Mister kørekort efter høj fart på motorvej i Schweiz
20.10.2026 12:02:29 CEST | Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland
Da en 29-årig dansk mand sidste år på vej hjem fra skiferie blev taget med 201 km/t på motorvej i Schweiz, hvor hastighedsgrænsen var 120, så kostede det ham både en lokal bøde og en frakendelse af førerretten i landet på ubestemt tid. Nu har Retten i Roskilde så besluttet, at sagen også skal have den konsekvens, at han herhjemme frakendes retten til at føre motordrevet køretøj i tre et halvt år fra endelig dom.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland
Fængslet for pistolfund i Lille-Skensved22.10.2026 14:03:20 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den 19-årige mand, der i går aftes blev anholdt ved Lille-Skensved, blev i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde sigtet for fundet af en skarpladt pistol. Han nægtede at udtale sig. Retten fængslede ham frem til 19. november.
TukTuk konfiskeret efter vanvidspromille22.10.2026 13:23:01 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 64-årig mand fra Kalundborg-egnen er nu straffet med 50 dages ubetinget fængsel, en bøde på 2000 kroner, 10 års yderligere frakendelse af førerretten og så fik han samtidigt konfiskeret den TukTuk, det handler om. I juni sidste år væltede han med køretøjet efter at have kørt med promille på 2,45 efter at være frakendt førerretten. Køretøjet var desuden ikke registreret og heller ikke forsikret. Uheldet skete ved Jyderup. Han valgte at tænke over, om dommen skal ankes.
Dømt for at betale med falske mønter16.10.2026 12:17:20 CEST | Myndighedsmeddelelse
Retten i Holbæk fandt i dag en 54-årig mand fra Holbæk skyldig i at forsøgte at betale varer for 1040 kr i et byggemarked i januar med 52 falske 20 krone-mønter. Da politiet kom frem så betjentene ham skjule en bilnøgle. Det viste sig, at der i hans bil lå yderligere 75 falske mønter i en affaldspose. Idømt 30 dages betinget fængsel samt samfundstjeneste. Manden tog betænkningstid ift evt anke.
Dømt for psykisk vold mod kæreste14.10.2026 14:52:38 CEST | Myndighedsmeddelelse
Politiet blev bekendt med sagen i 2025. Undervejs i efterforskningen har ejeren af de pågældende web-kanaler bidraget til at belyse, hvad kvinden har været udsat for. Der blev på den baggrund rejst tiltale i 2026. Manden valgte at tage betænkningstid ift. anke af dommen.
Seriebutikstyv dømt igen14.10.2026 14:16:03 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 51-årig rumænsk mand der tidligere er dømt for både butikstyveri og overtrædelse af indrejseforbud vendte i september tilbage til landet. I supermarked i Køge stjal han 8 ribbenstege og 5 nakkefileter, men blev stoppet med varerne på vej ud af butikken. Erkendte i dag i retten at han var kommet hertil igen for at stjæle og derfor igen havde overtrådt sit indrejseforbud. Idømt tre måneders ubetinget fængsel og udvisning med indrejseforbud i seks år. Dom modtaget.
