Københavns Politi

Ild i bygning, Vesterbrogade

Del

30.7.2026 17:27:43 CEST | Københavns Politi 

Slukningsarbejdet på Vesterbrogade er afsluttet. Personen som var lettere tilskadekommen er fortsat indlagt til rutinemæssig observation, men har det efter omstændighederne godt. Brandvæsnet og Politiet har forladt stedet. Skadesservice er fortsat på stedet. Der er igen åbnet op for trafikken og de omlagte busser vender retur til deres almindelig ruter. 

30.7.2026 15:11:45 CEST | Københavns Politi 

Vi er i øjeblikket til stede på Vesterbrogade, København V, i forbindelse med en brand i en beboelsesbygning. Der er en lettere tilskadekommen som behandles af sundhedsvææsnet.  Politi, Brandvæsen og Ambulancer arbejder på stedet. Der foregår pt. efterslukning. Det betyder at dele af Vesterbrogade er spærret for trafik. Movia har omlagt visse ruter. Vi anmoder endvidere om at give plads til redningsarbejdet og trafikanter finder andre fremgangsveje. 

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Københavns Politi

Tre mænd sigtet for cykeltyveri på Østerbro21.9.2026 14:37:15 CEST | Myndighedsmeddelelse

Søndag aften observerede en borger, at tre mænd var i færd med at skære en lås op på en cykel på Østerbro. De tre mænd, som alle er ukrainske statsborgere på henholdsvis 21, 28 og 34 år, var ankommet i en ladcykel, hvor der allerede lå en anden cykel med hjulene taget af. De blev sigtet for cykeltyveri, og der blev beslaglagt værktøj og en vinkelsliber. Da der ikke var grundlag for fremstilling, blev de bortvist.

Tre anholdt i sag om narkotika18.9.2026 13:43:33 CEST | Myndighedsmeddelelse

Efterforskningen af en sag om narkotika førte i går til anholdelse af tre mænd på henholdsvis 25, 33 og 42 år. De mistænkes for at være en del af et netværk, hvorfra der fx via sociale medier kan bestilles narkotika, som efterfølgende leveres til køberen. Ved anholdelserne blev der bl.a. beslaglagt over et kg ketamin, ca. et halvt kg kokain samt MDMA og ecstasy. Den 33-årige er albansk statsborger, mens de to øvrige er danske statsborgere. Alle tre fremstilles i dag i grundlovsforhør.

To personer sigtet for overtrædelse af restriktionszone i luftrummet17.9.2026 13:11:28 CEST | Myndighedsmeddelelse

I øjeblikket er der en midlertidig restriktionszone i luftrummet over store dele af København i forbindelse med, at NATO's Militærkomité afholder konference. Vi har i dag sigtet to personer, der er sigtet for i hver sit tilfælde at have overtrådt forbuddet. I restriktionszonen er det forbudt at flyve med droner uden en skriftlig tilladelse fra politiet. Vi opfordrer dronepiloter til løbende at holde sig orienteret på Trafikstyrelsens dronezonekort.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye