Sydøstjyllands Politi

Brand ved Gudsø

Del

14.10.2026 21:44:44 CEST | Sydøstjyllands Politi 

Indsatsen på stedet er nu afsluttet, men der kan stadig være røgudvikling fra brandtomten hen over natten, hvorfor brandvæsenet vil være til stede med en brandvagt.

Der er ikke længere behov for, at borgere i området holder døre og vinduer lukkede.

Vi finder branden mistænkelig, hvorfor vi afspærrer brandtomten mhp. nærmere undersøgelser.

Vi forventer at spærringen af Kolding Landevej vil blive ophævet omkring kl. 22.00.

14.10.2026 19:10:18 CEST | Sydøstjyllands Politi 

Branden er opstået i en af bygningerne tilknyttet Gudsø Vandmølle og der er for nuværende ikke fare for spredning til de øvrige bygninger.

14.10.2026 18:30:46 CEST | Sydøstjyllands Politi 

Vi er sammen med brandvæsenet til stede ved en brand på Kolding Landevej i Gudsø mellem Kolding og Fredericia.

Branden udvikler kraftig røg, der driver i østlig retning. Hvis man befinder sig i røgfanen, skal man lukke døre og vinduer samt slukke for ventilation.

Kolding Landevej er som følge af branden spærret for trafik. Vi anmoder derfor trafikanter til at finde alternative ruter.

Vi opdaterer, når der er nyt.

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Sydøstjyllands Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Sydøstjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Sydøstjyllands Politi

Hjælp politiet i sag fra Vejle: Kender du denne mand?14.10.2026 14:41:33 CEST | Myndighedsmeddelelse

Politiet søger både en mulig identitet på den mistænkte samt eventuelle vidner, der har oplysninger om hændelsesforløbet. Hvis man har oplysninger om sagen eller kan bidrage til at identificere manden, bedes man kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 114. Signalement: Mand, 20-25 år, cirka 180 centimeter høj, mørk i huden, almindelig bygning, kort sort hår. Han var iført blåternet skjorte, sorte bukser og sort/hvide sko.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye