DiverCITY fejrer verdens kulturer og diversitet i Esbjerg under Esbjerg Festuge
24.5.2024 09:07:55 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Et nyt initiativ bliver i år en del af festen i Esbjerg Festuge. Lørdag den 8. juni kl. 10 - 16 fyldes Torvet i Esbjerg med aktiviteter. Her kan man prøve, smage, lære og tage del i madkunst, kunst, spil og mode fra hele verden.

Torvet i Esbjerg vil lørdag den 8. juni kl. 10 - 16 bugne af internationale oplevelser, som alle kan tage del i. Fra maddemonstrationer, kunst, kunsthåndværk, musik- og danseworkshops fra mange forskellige verdensdele til standupcomedy om kultur og kulturforskelle. Med det nye tiltag DiverCITY fejrer Esbjerg mangfoldigheden og den positive påvirkning af byen, som kommer med de mange internationale indbyggere, der bor og arbejder her.
- I Esbjerg Kommune sætter vi stor pris på vores mange internationale tilflyttere og de nye idéer og kulturer, de bringer med sig. Verden bliver lidt større, når vi lige her i Esbjerg kan mødes og udveksle kunst, kultur og livsformer med mennesker fra mange forskellige lande og kulturer. Med DiverCITY vil vi gerne fejre diversiteten og skabe nye kulturoplevelser for Esbjergs borgere, og jeg håber, at rigtigt mange har lyst til at være med, siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.
Sammen om mad, kunst og kultur
Dagens farverige program byder blandt andet på smagsprøver på brasilianske brigadeiro, feijoada og drinks, canadisk poutine, indonesisk mad, nigeriansk mad og drikke, indisk mad, drinks fra Singapore og dansk smørrebrød. Til de danselysne er der workshops med bl.a. dabka-dans, brasiliansk og latinamerikansk dans, mens musikelskere kan glæde sig til en musikworkshop, hvor man kan lære at spille på genbrugsmaterialer, og koncerter med skotsk og irsk musik og amerikansk folk- og roots-musik.
Dagen er centreret omkring workshops, hvor man for eksempel også kan prøve indonesisk batik, brasiliansk blomsterdekoration eller deltage i at skabe kunst fra verdens mange kulturer og meget mere. Lattermusklerne kan blive rørt, og eftertanken kan vækkes, når standupcomedy sætter fokus på kultur og kulturforskelle. De fleste aktiviteter varer fra en til to timer, så man kan nemt blive på Torvet hele dagen og stadig prøve nyt, da workshops og smagsprøver løbende udskiftes med nye.
Find det fulde program på esbjergfestuge.dk/program/divercity.
30 frivillige står for aktiviteter i løbet af dagen og sørger sammen med Esbjerg Kommunes Tilflytterservice for, at DiverCITY kan blive en realitet som et led i Esbjerg Festuge.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, Esbjerg Kommune, tlf. 27 24 18 00
Pia Enemark, Esbjerg Kommunes Tilflytterservice, tlf. 20 47 32 06
Billeder

Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Spar2 kommer blæsende tilbage til Esbjerg Festuge15.6.2026 12:35:58 CEST | Pressemeddelelse
Allerede på torsdag tager Spar2 revanche til Esbjerg Festuge. Efter fredagens afbrudte koncert er det nemlig lykkedes at få det populære band tilbage på programmet.
Programmet er klar: Fantasyfestival lokker med 160 oplevelser og 115 stande15.6.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan festivalgæsterne gå på opdagelse i årets program og planlægge deres egen rejse gennem festivalweekenden den 19. og 20. september. Vil man med til de mest eftertragtede foredrag og workshops, er det nu, man skal købe armbånd og booke pladsbillet.
Byparken skal være tryg og rar for alle11.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Bypark er blevet et populært samlingspunkt for mange. Med flere tiltag vil Esbjerg Kommune være med til at sikre, at parken fortsat er et trygt og rart sted.
Invitation til pressen: Vær med, når vi fejrer, at Den Ny Opera har vundet prisen Årets Reumert i kategorien Årets Opera9.6.2026 10:58:38 CEST | Pressemeddelelse
I skarp konkurrence med kunstnere og forestillinger fra hele Danmark løb Den Ny Opera - Esbjergs musikdramatiske egnsteater – forleden med Reumertprisen i kategorien Årets Opera for sin fremragende opera Ragnarok. Esbjerg Kommune markerer den flotte anerkendelse til en vigtig lokal kulturaktør ved et arrangement for indbudte gæster fredag den 12. juni kl. 13.30 i foyeren i Musikhuset Esbjerg. Pressen er velkommen til at deltage.
Esbjerg Kommune køber tidligere SDU-bygning9.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en længere periode med midlertidige løsninger er der nu fundet nye lokaler til Familierådgivningen og Familiecenteret i Esbjerg Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum