Skudepisode i Bispeparken
19.6.2026 08:59:08 CEST | Københavns Politi
I forbindelse med skudepisoden i Bispeparken mandag d. 8 juni blev to mænd på 32 og 34 år med henholdsvis dansk og irakisk statsborgerskab i går anholdt. De er sigtet for medvirken til ulovlig våbenbesiddelse. De fremstilles i grundlovsforhør ca. kl. 09.30 i Retten på Frederiksbergs afdeling i Vestre Fængsel. Her vil anklagemyndigheden begære lukkede døre.
12.6.2026 08:36:15 CEST | Københavns Politi
Vi fremstiller kl. 9.30 i Retten på Frederiksbergs afdeling i Vestre Fængsel to personer, som blev anholdt i går som resultat af vores efterforskning af skyderiet på Bispeparken. De er sigtet for besiddelse og overdragelse af flere skydevåben – herunder det automatvåben, som blev anvendt ved skyderiet 8. juni. Der er tale om en 19-årig kvinde med dansk statsborgerskab og en 18-årig mand med syrisk statsborgerskab. Der vil også ved denne fremstilling blive begæret lukkede døre.
11.6.2026 08:50:32 CEST | Københavns Politi
Vi fremstiller kl. 9.30 en 31-årig dansk statsborger i Retten på Frederiksbergs afdeling i Vestre Fængsel. Han er sigtet for besiddelse og overdragelse af det automatvåben, som blev anvendt ifm. skyderiet på Bispeparken. Overdragelsen skete til en af de 18-årige kvinder, som allerede er varetægtsfængslet i sagen. Anklagemyndigheden vil ved fremstillingen begære lukkede døre.
10.6.2026 11:22:28 CEST | Københavns Politi
Ud over anholdelsen af de to 18-årige kvinder anholdt vi i aftes en 17-årig dansk statsborger. Han sigtes for ulovlig våbenbesiddelse ved at have håndteret gerningsvåbnet forud for skudepisoden. Den 17-årige fremstilles ca. kl. 12 i Københavns Byrets afd. i Vestre Fængsel. Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.
I samme sag tilbageholdt vi i går en 14-årig svensk pige, som også mistænkes for at have håndteret våbnet forud for episoden. Hun blev i aftes overdraget til de svenske myndigheder.
10.6.2026 09:19:49 CEST | Københavns Politi
Her kl. 9.30 fremstiller vi to 18-årige kvinder, som sigtes for medvirken til drabsforsøg ifm. mandagens skudepisode i Bispeparken.
De to kvinder blev anholdt i aftes og mistænkes for at have overdraget det gerningsvåben, der blev anvendt ved skudepisoden til gerningsmanden. Den ene har tyrkisk statsborgerskab, mens den er ukrainsk statsborger.
Fremstillingerne finder steder i Retten på Frederiksbergs afdeling i Vestre Fængsel. Her vil anklagemyndigheden begære lukkede døre.
9.6.2026 12:29:51 CEST | Københavns Politi
Nærpolitiet vil i dag mellem 17 og 19 være til stede med den mobile politistation i Bispeparken. Kom forbi, hvis du har brug for at tale med politiet - enten om gårdsdagens skudepisode, eller hvis du har generelle spørgsmål til trygheden i området. Husk, at du altid kan kontakte Din Betjent, som er med til at sikre trygheden i dit lokalområde. Se oversigten på dinbetjent.dk.
9.6.2026 08:49:03 CEST | Københavns Politi
Efter en intensiv efterforsknings- og eftersøgningsindsats i området omkring Bispeparken anholdt/tilbageholdt vi i aftes tre unge drenge – en på 17 år og to på 14 år. Den 17-årige fremstilles i grundlovsforhør i Retten på Frederiksbergs afdeling i Vestre Fængsel kl. ca. 11.45. Han er sigtet for drabsforsøg ved at have affyret skud med et automatvåben mod lejlighedsdøren i Bispeparken. Der vil blive anmodet om lukkede døre. De sociale myndigheder er inddraget ift. de to 14-årige drenge.
8.6.2026 21:34:40 CEST | Københavns Politi
Vi modtog kl. 2011 en anmeldelse om, at en eller flere personer havde afgivet skud mod en lejlighedsdør inde i en opgang på Bispeparken i København NV. Vi er derfor massivt til stede på adressen og i området generelt. Ingen er blevet ramt ved skyderiet, som vi efterforsker bredt og omfattende. Vi melder mere ud på denne kanal senere, men vi har ikke flere oplysninger lige nu. Vi hører gerne fra borgere, som har set noget mistænkeligt i forbindelse med anmeldelsen. Vi kan kontaktes på 114.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Københavns Politi
83 cyklister fik bøde for at køre mod ensretningen ved Teaterpassagen18.8.2026 10:36:19 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vores færdselsafdeling gennemførte i går eftermiddag en målrettet indsats ved Teaterpassagen, der forbinder Gammel Kongevej og Vesterbrogade. Under indsatsen blev 83 cyklister standset og fik en bøde på 1000 kr. for at cykle mod ensretningen. Teaterpassagen er ensrettet for kørende trafik, heriblandt cyklister. Vi opfordrer til at man benytter de omkringliggende gader, når man skal mellem Gammel Kongevej og Vesterbrogade, og til altid at være opmærksomme på skiltningen.
Afspærring ved Halmtorvet er ophævet18.8.2026 10:19:21 CEST | Myndighedsmeddelelse
Afspærringerne ved Halmtorvet i forbindelse med klorudslippet er nu ophævet og vi anbefaler ikke længere, at folk der bor i området skal lukke døre og vinduer. Hvis man oplever symptomer på åndedræftsbesvær anbefaler vi forsat, at man kontakter sin egen læge eller ringer 1813.
Drabssag fra Kurvemagerstien18.8.2026 10:06:18 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 23-årig mand med bulgarsk statsborgerskab blev i går aftes anholdt i Københavns Lufthavn. Han er sigtet for medvirken til drab og for at have haft en koordinerende rolle i sagen, hvor en 31-årig mand mistede livet efter en sprængning på Amager den 25. maj 2026. Den 23-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør kl. 11.30 i Københavns Byrets afdeling i Vestre Fængsel. Her vil anklagemyndigheden begære lukkede døre. I samme sag sidder seks personer forsat varetægtsfængslet.
Færdselsuheld på Øresundsmotorvejen17.8.2026 19:39:56 CEST | Myndighedsmeddelelse
Politiet er nu færdige på ulykkestedet, men Falck arbejder der fortsat og der vil fortsat være nedsat hastighed. Kør forsigtigt og vis hensyn.
Formodede butikstyve anholdt13.8.2026 11:43:55 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi modtog i går en henvendelse fra en butiksejer i Nordvest, der havde genkendt to mænd, som han mistænkte for et butikstyveri begået den 9. august. En patrulje ankom og fik udpeget de to mænd, som også kunne ses på butiksejerens videoovervågning fra den 9. august. De to mænd blev derfor anholdt og sigtet. Den ene er en 25-årig polsk statsborger, mens den anden er en 42-årig albansk statsborger. De fremstilles i dag i grundlovsforhør i Københavns Byrets afdeling i Vestre Fængsel.
