Østjyllands Politi

Bortsprængelse af kemisk stof

Del

5.11.2026 17:36:30 CET | Østjyllands Politi 

Sprængningen forløb efter planen og det kemiske stof er bortsprængt. Politiet og EOD er så småt færdige på stedet. 

5.11.2026 17:21:26 CET | Østjyllands Politi 

Sprængningen vil foregå i en grusgrav i det sydlige Randers og vil formentlig kunne høres i det meste af Randers. 

Vi beder folk om at holde sig væk fra området, og respektere arbejdet og afspærringen på stedet.  

5.11.2026 17:11:45 CET | Østjyllands Politi 

Østjyllands Politi modtag torsdag formiddag en anmeldelse vedr. et kemisk stof, som var blevet brugt i undervisningsøjemed på en undervisningsinstitution i Randers. 

Stoffet var forældet og ustabilt, hvorfor man ønskede politiets og EOD's (Ammunitionsrydningstjenesten) assistance til bortskaffelse af stoffet. 

Vi har derfor i samarbejde med skolen, EOD og Brand og Redning skaffet stoffet ud til en grusgrav på Lykkeshøjvej, hvor det vil blive sprængt bort.  

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Østjyllands Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Østjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Østjyllands Politi

Alvorligt færdselsuheld på Kaløvej, 8541 Skødstrup30.10.2026 22:02:58 CET | Myndighedsmeddelelse

Vi er nu færdige med vores undersøgelser på stedet, og vejen er igen åben for færdsel i begge retninger. De indledende undersøgelser tyder på, at en personbil og en varebil er stødt frontalt sammen, hvorved begge køretøjer er kørt af vejen. En 24-årig mand er afgået ved døden som følge af uheldet, og en 30-årig mand er bragt til akutmodtagelsen med alvorlige skader. Den afdødes pårørende er underrettet. De nærmere omstændigheder omkring uheldet skal klarlægges i samarbejde med en bilinspektør.

Hardballgevær skabte utryghed i tog30.10.2026 16:09:39 CET | Myndighedsmeddelelse

Det kan være meget svært for almindelige mennesker at se forskel på hardballvåben og rigtige våben - og det kan skabe stor utryghed, hvis man går rundt med et hardballvåben fremme. Derfor skal du ifølge loven transportere dit hardballvåben i en lukket taske eller kuffert. Det må ikke være synligt for offentligheden. I dette tilfælde var det umiddelbart fint pakket ned, og det havde kun kortvarigt været synligt, da manden havde rodet lidt i tasken.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye