Østjyllands Politi til stede på havnen i Vejle: Leder efter gerningsvåben i drabssag fra marts 2022
21.5.2026 09:07:56 CEST | Østjyllands Politi
Der vil kl. 11.00 blive afholdt et samlet pressemøde for alle interesserede medier, hvor efterforskningschef Flemming Nørgaard vil uddybe dagens indsats på havnen i Vejle samt komme med nye oplysninger i relation til efterforskningen af drabet fra marts 2022.
Pressemødet vil finde sted i receptionen på Politigården i Aarhus, Ridderstræde 1, 8000 Aarhus C.
Tilmelding ej nødvendigt - men mød gerne op i god tid. Ved evt. forudgående spørgsmål kan Kommunikation ved Østjyllands Politi kontaktes.
21.5.2026 08:20:14 CEST | Østjyllands Politi
Vi har for nuværende ikke yderligere kommentarer, men vil melde uddybende ud om dagens aktion og efterforskningen af sagen senere på formiddagen.
Hvis pressen efter de nye udmeldinger ønsker et opfølgende interview, vil efterforskningschef Flemming Nørgaard stå til rådighed for dette fra omkring kl. 11.00.
Interviews vil foregå ved Politigården i Aarhus, Ridderstræde 1, 8000 Aarhus C, og pressen bedes på forhånd kontakte Kommunikation ved Østjyllands Politi på telefonnummer 2269 1087.
21.5.2026 08:00:58 CEST | Østjyllands Politi
Østjyllands Politi er i dag til stede på havnen i Vejle, hvor vi med assistance fra øvrige myndigheder leder efter det formodede gerningsvåben til et drab begået i marts 2022, hvor en 21-årig mand blev skuddræbt i Viby J.
Drabet blev begået natten til den 8. marts, hvor den 21-årige mand sad i sin bil, da han blev ramt af skud – og på baggrund af nye oplysninger i sagen leder vi i dag med bl.a. dykkere efter det formodede gerningsvåben i vandet ved Vejle Havn. Opdatering følger.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Østjyllands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Østjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Østjyllands Politi
Mistænkeligt forhold i Knebel21.8.2026 22:59:35 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi er nu færdige med vores undersøgelser på stedet. En kvinde er fundet livløs i en parkeret personbil, og de indledende undersøgelser viser ingen umiddelbare tegn på, at der er sket en kriminel handling. En obduktion vil fastslå den endelige dødsårsag. Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen.
Efterlyst mand fra bankbudssag er identificeret20.8.2026 08:23:41 CEST | Myndighedsmeddelelse
Østjyllands Politi offentliggjorde onsdag billeder af en mistænkt i en sag, hvor en 82-årig kvinde blev udsat for bedrageri af en mand, der udgav sig for at være fra banken. Vi har nu identificeret manden, som snarest skal afhøres til sagen. Tak for alle jeres tips og delinger, der var medvirkende til, at vi fik identificeret manden. Vi har fjernet billederne og signalementet af den mistænkte, da vi nu har identiteten på ham. Da vi afventer afhøringen, har vi ikke yderligere info pt.
Midlertidigt militært område på Aarhus Havn18.8.2026 06:53:45 CEST | Myndighedsmeddelelse
Østjyllands Politi har givet samtykke til, at der er i perioden fra 18. August kl 07.00 til den 20. August kl 2026 oprettes et midlertidigt militær område (MMO) på et område af Aarhus Havn. Det sker i forbindelse med opmarch og bevogtning af sensitivt materiel forud for udskibning. Der vil være tydelig markering og afspærring af området, som vil være bevogtet af Forsvaret. Der er droneoverflyvningsforbud over området. For yderligere info henvises til Forsvaret.
Alvorligt færdselsuheld ved Randers16.8.2026 13:05:11 CEST | Myndighedsmeddelelse
Østjyllands Politi er til stede på Hammelvej ved Haslund per Randers, hvor der har været et alvorligt færdselsuheld. En motorcykel og en bil er kørt sammen, hvorved den 66-årige mandlige fører er afgået ved døden. Den 45 kvindelige passager er i kritisk tilstand, mens passagerene i bilen er uskadte. Hammelvej er spærret i begge retninger, hvorfor alle trafikkanter opfordres til at søge andre veje. Østjyllands Politi kan ikke oplyse yderligere for nuværende.
Alvorligt FUH Randers13.8.2026 16:45:13 CEST | Myndighedsmeddelelse
Opfølgning på færdselsuheldet i Randers. I forbindelse med et færdselsuheld imellem en lastbil og en cyklist kl. ca. 1511 d.d. i en rundkørsel ud for Hobrovej nr. 109, 8920 i Randers NV er en 15 årig pige desværre afgået ved døden. Vi arbejder stadig på stedet, hvorfor der stadigvæk vil være afspærret for trafik forbi stedet. En bilinspektør er tilkaldt for at foretage yderligere undersøgelser. Vi har ikke yderligere kommentarer. Vagtchefen.
