Fængsel for dating-svindel af tre mænd
6.11.2026 06:58:41 CET | Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland
27-årig kvinde fra Kalundborg er ved Retten i Holbæk idømt 1 års fængsel, hvoraf de tre måneder er ubetinget, for at have snydt tre forskellige mænd for store beløb. Hun mødte mændene på dating-apps og overbeviste dem om at hun blev afpresset af en bande. De tre overførte derfor hhv 196.000, 148.000 og 105.000 kr til hende. 25-årig kvinde blev i samme sag dømt for hvidvask ved at have fået nogle af pengene over på sin konto. Hun blev idømt 60 dages betinget og modtog dommen. Den 27-årige ankede.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland
Udvist for voldtægt af kvinde i Roskilde6.11.2026 11:32:23 CET | Myndighedsmeddelelse
En 36-årig mand er nu straffet med tre år og ni måneders fængsel for at have voldtaget sin tidligere samleverske. Overgrebet skete en nat i november sidst år i kvindens hjem i Roskilde. Manden har under sagen nægtet sig skyldig. Han har en datter her i landet, men Retten i Roskilde har vurderet, at overgrebet har haft en grovhed, der gør, at manden efter endt afsoning skal udvises af Danmark.
Bøde for ulovlig buskørsel6.11.2026 10:43:01 CET | Myndighedsmeddelelse
En 40-årig polsk mand har nu vedtaget en bøde på 35.000 kroner for som chauffør i sin egen transportvirksomhed at have kørte rundt med turister i København i en periode på 12 dage. Det er mere end de syv dage, som han maksimalt må køre ud fra reglerne om cabotage-kørsel. Sagen har været behandlet af Tungvogns Center Øst under Midt- og Vestsjællands Politi. Den skulle have været for Københavns Byret men det blev ikke nødvendigt, da manden valgte at betale bøden.
Anholdelse opretholdt i voldtægtssag5.11.2026 17:24:59 CET | Myndighedsmeddelelse
En yngre mand fra Herfølge blev i dag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for at have begået et indtil videre ukendt antal voldtægter mod en pige han har haft en relation til, herunder også mens hun var under 15. Manden nægter sig skyldig. Retten opretholdt anholdelsen af ham i tre døgn.
Forbud mod at opholde sig i nattelivet efter voldsdom5.11.2026 12:35:56 CET | Myndighedsmeddelelse
En 35-årig mand fra Roskilde er blevet kendt skyldig ved Retten i Roskilde i flere voldsforhold i nattelivet, hvor han har slået tilfældige personer ned. Dommen lød på fire måneders ubetinget fængsel samt et års forbud mod at opholde sig i nattelivet. Han blev desuden dømt for et tyveri, mens han blev frifundet for tre voldsforhold, da retten ikke mente, at han kunne identificeres ud fra overvågningsbilleder.
Politiet afsøger område ved Søparken i Køge5.11.2026 09:04:01 CET | Myndighedsmeddelelse
Midt- og Vestsjællands Politi gennemfører torsdag morgen afsøgning af et grønt område i Søparken på Nylandsvej i Køge. Det sker med hjælp fra Forsvaret. Der er tale om søgning efter effekter med relation til den sag fra Køge, hvor der i går blev fængslet en 30-årig mand for vold.
