Ny risikokortlægning for oversvømmelser: 51 kommuner indgår i ny udpegning

Del

Antallet af kommuner, med områder der vurderes i potentiel væsentlig risiko for oversvømmelser, stiger fra 27 til 51. Det fremgår af en ny risikokortlægning over oversvømmelsestruede områder, som Kystdirektoratet offentliggør i dag.

Stormfloder, som statistisk forekommer hvert 20. år, bliver med stor sandsynlighed en hændelse, der kan ske hvert eller hvert andet år i slutningen af århundredet. Og hvad der i dag er 100 og 1.000 årshændelser, som medfører betydelige oversvømmelser, vil også ske hyppigere i fremtiden.

Derfor er der analyseret på netop de to scenarier i den nye risikokortlægning over oversvømmelsestruede områder, som Kystdirektoratet står bag.

Med kortlægningen udpeges 51 af landets kommuner som i særlig risiko for oversvømmelser fra hav og vandløb. De udpegede kommuner skal nu udarbejde konkrete risikostyringsplaner til at håndtere fremtidige oversvømmelser.

”Vi står i en ny klimavirkelighed. Vejret er vildere og stormfloderne bliver hyppigere og mere massive. I den nye risikokortlægning har Kystdirektoratet brugt nye værktøjer og endnu bedre data, som giver et mere retvisende oversvømmelsesbillede i Danmark. Som noget nyt tager vi også højde for sociale konsekvenser i udpegningsgrundlaget, som når borgene oplever, at der midlertidigt ikke er adgang til kritiske funktioner som lægehjælp, beredskabstjenester eller elforsyning," siger miljøminister Magnus Heunicke.

De udpegede kommuner vil for det første i 2025 modtage mere detaljerede data og kort for risikoområderne fra Kystdirektoratet, som tager højde for lokale forhold. De vil dernæst skulle udarbejde de konkrete risikostyringsplaner, hvor de vil få vejledning og sparring fra Kystdirektoratet til arbejdet.

”Risikokortlægningen forpligter kommunerne til at lave helt konkrete planer for, hvordan de vil forebygge og ruste kommunen. Det kan være ved at udpege arealer til vandparkering langs vandløbene. De skal også lægge en plan for, hvordan de vil sikre kommunen, f.eks. ved at anlægge diger eller bygge højvandmure. Endelig skal de have klare planer for deres beredskab, når en stormflod og oversvømmelser rammer. Fra statens side hjælper vi med data, målrettet rådgivning og også medfinansiering af aktuelt 38 kyst- og erosionssikringsprojekter rundt om i Danmark via Kystpuljen,” siger Magnus Heunicke.

 

Fakta:

  • Antallet af udpegede risikoområder øges fra 14 i anden planperiode (2016-2021) til 25 i tredje planperiode (2022-2027). Antallet af kommuner, der er truet af potentielle oversvømmelser, stiger fra 27 til 51.
  • De nyudpegede områder er Rømø, Vestlige Limfjord, Østlige Limfjord, Mariager Fjord, Grenaa, Aarhus, Horsens, Gråsten, Roskilde Fjord, Himmelbjergsøerne og Arresø.
  • Kommunerne skal indsende risikostyringsplanerne til Kystdirektoratet senest d. 22. oktober 2027, hvorefter direktoratet udarbejder sammenfatninger af risikostyringsplanerne til afrapportering til EU Kommissionen.
  • Den danske implementering af direktivet omfatter risiko for oversvømmelse fra havet, vandløb og søer. Direktivet gennemføres i 6-årige planperioder. Nuværende og tredje planperiode er perioden 2022-2027
  • EU's oversvømmelsesdirektiv forpligter EU’s medlemslande til hvert femte år at gennemføre risikokortlægninger af oversvømmelsestruede områder. Det skal beskytte mennesker og reducere de negative konsekvenser af oversvømmelser ved at fastlægge retningslinjer for vurdering og styring af risikoen.
  • Kystdirektoratet har udarbejdet den nationale risikokortlægning på baggrund af nye detaljerede data og oversvømmelsesmodeller. For første gang tages der også højde for, hvordan forskellige befolkningsgrupper påvirkes af en oversvømmelse.

Udpegede kommuner:

Risikoområde

Kommune(r)

Udpegning

Kilde til oversvømmelse

Vestlig Limfjord

Holstebro Kommune

Jammerbugt Kommune

Lemvig Kommune

Morsø Kommune

Skive Kommune

Struer Kommune

Thisted Kommune

Vesthimmerlands Kommune

Viborg Kommune

Udpeget i 2024

Hav

Østlig Limfjord

Jammerbugt Kommune

Vesthimmerlands Kommune

Aalborg Kommune

Udpeget i 2024

Hav & vandløb

Mariager Fjord

Mariagerfjord Kommune

Randers Kommune

Udpeget i 2024

Hav & vandløb

Holstebro

Holstebro Kommune

Udpeget i 2011

Vandløb

Randers Fjord

Randers Kommune

Norddjurs Kommune

Udpeget i 2011

Hav & vandløb

Himmelbjerg Søerne

Silkeborg Kommune

Skanderborg Kommune

Udpeget i 2024

Vandløb

Grenaa

Norddjurs Kommune

Syddjurs Kommune

Udpeget i 2024

Hav & Vandløb

Aarhus

Aarhus Kommune

Udpeget i 2024

Hav & vandløb

Juelsminde

Hedensted Kommune

Udpeget i 2011

Hav

Horsens

Horsens Kommune

Udpeget i 2024

Hav & vandløb

Esbjerg / Fanø

Esbjerg Kommune

Fanø Kommune

Udpeget i 2018,

Udvidet i 2024

Hav

Rømø

Tønder Kommune

Udpeget i 2024

Hav

Vejle

Vejle Kommune

Udpeget i 2011

Hav & vandløb

Fredericia

Fredericia Kommune

Udpeget i 2011

Hav

Kolding

Kolding Kommune

Udpeget i 2018

Hav & vandløb

Aabenraa

Aabenraa Kommune

Udpeget i 2011

Hav & vandløb

Gråsten

Sønderborg Kommune

Udpeget i 2024

Hav

Odense Fjord

Odense Kommune

Nordfyns Kommune

Kerteminde Kommune

Udpeget i 2011

Hav & vandløb

Nyborg

Nyborg Kommune

Udpeget i 2018

Hav

Arresø

Gribskov Kommune

Halsnæs Kommune

Hillerød Kommune

Udpeget i 2024

Vandløb

Roskilde Fjord

Frederikssund Kommune

Halsnæs Kommune

Lejre Kommune

Roskilde Kommune

Udpeget i 2024

Hav

Køge Bugt - København

(Tidligere Køge Bugt)

Brøndby Kommune

Dragør Kommune

Greve Kommune

Hvidovre Kommune

Ishøj Kommune

Københavns Kommune

Køge Kommune

Solrød Kommune

Stevns Kommune

Tårnby Kommune

Vallensbæk Kommune

Udpeget i 2011,

udvidet i 2018, udvidet i 2024

Hav & vandløb

Korsør

Slagelse Kommune

Udpeget i 2011

Hav

Vordingborg

Vordingborg Kommune

Udpeget i 2018

Hav

Sydlolland

(Tidligere Nakskov)

Lolland Kommune

Udpeget i 2011,

udvidet i 2018

Hav

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye