Butikstyveri udviklede sig igen til røveri
11.4.2026 17:21:08 CEST | Midt- og Vestsjællands Politi
Til trods for sammenfaldet, er der ud fra den nuværende efterforskning ikke noget, der tyder på, at de to sager hænger sammen.
11.4.2026 17:01:13 CEST | Midt- og Vestsjællands Politi
I sagen fra i går hvor der blev brugt peberspray mod personalet i supermarkedet blev den ene anholdte, en 45-årig mand fra Rumænien, i dag varetægtsfængslet.
Det viste sig at han også var internationalt efterlyst i sag fra Tyskland hvortil han senere vil blive udleveret. To andre mænd, der blev anholdt i sagen, er nu løsladt mens sagen mod dem verserer videre.
11.4.2026 16:59:07 CEST | Midt- og Vestsjællands Politi
Igen i dag har et butikstyveri i Roskilde udviklet sig til røveri - endda i samme supermarked på Københavnsvej som blev ramt i går. To mænd gik i dag igennem scan selv-kassen uden at betale og tog halsgreb på personalet, der forsøgte at stoppe dem. De kørte derefter væk på en ATV. Spor i sagen førte dog senere politiet til lejlighed i Roskilde, hvor de to blev anholdt og sigtet for røveri.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestsjællands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestsjællands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Midt- og Vestsjællands Politi
To biler med studenter taget i vanvidskørsel24.6.2026 17:23:45 CEST | Myndighedsmeddelelse
I dag kl. 15.19 fik politiet flere anmeldelser fra borgere, der havde set to biler med studenter hængende ud af vinduerne, mens de kørte rundt i Ringsted. Anmelderne beskrev kørslen som farlig og uansvarlig. Begge køretøjer blev derfor standset af politiet. Førerne er nu sigtet for vanvidskørsel, hvilket betyder, at de kan miste førerretten, mens køretøjerne er blevet beslaglagt. Passagererne i bilerne er blevet sigtet for ikke at benytte sikkerhedssele.
Vidner søges til overfald i S-tog i Køge24.6.2026 11:28:15 CEST | Myndighedsmeddelelse
To unge mænd på 17 og 18 år blev natten til den 13. juni ca. kl. 02.48 overfalde i S-toget mellem Køge og Ølby af en gruppe unge mænd. Motivet var angiveligt en strid om en puffbar på en beværtning. Tre jævnaldrende unge mænd fra Køge blev i morges anholdt og sigtet for grov vold. En fjerde mistænkt er identificeret. Overvågningen fra toget belyser sagen godt, men viser også, at der var flere vidner til stede, som politiet gerne vil i kontakt med. RIng på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Eftersøgt person fundet død22.6.2026 14:13:08 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den 32-årige mand, som politiet i Roskilde har søgt efter siden søndag, er nu fundet død i en sø i nærheden af den, hvorfra han forsvandt. De pårørende er endnu ikke underrettet. Politiet skal nu undersøge de nærmere omstændigheder ifm dødsfaldet, men der er pt intet, der tyder på, at der skulle være tale om andet end et ulykkestilfælde.
Drukneulykke i Roskilde21.6.2026 01:59:52 CEST | Myndighedsmeddelelse
Politi og redningsberedskab har siden kl. 2100 ledt efter en person, der under en svømmetur var set forsvinde i Lyngager Sø ved Roskilde. Denne person er kl. 0129 fundet død i vandet. De pårørende er underrettet. Dødsfaldet skyldes en ulykke og ikke en kriminel handling.
Vi leder efter Tobias18.6.2026 00:52:50 CEST | Myndighedsmeddelelse
Tobias er fundet i god behold - Vi takker for hjælpen.
