Mistænkeligt forhold på Herning Banegård
23.5.2026 10:32:36 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Ved Retten i Herning bliver to piger på 15 og 17 år i dag kl. 12.00 fremstillet i grundlovsforhør i sagen fra Herning Banegård fredag aften. De er sigtet for at forsøge at komme i besiddelse af en håndgranat med henblik på at kaste den mod en ukendt adresse i Herning-området. Anklagemyndigheden vil begære dørlukning af hensyn til den videre efterforskning.
23.5.2026 10:14:58 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Vi har stillet den mobile politistation op på Banegårdspladsen i Herning og vil være der frem til ca. kl. 14. Har du spørgsmål, eller har du brug for at tale med politiet om aftenens hændelser i Herning eller andre emner, så er du meget velkommen til at kigget forbi.

22.5.2026 23:08:38 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Politiet har anholdt tre personer ombord på det tog, der tidligere på aftenen blev tilbageholdt i Herning. De tre personer skal afhøres og deres relation til anmeldelsen om mistænkeligt forhold skal klarlægges. Politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at offentliggøre yderligere detaljer om de tre anholdte eller karakteren af det mistænkelige forhold.
22.5.2026 21:48:26 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Aftenens anmeldelse om mistænkeligt forhold i toget på vej til Herning formodes at have relation til den igangværende konflikt i Herning-området. Midt- og Vestjyllands Politi har lige nu ekstra patruljer på gaden i både Herning og Ikast i den forbindelse. Borgere kan færdes frit, men politiet opfordrer til at være opmærksom på personer eller aktivitet, der stikker ud fra normalbilledet og kontakte politiet på tlf. 114, hvis man oplever noget i den retning.
22.5.2026 21:27:28 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Politiets undersøgelser på Herning Banegård kræver ikke længere, at togdriften er indstillet. Toget, der tidligere blev tilbageholdt er kørt væk fra perronen, så politiet kan foretage undersøgelser af det uden at påvirke togdriften yderligere.
22.5.2026 20:30:40 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Et tog på vej ind på Herning Banegård er blevet holdt tilbage i forbindelse med et mistænkeligt forhold. Passagerer er blevet evakueret – der har umiddelbart ikke været fare for nogen i forbindelse med hændelsen. Passagererne vil blive afhørt som vidner og derefter ført sammen med deres bagage, der er ved at blive hentet fra toget. Togdriften er fortsat indstillet og vil være det ind til politiets undersøgelser på perron og skinner er afsluttet.
22.5.2026 19:24:08 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Vi er lige nu talstærkt til stede på og omkring Herning Banegård i forbindelse med et mistænkeligt forhold. Banegården er evakueret og togdriften til og fra Herning Banegård er i øjeblikket indstillet. Respekter politiets afspærringer på stedet. Vi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger til offentligheden. Men senere spørgsmål fra pressen skal ind på politikredsens pressetelefon 51731906.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi
Vi undersøger mistænkeligt forhold ved Gudenåen25.8.2026 06:03:31 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi har hele natten arbejdet på stedet, hvor den afdøde blev fundet. Da vi ikke har kunnet udelukke, at der kan være tale om en forbrydelse, er vi gået meget grundigt til værks. Det er en tidskrævende opgave, og sporsikringsarbejdet kompliceres, når det foregår i vand. Vi har for nuværende ikke yderligere oplysninger, men vil melde ud med nyt så snart det er muligt.
Knivstikkeri i Herning24.8.2026 08:51:32 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den 34-årige mand, der torsdag blev stukket med kniv i Herning, er afgået ved døden. Manden er ikke dansk statsborger og var bosiddende på Udrejsecenter Kærshovedgård. Han har ingen familiære relationer i Danmark, og det er derfor endnu ikke lykkedes politiet at underrette de pårørende. Den 32-årige formodede gerningsmand blev fredag varetægtsfængslet.
efterlysning Herning23.8.2026 19:39:58 CEST | Myndighedsmeddelelse
Efterlysning Herning - 8-årig dreng nu fundet Aleksander på 8 år er nu fundet. Vi takker for hjælpen og vejleder om at slette billede. God aften
Eftersøgning Herning - 8 årig dreng23.8.2026 19:33:35 CEST | Myndighedsmeddelelse
Eftersøgning Herning - 8-årig dreng Vi eftersøger Aleksander på 8 år i Herning, der ikke er kommet hjem efter en tur på legepladsen. Aleksander har været væk siden kl. 1800, hvor han sidst er set på Parkvej i Herning. Han beskrives som en dreng på 130 cm. høj, almindelig ef bygning, ukendt beklædning. Henvendelser til politiet via 114.
Herning: Vi undersøger mistænkeligt forhold ved Brændgårdsparken23.8.2026 06:13:52 CEST | Myndighedsmeddelelse
Politiets undersøgelser på stedet er nu afsluttet. De foreløbige undersøgelser tyder ikke på, at der foregået et kriminelt forhold. De anholdte i sagen er alle løsladt. Der pågår stadig efterforskning for at klarlægge omstændighederne. Politiet søger kontakt med en, muligvis to, kvinder, der skulle have været først ved forurettede efter faldet. Har du set eller hørt noget i relation til hændelsen, hører vi gerne fra dig på tlf. 1-1-4.
