Forsikringsselskab advarer: Sådan undgår du skader i hjemmet inden voldsom vejrcocktail rammer
DMI varsler risiko for voldsomt vejr med skybrud, torden, hagl og kraftige vindstød. Vejrtjenesten forventer at uvejret rammer Fyn, Lolland-Falster og Sjælland fra onsdag eftermiddag og aften. Forsikringsselskaberne Codan og Alm. Brand opfordrer derfor danskerne til at gå en ekstra runde om huset og særligt tjekke tagrender og løfte uvurderlige ejendele op fra gulvet.

Sommeren er for alvor over os, men for en stund bliver det meget varme vejr afløst af en voldsom vejrcocktail.
Således varsler DMI risiko for skybrud, torden, hagl og kraftige vindstød på Fyn, Lolland-Falster og Sjælland og mindre risiko i Østjylland.
Forsikringsselskaberne Codan og Alm. Brand har derfor sendt SMS’er med forebyggende råd mod skader til kunder i de berørte områder, så de kan nå at tage deres forholdsregler, inden det voldsomme vejr rammer senere i dag.
”Med DMI’s melding om risiko for både skybrug og kraftige vindstød på Fyn, Sjælland og Lolland-Falster, opfordrer vi vores kunder til at gå en ekstra runde om deres bolig. Vi ved af erfaring, at syv ud af ti skader kan undgås ved hjælp af enkle tiltag som f.eks. at rense tagrender og nedløbsrør, og løfte uvurderlige ejendele mindst 30 cm op fra kældergulvet, så de ikke risikerer vandskade, hvis uheldet er ude,” siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning og Løsøre i Alm. Brand.
Som en ekstra indsats sender forsikringsselskaberne nu SMS’er til kunder i de mest udsatte områder med enkle og konkrete råd til, hvordan de kan forebygge skader på deres bolig.
”Vi ved, at hurtig information kan gøre en forskel. Derfor giver vi kunderne gode råd direkte på mobilen, så de kan tage forholdsregler i tide,” siger Jan Graversgaard.
Tørkeindekset er på over 8 over det meste af landet, og derfor er der risiko for, at vandet ikke siver ned i jorden.
”Når jorden er meget tør, vil det megen vand ikke sive ned. Det kan føre til, at vandet samler sig på overfladen og finder vej ind i boliger og kældre,” siger Jan Graversgaard.
Gode råd til skybrud og kraftig blæst
- Gennemgå dit hus fra kælder til kvist. Tjek, om tagsten ligger, som de skal, og om der er revner, sprækker eller utætheder i husets tag eller mure.
- Rens afløb, tagrender og nedløbsrør. Tjek også, om nedløbs- og gennemløbsbrønde er stoppet til af blade.
- Løft dine ting mindst 30 cm fra kældergulvet og placér alt på et underlag, der ikke suger vand
- Opbevar ikke ting i kælderen, der har stor betydning for dig, og som kan tage skade af vandet.
- Sørg for, at vandet ikke kan trænge ind i huset ved at reparere eventuelle revner eller sprækker i husets vægge eller tag.
- Sæt grill, havemøbler og krukker indenfor, eller stil dem i læ. Læg også flagstangen ned, hvis det er muligt.
- Fastgør trampolinen. Fjern eventuelt dugen, og vend trampolinen på hovedet, så den ikke kan blive taget af vinden.
- Tjek, at alle vinduer og døre er lukkede.
- Bor I tæt på vand, og har dit hus kælder, er huset udsat for at få vand i kælderen, hvis det både regner og stormer. Så sørg for, at dine ejendele i kælderen ikke står direkte på gulvet.
- Brug evt. vandsikringstape ved døre og vinduer. Kommer der vand, svulmer tapen op, så vandet ikke kan trænge ind.
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand: Færre skader end ventet efter voldsom vejrcocktail onsdag3.7.2025 14:32:02 CEST | Pressemeddelelse
Det seneste døgn har budt på en voldsom vejrcocktail med voldsom varme, skybrudslignende regn, lyn, torden og kraftige vindstød over store dele af landet. Forsikringsselskabet Alm. Brand melder om færre skader end ventet.
Forsikringsselskab: Hvad dækker forsikringen egentlig, når du er på festival2.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musikken spiller, solen skinner, og Roskilde Festival er i fuld gang. Men mens du fester med vennerne, lurer der desværre også en anden slags festivalgæst – tyven. Forsikringsselskabet Alm. Brand kommer med gode råd til dig, der vil undgå en ubehagelig overraskelse på festivalen.
Alm. Brand: Sådan dækker rejseforsikringen ved ekstrem varme30.6.2025 15:05:29 CEST | Pressemeddelelse
På flere af de mest populære feriedestinationer for danskerne som Spanien, Italien og Portugal er der lige nu målt temperaturer på mellem 37-45 graders varme. Forsikringsselskabet Alm. Brand giver her et overblik over, hvad rejseforsikringen dækker i tilfælde af ekstrem varme på din rejsedestination.
Forsikringsselskab med uventet hjælp til 17-årige bilister30.6.2025 12:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Snart kan 17-årige køre alene på vejene uden ledsager. Det har vakt bekymring fra flere fronter, og får nu forsikringsselskabet Alm. Brand til at tilbyde kurser for de unge bilister, så de får en sikker start bag rattet.
Forsikringsselskab advarer: Det må du ikke gøre til Sankt Hans21.6.2025 08:53:36 CEST | Pressemeddelelse
Sådan undgår du, at midsommerhyggen går op i røg. Her kommer forsikringsselskabet Alm. Brand med de bedste råd til at få en god Sankt Hans aften uden ubehagelige overraskelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum