AFLYST 8/6-26 Har du set XX?
8.6.2026 13:58:26 CEST | Københavns Politi
Den mand, som vi har efterlyst siden den 9. maj, er desværre i dag fundet død i et område i Bagsværd.
De pårørende er underrettet, og der er ikke tegn på, at der skulle være sket en forbrydelse.
Vi har fjernet navn og billeder fra de tidligere udsendte efterlysninger, og vi opfordrer medier og andre, der har delt navn og billeder, til at gøre det samme.
19.5.2026 14:05:08 CEST | Københavns Politi
Vi leder fortsat efter XX, og nye oplysninger viser, at han er set i Bagsværd natten til den 9. maj. Her stod han kl. 02 af bussen ved Bagsværd Station. Kort efter blev han set ved Danske Bank på Bagsværd Torv.
XX har demens og beskrives som: Mand, mørk i huden, kort, sort hår, 187 cm., alm. af bygning, iført sort frakke med hætte, ternet skjorte, blå jeans og grå sutsko. Han forstår dansk, men kommunikerer bedst på engelsk.
Borgere, der har set XX, bedes kontakte politiet på tlf. 1-1-4.
9.5.2026 17:21:50 CEST | Københavns Politi
Har du set XX, der i går aftes ved 21:15-tiden forlod sit hjem på Amager.
XX beskrives som: Mand, dansk, født i Kenya, mørk i huden, kort sort hår, 187 cm., alm. af bygning, iført sort frakke med hætte, ternet skjorte, blå jeans og ikke iført sko.
XX er dement, blind på højre øje og dårligt gående.
Kontakt Københavns Politi på 114, hvis du har oplysninger om XX.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Københavns Politi
Bil beslaglagt efter vanvidskørsel på Helsingørmotorvejen28.7.2026 12:14:55 CEST | Myndighedsmeddelelse
Mandag aften var den gal igen på Helsingørmotorvejen ved Hans Knudsens Plads. Her måtte en bilist se sin bil beslaglagt efter reglerne om vanvidskørsel, efter en lasermåling viste en hastighed på 125 km/t, hvor man må køre 60 km/t. Hvis du har en fornemmelse af déjà-vu, så skyldes det, at vi gentagne gange har målt alt for høje hastigheder netop ved Helsingørmotorvejens begyndelse/afslutning. Det er farligt ikke at følge hastighedstavlerne på stedet, og derfor står vi der ofte.
Alvorligt færdselsuheld på Dronning Louises Bro25.7.2026 17:29:39 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi er nu færdige med vores arbejde på stedet, hvor en bilinspektør har foretaget undersøgelser. Dronning Louises Bro er ikke længere spærret. Sagsbehandlingen fortsætter med henblik på at klarlægge, om der er sket overtrædelser af færdselsloven. Cyklisten, der er udenlandsk turist, er stadig svært tilskadekommen og behandles på hospitalet. Myndighederne i hans hjemland bliver nu kontaktet, så de kan underrette hans pårørende.
25-årig mand sigtet for vanvidskørsel22.7.2026 13:16:13 CEST | Myndighedsmeddelelse
En bilist blev i aftes målt til at køre mindst 123 kilometer i timen på en strækning af Helsingørmotorvejen, hvor den tilladte hastighed er 60 kilometer i timen. Bilisten, en 25-årig mand, blev kort efter standset og sigtet for vanvidskørsel. Han fik inddraget sit kørekort, og bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Derudover blev yderligere to personer sigtet for at køre for hurtigt på strækningen, hvilket betød en betinget frakendelse af kørekortet.
Opdatering: Efterlyst fange anholdt20.7.2026 12:44:00 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den 23-årige mand som vi efterlyste tidligere er for kort tid siden blevet anholdt. Derfor har vi slettet de vedhæftede billeder og vi opfordrer medierne til at gøre det samme.
Anholdelse i sag om knivstikkeri17.7.2026 11:05:54 CEST | Myndighedsmeddelelse
Efterforskningen af det knivstikkeri, der onsdag aften fandt sted på Finsensvej på Frederiksberg, førte i går til anholdelse af en mistænkt, der blev anholdt på en adresse i Roskilde. Der er tale om en 27-årig mand med fransk statsborgerskab, og han vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksbergs afdeling i Vestre Fængsel sigtet for grov vold. Ved knivstikkeriet på Finsensvej kom en 29-årig mand til skade.
