner både de lokale borgere, forretningerne og skaber fundamentet for turister,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.
”Et Danmark i balance kræver de bedste forudsætninger for liv og vækst i alle dele af landet. Jeg er som minister for byer og landdistrikter optaget af, at vores mindre og mellemstore byer har et levende butiksliv som skaber aktivitet. Det arbejder regeringen målrettet for. Og initiativet for bæredygtig byudvikling er et solidt skridt i arbejdet for at udvikle vores bymidter,” siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin.
”Flertallet af vores mindre og mellemstore byer er hårdt udfordret af butiksdød og tomme bymidter. Her er en ekstraordinær indsats nødvendig for at udvikle en levende og bæredygtig bymidte. Jeg er derfor glad for at kunne medvirke til at understøtte lokale initiativer som formand for Indstillingsudvalget. Det nye initiativ kommer helt klart til at gøre en mærkbar forskel i kraft af de erfaringer, som indhøstes, og de modeller, som udvikles til gavn for alle,” siger formanden for Indstillingsudvalget John Wagner, tidligere direktør for De Samvirkende Købmænd.
Udvalget består af 15 medlemmer fra kommunalbestyrelser og erhvervslivet og afspejler det brede felt af interesser og kompetencer på området. Indstillingsudvalget udmønter det afsatte beløb til projekter i 2024 og 2025. Støttede projekter forventes at løbe frem mod 2029.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Regeringen: Dansk forsvarsindustri skal styrkes14.5.2024 07:35:53 CEST | Pressemeddelelse
Den danske forsvarsindustri omsætter årligt for milliarder af kroner. Men der er potentiale til mere. Derfor har erhvervsministeren og forsvarsministeren inviteret industrien og investorer til dialogmøde.
Erhvervsministeren: Vestkystturismen styrkes med 14 mio. kr.13.5.2024 14:04:50 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov besøger i dag Ringkøbing-Skjern Kommune for bl.a. at drøfte udviklingen af den danske Vestkystturisme. Regeringen har med Finansloven for 2024 og en ekstraordinær millionindsprøjtning til dansk turisme afsat i alt 14 mio. kr. til udvikling af turismen på Vestkysten.
Dansk vandteknologi skal sættes på verdenskortet13.5.2024 09:05:10 CEST | Pressemeddelelse
Dansk vandteknologi skal blive en endnu større eksportsucces. Erhvervsminister Morten Bødskov møder derfor i dag en række førende virksomheder inden for vandteknologi for at drøfte, hvordan danske virksomheder kan være med til at løse globale vandudfordringer.
Åbenhed om grøn omstilling skal styrke dansk konkurrenceevne2.5.2024 10:15:40 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har i dag vedtaget lovforslag, som implementerer nye EU-regler om virksomheders bæredygtighedsrapportering.
Dithmer takker af30.4.2024 12:12:42 CEST | Pressemeddelelse
Michael Dithmer har valgt at fratræde sin stilling som departementschef i Erhvervsministeriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum