Dømt for grov vold mod ekskæreste
5.10.2026 13:39:11 CEST | Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland
Volden fandt sted i kvindens lejlighed i Kalundborg en sen aften i november 2025. Den 42-årige blev desuden dømt for vidnetrusler i forbindelse med volden ved at true kvinden på livet, hvis hun fortalte det til nogen.
5.10.2026 13:33:30 CEST | Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland
Den 42-åringe erkendte et knytnæveslag og en skalle, men forklarede, at volden blev begået i selvforsvar. Retten lagde den forurettedes forklaring til grund. Desuden tiltalt for brandstiftelse, men dømt for forsøg på hærværk, da han tændte ild til et stykke papir i hendes lejlighed, der dog gik ud da kvinden slog det ud af hans hånd. Dommen anket på stedet.
5.10.2026 13:27:04 CEST | Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland
Utallige knytnæveslag i hovedet, spark, et hårdt kvælertag, en skalle – og hovedet presset ned mod en kogeplade.
En 42-årig mand fra Sydsjælland er netop blevet idømt 10 måneders ubetinget fængsel for grov vold og vidnetrusler mod sin ekskæreste.
Kvinden pådrog sig skader, der krævede behandling. I retten forklarede hun desuden, at manden trykkede på komfurets knapper, mens han pressede hendes hoved mod kogepladen. Pladen nåede dog ikke at blive varm, da der var tale om en induktionskogeplade.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland
Varetægtsfængsel for knivoverfald7.10.2026 16:20:34 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den 23-årig mand, der blev anholdt i går i forbindelse med et knivoverfald i Greve, er blevet varetægtsfængslet frem til 22. oktober ved Retten i Roskilde. Manden var sigtet for drabsforsøg, men retten varetægtsfængslede ham for grov vold. Der var dørlukning ved grundlovsforhøret, og der er nedlagt navneforbud.
Fire unge kørte galt i høj fart - fører dømt for fareforvoldelse7.10.2026 09:38:25 CEST | Myndighedsmeddelelse
Bilen blev totalskadet, men heldigvis kom ingen personer noget til. Det var mørkt på uheldstidspunktet og føreren var ikke kendt i området, hvor han kørte galt i en kurve. Retten lagde vægt på den samlede kørsel, men fandt ikke videooptagelsen af bilens speedometer var bevis nok for at dømme for vanvidskørsel. Den 19-årige modtog dommen.
Kvinde varetægtsfængslet for fortsættelig brandstiftelse6.10.2026 09:37:56 CEST | Myndighedsmeddelelse
Retten i Holbæk varetægtsfængslede i går en kvinde i 40'erne i surrogat. Kvinden er sigtet for i weekenden at have sat ild til sin lejlighed i Holbæk. Hun er varetægtsfængslet frem til 27/10.
Fem mænd varetægtsfængslet efter røveri5.10.2026 16:27:35 CEST | Myndighedsmeddelelse
Fem mænd, to på 17 år, en på 18 år, en 19-årig samt en på 20 år, er blevet varetægtensfængslet ved Retten i Holbæk. De er sigtet for grov vold og røveri begået i Holbæk i går. De er varetægtsfængslet frem til d. 29/10.
Udvist efter skyderi i Køge2.10.2026 16:31:42 CEST | Myndighedsmeddelelse
En nu 32-årig mand er i dag straffet med fire et halvt års fængsel samt udvisning af landet efter at Retten I Roskilde fandt ham skyldig i at have affyret en pistol ned i jorden og sparket en liggende person under et tilfældigt sammenstød mellem to grupper i Ølbycenteret ved Køge i februar. Dømt for vold, trusler, fareforvoldelde og våbenbesiddelse. Nægtede at udtale sig om motivet og ankede dom på stedet.
