Snestorm på vej henover Østjylland: Kør forsigtigt og følg vejrudsigterne
5.2.2026 20:51:49 CET | Østjyllands Politi
Der er fortsat roligt på de østjyske veje, og der er få trafikanter i trafikken. Der er meldinger om glatte veje flere steder i kredsen, og man skal derfor køre forsigtigt og holde god afstand til hinanden, hvis man skal ud at køre. Giv også gerne god plads til sneplove og øvrige beredskabskøretøjer, der er i fuld gang med at rydde sne og salte på vejene rundt om i hele Østjylland. Skal du tidligt afsted fredag morgen, så orienter dig om vejrsituationen og myndighedernes seneste anbefalinger.
5.2.2026 19:54:31 CET | Østjyllands Politi
Snevejret har bevæget sig ind over det østjyske, men Østjyllands Politi har pt. ikke modtaget nogen nævneværdige anmeldelser med relation til det varslede stormvejr. Seneste melding fra DMI er, at det kraftige snevejr fortsætter til fredag aften, og myndighederne følger fortsat udviklingen tæt. Hvis man skal ud at køre her til aften eller tidligt i morgen, skal man forberede sig godt og holde sig opdateret i myndighedernes seneste anbefalinger. Kør forsigtigt, da det allerede nu kan være glat.
5.2.2026 16:25:14 CET | Østjyllands Politi
Myndighederne i Østjylland er samlet i den Lokale Beredskabs Stab, hvor vejrudviklingen bliver fulgt tæt. Hvis situationen ændrer sig og anbefalingerne til borgerne skifter, vil dette blive meldt ud.
I Aarhus vil bl.a Letbanedriften blive indstillet fra torsdag kl. 22.00, mens også Flextrafik er påvirket.
Hold dig opdateret på ændringer i den kollektive transport hos Midttrafik her: https://www.midttrafik.dk/trafikinfo/kraftigt-snefald-konsekvenser-for-den-kollektive-trafik-torsdag-og-fredag/
5.2.2026 16:13:16 CET | Østjyllands Politi
Et kraftigt snevejr er pt. på vej henover landet, og det forventes at ramme Østjylland i løbet af torsdag aften og nat.
Vejret kan give udfordringer i trafikken, særligt grundet risiko for snefygning. Hvis du skal ud at køre, så forbered dig godt og medbring gerne mad og drikke, skovl, tøj og tæppe, telefon og oplader og livsvigtig medicin. Hold godt øje med myndighedernes anbefalinger og vejrforholdene, som løbende kan ændre sig.
Følg varslet om snestorm hos DMI her: https://www.dmi.dk/varsler
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Østjyllands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Østjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Østjyllands Politi
Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 100019.4.2026 12:12:57 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den 59-årige mand blev efter fremstillingen i grundlovsforhør varetægtsfængslet frem til d. 13/5-2026.
Grundlovsforhør ved Retten i Randers kl. 9.3017.4.2026 10:37:37 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den 22-årige mand blev til dagens grundlovsforhør ved Retten i Randers varetægtsfængslet i foreløbigt tre uger frem til torsdag den 7. maj. Han kærede ikke kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten, men han nægter sig skyldig i alle de fire nye forhold, han er sigtet for.
Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 11.3013.4.2026 10:22:57 CEST | Myndighedsmeddelelse
Anklagemyndigheden fremstiller mandag kl. 11.30 en 29-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for den 11. december på et værelse i Aarhus at have været i besiddelse af en større mængde kokain med henblik på salg. Efterforskningen har ledt politiet til den 29-årige, der søndag blev anholdt på et hotel i Aarhus midtby. Anklageren anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret. Ikke yderligere p.t.
Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 11.158.4.2026 12:16:50 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den 40-årige udenlandske mand blev til dagens grundlovsforhør ved Retten i Aarhus idømt en straksdom på et år og seks måneders fængsel. Han blev udvist med et indrejseforbud gældende i seks år. Han blev varetægtsfængslet efter dom frem mod endelig afsoning. Dommen blev modtaget og kendelsen om varetægtsfængsling ej kæret.
Politiet efterlyser 83-årige der er gået fra plejehjem i Randers4.4.2026 11:25:31 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den 83årige mand er fundet i god behold og Østjyllands Politi aflyser derfor efterlysningen.
