21-årig kvinde anholdt i Københavns Lufthavn
18.8.2026 13:16:03 CEST | Anklagemyndigheden ved Københavns Politi
Mandag formiddag blev en 21-årig kvinde med etiopisk statsborgerskab anholdt i Københavns Lufthavn efter en anmeldelse fra Toldstyrelsen, som i forbindelse med en kontrol havde fundet omkring 46 kilo khat i hendes kufferter.
Den 21-årige er sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og hun er i dag blevet fremstillet ved Dommervagten i Københavns Byret, hvor hun blev varetægtsfængslet i tre uger.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi
Kvinde idømt straksdom for indsmugling af khat17.8.2026 14:55:33 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 22-årig kvindelig israelsk statsborger blev lørdag fremstillet i Københavns Byret, hvor hun modtog en straksdom på 20 dages fængsel. Hun blev samtidig udvist af Danmark med et indrejseforbud gældende i seks år. Den 22-årige blev anholdt fredag i Københavns Lufthavn, efter Toldstyrelsen fandt omkring 50 kilo khat i hendes kufferter.
Mand varetægtsfængslet for forsøg på tricktyveri11.8.2026 14:14:22 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 23-årig rumænsk statsborger blev søndag eftermiddag anholdt og sigtet for forsøg på tricktyveri i Indre By. Sammen med en pt. ukendt medgerningsmand forsøgte de at stjæle fra en turists taske. Den 23-årige mand blev mandag fremstillet ved Dommervagten i Københavns Byret, hvor han blev varetægtsfængslet i 10 dage.
To kvinder idømt straksdom for lommetyveri ved Nyhavn5.8.2026 14:40:26 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi har i øjeblikket ekstra fokus på lommetyverier ved turistattraktioner. Efter et tip fra en borger anholdt vi tirsdag to kvinder på 30 og 36 år, begge rumænske statsborgere ved Nyhavn. De er sigtet for i forening at have forsøgt at stjæle fra to borgere i lørdags. De er i dag blevet fremstillet ved Dommervagten i Københavns Byret og idømt en straksdom på 20 dages fængsel og udvisning med et indrejseforbud gældende i seks år.
To mænd fremstilles i grundlovsforhør for medvirken til drab og drabsforsøg5.8.2026 08:38:34 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi fremstiller i dag kl. 9.30 to mænd på 22 og 26 år i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg. De to mænd er begge danske statsborgere og er sigtet for medvirken til drab og drabsforsøg den 20. juli 2025 i Tingbjerg. De to mænd har været efterlyst i omkring et år og meldte sig selv i går. Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.
27-årig varetægtsfængslet i drabssager28.7.2026 16:43:29 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 27-årig mand, der mandag blev udleveret fra Kosovo til Danmark og sigtet i to drabssager, er efter et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i fire uger. Der er taget forbehold for at kære fængslingen.
