Københavns Politi

Demonstration på Esplanaden

Del

13.5.2026 11:14:11 CEST | Københavns Politi 

Demonstrationen på Esplanaden er afsluttet, og demonstranterne har forladt stedet. 
Vi vil fortsat være til stede i området.

13.5.2026 08:39:53 CEST | Københavns Politi 

Ifm. demonstrationen på Esplanaden har vi givet demonstranterne endnu et påbud om at forlade det private område. Flere valgte at følge påbuddet og opholder sig nu på et anvist område. 
En gruppe på 20 personer blev dog siddende på det private område. De er nu anholdt og sigtet for ulovlig indtrængen og vil blive fjernet. Vi er fortsat til stede og opdaterer her, når der er nyt.

13.5.2026 08:19:35 CEST | Københavns Politi 

Vi er til stede ved indgangen til Mærsks hovedkvarter på Esplanaden, hvor en gruppe demonstranter har indfundet sig. Vi er i dialog med gruppen, som har fået et påbud om at fjerne sig, da de opholder sig på et privat område. Vi opdaterer her, når der er nyt.

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Københavns Politi

Mistænkt for bedrageri ved bilhandel13.5.2026 15:00:56 CEST | Myndighedsmeddelelse

Siden slutningen af april har vi efterforsket en sag, hvor en mand forsøgte at svindle en borger ved køb af en bil. Gerningsmanden viste sælgeren et skærmbillede af en straksoverførsel, selv om der ikke var overført penge. Sælgeren fattede mistanke og overdrog ikke bilen. Tirsdag anholdt vi en 38-årig mand, som i dag er blevet fremstillet - dog blev han efterfølgende løsladt af retten. Han er mistænkt for ti lignende forhold, hvor det lykkedes ham at få udleveret nøgler og registreringsattester.

10 personer tildelt bøde for at tage ophold i Folkets Park12.5.2026 09:30:42 CEST | Myndighedsmeddelelse

Udlændingekontrolgruppen foretog her til morgen en kontrol i Folkets Park, hvor en større gruppe personer havde taget ophold og overnattet. Gruppen var tidligere blevet informeret om, at overnatning i parken ikke er tilladt. Ved dagens kontrol blev 10 rumænske statsborgere tildelt et bødeforlæg, da de tidligere har modtaget en påtale for samme forhold. Vi vil fortsat føre tilsyn i området for at sikre, at reglerne overholdes, og at yderligere personer ikke tager ulovligt ophold i parken.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye