Beregninger for en motorvej i Ring 5-korridoren skal opdateres
De seneste beregninger af en motorvej i Ring 5-korridoren er fra 2013, hvor der blev lavet en strategisk analyse. Nu foretages der en opdatering af anlægsskøn og samfundsøkonomi.
Ring 5-korridoren er lige nu en cirka 60 kilometer lang statslig arealreservation omkring København fra Helsingør til Køge. Arealet er reserveret til en ny ringmotorvej, der potentielt kan aflaste de øvrige veje i hovedstadsområdet. Det seneste anlægsoverslag for en sådan motorvej blev lavet i 2013, og nu opdateres disse beregninger.
- For at komme videre med beslutningsprocessen om arealreservationen i Ring 5-korridoren har vi brug for et opdateret datagrundlag og prisoverslag, så fremtiden for korridoren kan drøftes på et oplyst grundlag, siger transportminister Thomas Danielsen.
Vejdirektoratet skal gennemføre opdateringen af anlægsskøn og samfundsøkonomi for en motorvej i hele Ring 5-korridoren. Arbejdet rummer blandt andet en vurdering af trafikale gevinster, granskning af tidligere anlægsoverslag og trafikberegninger, afklaring af særlige forhold i korridoren og et overblik over fordyrende elementer, såsom en tunnel og håndtering af overskudsjord.
Opdateringen af beregningerne ventes færdig inden sommer.
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Ny tunnel under Aarhus er vedtaget3.6.2025 13:11:05 CEST | Pressemeddelelse
Lovforslaget, der sætter gang i byggeriet af en vejtunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, er vedtaget af Folketinget. Tunnelen ventes at åbne for trafik i 2035.
Vejprojekter er endnu bedre end forventet2.6.2025 10:18:41 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet evaluerer løbende større vejprojekter, og de seneste tre evalueringer viser, at projekterne både har øget fremkommeligheden mere end ventet, og at projekterne blev billigere end budgetteret.
Stor passagertilfredshed med Bornholmslinjen29.5.2025 09:01:40 CEST | Pressemeddelelse
Færgepassagererne til og fra Bornholm bliver stadig mere tilfredse med turen viser seneste kundetilfredshedsmåling.
Færøerne overtager ansvaret for luftfartsområdet26.5.2025 11:37:24 CEST | Pressemeddelelse
En fælleserklæring om en etapevis overtagelse af ansvaret for luftfartsområdet er faldet på plads. Ansvaret for luftfartsområdet på Færøerne overtages i etaper i et samarbejde mellem de danske myndigheder og Færøernes Landsstyre.
Enighed mellem Færøerne og Danmark om digitale kørekort26.5.2025 10:02:12 CEST | Pressemeddelelse
Færøske og danske digitale kørekort skal fremover kunne bruges i begge lande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum