VIA University College

Millionstøtte til forskning i naturfagsundervisning

Del
Novo Nordisk Fonden støtter forskningskvaliteten i naturfagsdidaktik
Penge fra Novo Nordisk Fonden sikrer fremtidige elever bedre undervisning i naturfag ved at støtte forskning i naturfagsdidaktik. Foto: VIA University College/Colourbox
Penge fra Novo Nordisk Fonden sikrer fremtidige elever bedre undervisning i naturfag ved at støtte forskning i naturfagsdidaktik. Foto: VIA University College/Colourbox

Nu kommer der skub i at sikre kvaliteten i forskningen af naturfagsdidaktikken.

Det sker, fordi Novo Nordisk Fonden støtter naturfagsdidaktisk forskning med 4,8 mio. kroner over de næste seks år. Midlerne overdrages til foreningen DASERA, Danish Science Education Research Association, som er en faglig organisation for alle, der forsker i naturfagsdidaktik.

”Støtten fra Novo Nordisk Fondentil DASERA er en vigtig måde at få styrket den forskningsmæssige kompetence i naturfagsdidaktik i hele landet, både på professionshøjskolerne, universiteterne og uformelle læringsmiljøer,” siger Martin K. Sillasen, der er næstformand i DASERA og forskningsleder i Program for matematik og naturfagsdidaktik ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse på VIA University College.

Naturfagsdidaktisk forskning er systematiske undersøgelse af alle aspekter af undervisning og uddannelse i de naturvidenskabelige fag, inklusiv blandt andet teknologi og engineering for alle aldersgrupper.

”På den lange bane er det en god nyhed for landets skoler og uddannelsesinstitutioner, der får bedre undervisere i naturfag, nu hvor forskningen bag styrkes,” siger Martin K. Sillasen.

Tiltrængt hjælp til forskningsmiljø
Ifølge DASERA er det danske naturfagsdidaktiske forskningsmiljø svagt sammenlignet med andre nordiske og europæiske lande. Det omfatter et lille antal personer, selv Danmarks størrelse taget i betragtning, som er spredt på et stort antal institutioner med mindre naturfagsdidaktiske grupper. Det betyder, at de enkelte forskere ofte sidder isoleret uden den inspiration, som kommer fra et større miljø. Derudover er det kun en mindre andel af de ansatte på professionshøjskolerne samlede arbejdsforpligtelse, der udgør forskningsaktiviteter.

Konsekvensen har hidtil været, at den enkelte ansatte har haft vanskeligt ved at holde sig opdateret i den aktuelle forskning nationalt og internationalt, både med hensyn til indhold og metode. Den institutionelle opdeling har også vanskeliggjort erfaringsudveksling på tværs af institutionerne.

Deltagelse i internationalt forskningssamarbejde på lige fod med udenlandske miljøer er derfor svært for den enkelte institution. Med den økonomiske støtte bliver det nu muligt og nemmere at forske i naturfagsdidaktik, fordi sammenhængen i det didaktiske forskningsmiljø bliver forbedret markant.

”DASERA er sat i verden for at imødekomme denne udfordring i forskningsmiljøet, og med midlerne fra Novo Nordisk Fonden, har foreningen således fået flere muskler til at tilfredsstille behovet, og det er vi rigtig glade for,” siger Jens Dolin, formand for DASERA og professor emeritus i naturfagsdidaktik på Københavns Universitet.

Pengene bliver blandt andet brugt til en række seminarer, hvor danske naturfagsforskere mødes med internationale kollegaer. Blandt andet disse seminarierækker skal de næste seks år forstærke samarbejdet og synergien mellem aktørerne på de forskellige institutioner.

Læs mere om DASERA’s struktur og aktiviteter: http://www.ind.ku.dk/forskning/dasera/ .

Læs mere om forskning i naturfagsdidaktik i VIA: https://www.via.dk/forskning/paedagogik-og-dannelse/matematik-og-naturfagsdidaktik

For yderlig information kontakt:

Jens Dolin, dolin@ind.ku.dk, mobil: 28 75 04 20

Martin K. Sillasen, MSIL@via.dk, mobil: 61 18 91 18

Nøgleord

Billeder

Penge fra Novo Nordisk Fonden sikrer fremtidige elever bedre undervisning i naturfag ved at støtte forskning i naturfagsdidaktik. Foto: VIA University College/Colourbox
Penge fra Novo Nordisk Fonden sikrer fremtidige elever bedre undervisning i naturfag ved at støtte forskning i naturfagsdidaktik. Foto: VIA University College/Colourbox
Download

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye