Planlovsaftale rummer store udviklingsmuligheder for landdistrikter og øer
10.10.2024 17:02:40 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd roser ny aftale, som løsner grebet på planlovsområdet. Det vil særligt gavne kystnære områder og øer, og skabe flere udviklingsmuligheder på landet.

Regeringen har sammen med forligspartierne Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti netop indgået en aftale med 15 konkrete initiativer på planlovsområdet med støtte fra Liberal Alliance.
Aftalen kommer i forlængelse af regeringens landdistriktsudspil fra august, som bl.a. lagde op til at løsne grebet på planlovsområdet, herunder i kystnære områder, til gavn for turisme, erhverv og bosætning lokalt.
I Landdistrikternes Fællesråd er det en positiv formand, der netop har læst aftalen.
- Vi ser mange gode og helt nødvendige initiativer i denne aftale, som vil gøre en stor forskel for bosætning samt erhvervs- og turismeudvikling, ikke mindst på øer og i kystnære områder, hvor der også skabes plads til flere private investeringer i de områder, siger Steffen Damsgaard.
Plads til udvikling på landet
Aftalen vil bl.a. forenkle planlovens regler, så det også i kystnærhedszonen bliver muligt at tage overflødiggjorte bygninger i brug til bolig eller erhverv. Her lempes reglerne yderligere for 27 små øer i kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen.
- Med denne aftale skaber man mulighed for at omdanne tomme bygninger til nye formål, som kan fremme den lokale udvikling. Det vil i høj grad kunne mærkes lokalt, særligt på småøerne, som i dag er meget begrænset af kystnærhedszonen, som dækker fra strandkanten og 3 km ind i landet, hvilket er en væsentlig del af mange øers areal, siger formanden.
Regeringen vil desuden give mulighed for 2.500 nye sommerhusgrunde, glamping i det åbne land, ligesom der udbydes 10 nye kystnære forsøgsprojekter, som vil få stor betydning lokalt, hvis de bliver realiseret.
I Landdistrikternes Fællesråd ser man frem til at følge resultaterne af de kommende lempelser.
- De fleste af tiltagene har vi kæmpet hårdt for i flere år, fordi planloven og de kystnære bestemmelser har spændt ben for utallige gode initiativer lokalt, såsom en nedslidt fabriksbygning på Samsø, som ikke kunne omdannes til et strandhotel. Forhåbentlig kan den nye aftale sætte ekstra ild til den skabertrang, som i høj grad lever i landdistrikterne og på øerne, og som er vigtig for områdernes udvikling, siger formanden og tilføjer:
- Vi ser desuden frem til at sidde med i regeringens følgegruppe for omplaceringer af boliger i det åbne land, som har stor betydning for den lokale udvikling, herunder i takt med udbygningen af mere vedvarende energi.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
Markante og ambitiøse landdistriktsaftryk i regeringsgrundlaget2.6.2026 17:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd har fået den ønskede helhedsplan for et Danmark i balance. Dermed har ønsket om et sammenhængende Danmark og initiativerne i helhedsplanen fået en meget tydelig plads i regeringsgrundlaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum