Anklagemyndigheden ved Københavns Politi

20-årig fængslet i narkosag

Del

20.5.2026 09:56:43 CEST | Anklagemyndigheden ved Københavns Politi 

En 20-årig mand blev tirsdag varetægtsfængslet i fire uger. Den 20-årige blev mandag aften anholdt og sigtet for at fungere som bud i en narkotika-forretning. Han blev bl.a. sigtet for at være i besiddelse af omkring 31 gram kokain og 186 gram hash.  Ved ransagning af den 20-åriges bopæl blev der også fundet et større pengeløb, der vurderes at stamme fra salg af minimum 77 gram kokain.

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi

Mand varetægtsfængslet for besiddelse af narkotika25.8.2026 15:20:06 CEST | Myndighedsmeddelelse

Dagens fremstilling vedrørte dog besiddelse af heroin, som blev fundet den 6. august ved en ransagning på en anden adresse, som den 48-årige har tilknytning til. Her fandt man en større mængde heroin, koster og kontanter. I den forbindelse blev to kvinder på 27 og 46 år anholdt, og den 27-årige blev senere varetægtsfængslet i 23 dage. Københavns Politi fortsætter nu efterforskningen for at klarlægge, hvor mange indbrud den 48-årige kan knyttes til.

Kvinde tildelt straksdom for forsøg på tyveri24.8.2026 12:38:43 CEST | Myndighedsmeddelelse

Søndag aften blev en 35-årig kvinde med bulgarsk statsborgerskab tilbageholdt på en restaurant i Indre By, da hun i samarbejde med to andre kvinder havde forsøgt at stjæle kontanter fra en turists taske. Det lykkedes de to andre kvinder at flygte, mens den 35-årige blev anholdt. Den 35-årige er i dag blevet fremstillet ved Dommervagten i Københavns Byret, hvor hun modtog en straksdom på 30 dages fængsel, udvisning og et indrejseforbud gældende i seks år.

To personer varetægtsfængslet for forsøg på tricktyveri24.8.2026 10:51:50 CEST | Myndighedsmeddelelse

En 24-årig kvinde og en 16-årig dreng, begge rumænske statsborgere, blev lørdag varetægtsfængslet i 12 dage, sigtet for forsøg på tyveri. Fredag formiddag fik politiet en anmeldelse om et forsøg på tricktyveri i indre by, hvor to personer havde forsøgt at stjæle fra en kvindes taske, hvilket dog ikke lykkedes, da anmelderen råbte dem an. Efterfølgende blev de to personer udpeget, hvorefter de blev anholdt.

Indbrud i villa i Kastrup21.8.2026 14:22:06 CEST | Myndighedsmeddelelse

Vi modtog i går en anmeldelse fra en årvågen borger, der havde observeret to personer, som udviste en mistænkelig adfærd omkring en villa i Kastrup. Da patruljen kom frem, befandt de to personer sig inde i huset. De forsøgte herefter at flygte til fods, hvilket lykkedes for den ene, mens en 21-årig mand med kroatisk statsborgerskab blev anholdt. Den 21-årige er i dag blevet fremstillet i Københavns Byret, hvor han modtog en straksdom på 30 dages fængsel samt udvisning og indrejseforbud i 6 år.

Kvinde varetægtsfængslet for butikstyveri19.8.2026 14:59:13 CEST | Myndighedsmeddelelse

En 39-årig kvinde med honduransk statsborgerskab blev i går anholdt ved en forretning i Indre By. Hun er sigtet for tyveri af skønhedsprodukter til en samlet værdi af ca. 22.000 kroner. Kvinden blev genkendt, da hun dagen forinden havde begået butikstyveri i præcis samme forretning. Den 39-årige er i dag blevet fremstillet ved Dommervagten i Københavns Byret, hvor hun blev varetægtsfængslet i 21 dage.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye