Københavns Politi

Natklub lukket

Del

13.3.2026 13:21:32 CET | Københavns Politi 

Vi måtte i sidste weekend lukke en større fest på en natklub i Indre By, da der ikke var ordentligt styr på sikkerheden. Vores besøg natten til lørdag og igen natten til søndag viste, at døren til flugtvejen ikke kunne åbnes, og en anden udgang var spærret af byggematerialer. Den slags kan i tilfælde af brand føre til meget farlige situationer, og sagen er givet videre til Hovedstadens Beredskab, som er brandmyndighed på området. Vi følger op med nye tilsyn, og stedets ejer risikerer en bøde.

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Københavns Politi

40-årig kvinde og 47-årig mand idømt straksdom for forsøg på lommetyveri1.4.2026 13:18:06 CEST | Myndighedsmeddelelse

Tirsdag eftermiddag anholdt vi en 40‑årig kvinde og en 47‑årig mand med rumænsk statsborgerskab i Indre By, hvor de blev taget på fersk gerning. Kvinden havde forsøgt at lyne en anden persons skuldertaske op, mens manden skærmede for hende. De er her til formiddag blevet fremstillet i grundlovsforhør og blev begge idømt en straksdom på 20 dages fængsel, udvisning og seks års indrejseforbud.

To mænd anholdt i forbindelse med drabsforsøg i Kastrup1.4.2026 10:02:20 CEST | Myndighedsmeddelelse

Efter en målrettet og intensiv efterforskning kunne vi i går klokken 21.06 anholde to mænd på 17 og 18 år på Københavns Hovedbanegård i forbindelse med skudepisoden i Kastrup natten til tirsdag. Den 17‑årige og den 18‑årige vil i dag klokken 12.00 blive fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten ved Vestre Fængsel, hvor de begge er sigtet for drabsforsøg. Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye