Flere får under 02 i dansk og matematik i alle landsdele
6.5.2024 07:10:28 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke består dansk og matematik er steget i 2023 sammenlignet med årene før coronakrisen, men der er store geografiske forskelle, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se tallet for din kommune og landsdel.
GRUNDSKOLE
Sidste sommer bestod 11,5 procent af afgangseleverne fra folkeskolernes 9. klasser ikke dansk og matematik. Det er 2,9 procentpoint højere sammenlignet med årene før corona (2016-2019). Men tallene dækker over store geografiske forskelle.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.
Især i sønderjyske og vest- og sydsjællandske kommuner er der flere elever end tidligere, der går ud af folkeskolen uden at bestå dansk og matematik.
I Lolland Kommune opnåede 34,0 procent af afgangseleverne ikke 02 i dansk og matematik. Dermed er der sket en stigning på 15,4 procentpoint sammenlignet med årene 2016-2019.
Kun i 9 ud af 98 kommuner er der sket et fald.
42 kommuner havde en højere andel af elever, der ikke bestod dansk og matematik, end landsgennemsnittet.
”Tallene i vores analyse afslører, at der er meget store geografiske uligheder i folkeskolen. De socioøkonomiske vilkår er vidt forskellige rundt om i landet, og vi kan samtidig se, at den skæve udvikling er gået ud over de fagligt svageste elever,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Behov for intensiv undervisning for mest udfordrede elever
Analysen viser også, at eleverne, der var mest udfordrede i forvejen, har fået sværere ved at bestå dansk og matematik i 9. klasse.
Blandt eleverne, der lå i den laveste tredjedel i de nationale tests i læsning i 4. klasse, bestod 19,0 procent af folkeskoleeleverne ikke dansk og matematik i 9. klasse i 2023. Det er 4,8 procentpoint mere i forhold til årene 2016-2019.
”Vi har en stor udfordring med de fagligt udfordrede elever. Vi kan allerede se deres faglige udfordringer i 4. klasse, men får dem simpelthen ikke løftet i de efterfølgende skoleår. Løsningen er at satse på intensiv undervisning for de fagligt mest udfordrede elever,” siger Troels Lund Jensen.
Regeringen og et flertal i Folketinget afsatte med folkeskoleaftalen i marts 500 millioner kroner til en styrket indsats i dansk og matematik til de cirka 10 procent fagligt mest udfordrede elever på hver skole.
”Det er godt, at politikerne investerer i de fagligt mest udfordrede elever, men vores analyse viser, at det rammer skævt, når man fordeler pengene lige ud over landets skoler. Man burde i stedet investere pengene i de fagligt mest udfordrede elever på landsplan,” siger Troels Lund Jensen.
”Skolerne på Lolland har mere brug for pengene end skolerne i Gentofte,” siger Troels Lund Jensen.
Analysens hovedkonklusioner
- På landsplan er andelen af folkeskoleelever, der ikke får 02 i dansk og matematik steget fra 8,6 procent i 2016-2019 til 11,5 procent i 2023.
- Fordelt på landsdele er der flest, der ikke får 02 i dansk og matematik i Vest-og Sydsjælland, Bornholm og Sønderjylland. Det er også i de landsdele, andelen er steget mest. Færrest fik under 02 i dansk og matematik i Østsjælland og Nordsjælland.
- Fordelt på kommuner er der store forskelle. I kommunerne nord for København – Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Hørsholm - var det kun 2-5 procent af eleverne, der ikke fik 02 i dansk og matematik. I Lolland Kommune bestod 34 procent ikke dansk og matematik.
- Med folkeskoleaftalen investeres 500 millioner kroner i intensiv undervisning til elever med udfordringer i dansk og matematik. Men den lige fordeling af midlerne, rammer skævt. Aftalen tager ikke højde for de store geografiske forskelle.
- I kommuner som Gentofte og Rudersdal, hvor kun 2-5 pct. af folkeskoleeleverne får under 02 i dansk og matematik, kan midlerne ikke gøre lige så meget gavn som i Lolland Kommune, hvor 34 procent af eleverne får under 02 i dansk og matematik.
Tabel: Flere får under 02 i dansk og matematik på tværs af landsdele
Tabellen viser andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke bestod dansk og matematik i hhv. årene 2016-2019 og i 2023 fordelt efter landsdel.
|
Landsdel |
Ikke bestået i årene 2016-2019 |
Ikke bestået 2023 |
Forskel (procentpoint) |
|
Østjylland |
7,2 pct. |
9,5 pct. |
+2,3 procentpoint |
|
Nordjylland |
8,4 pct. |
9,6 pct. |
+1,2 procentpoint |
|
Sydjylland |
8,5 pct. |
13,7 pct. |
+5,1 procentpoint |
|
Vest- og Sydsjælland |
13, pct. |
18,9 pct. |
+5,9 procentpoint |
|
Østsjælland |
6,1 pct. |
8,9 pct. |
+2,7 procentpoint |
|
Fyn |
8, pct. |
11,2 pct. |
+3,2 procentpoint |
|
Nordsjælland |
6,6 pct. |
9,3 pct. |
+2,7 procentpoint |
|
Byen København |
9,1 pct. |
10,4 pct. |
+1,3 procentpoint |
|
Vestjylland |
7,2 pct. |
10,8 pct. |
+3,5 procentpoint |
|
Københavns omegn |
7,7 pct. |
9,9 pct. |
+2,2 procentpoint |
|
Bornholm |
11,5 pct. |
25,5 pct. |
+13,9 procentpoint |
|
I alt |
8,6 pct. |
11,5 pct. |
+2,9 procentpoint |
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Tabel: Flere består ikke dansk og matematik i de fleste kommuner
Tabellen viser udviklingen i andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke får mindst 02 i dansk og matematik, fra årene 2016-2019 til 2023.
|
Kommune |
Ikke bestået i årene 2016-2019 |
Ikke bestået 2023 |
Forskel, samlet |
|
Albertslund |
13,9 pct. |
20,0 pct. |
+6,1 procentpoint |
|
Allerød |
2,4 pct. |
3,9 pct. |
+1,5 procentpoint |
|
Assens |
7,5 pct. |
9,3 pct. |
+1,8 procentpoint |
|
Ballerup |
6,4 pct. |
9,8 pct. |
+3,3 procentpoint |
|
Billund |
5,9 pct. |
11,2 pct. |
+5,3 procentpoint |
|
Bornholm |
11,6 pct. |
25,5 pct. |
+13,9 procentpoint |
|
Brøndby |
12,6 pct. |
10,7 pct. |
-1,9 procentpoint |
|
Brønderslev |
7,0 pct. |
8,9 pct. |
+1,9 procentpoint |
|
Dragør |
5,0 pct. |
4,1 pct. |
-0,9 procentpoint |
|
Egedal |
5,9 pct. |
9,2 pct. |
+3,3 procentpoint |
|
Esbjerg |
7,9 pct. |
13,9 pct. |
+6,0 procentpoint |
|
Favrskov |
6,8 pct. |
8,9 pct. |
+2,1 procentpoint |
|
Faxe |
11,3 pct. |
18,2 pct. |
+6,9 procentpoint |
|
Fredensborg |
3,8 pct. |
8,9 pct. |
+5,2 procentpoint |
|
Fredericia |
12,2 pct. |
18,5 pct. |
+6,3 procentpoint |
|
Frederiksberg |
7,2 pct. |
8,2 pct. |
+0,9 procentpoint |
|
Frederikshavn |
10,0 pct. |
11,1 pct. |
+1,1 procentpoint |
|
Frederikssund |
9,1 pct. |
15,4 pct. |
+6,3 procentpoint |
|
Furesø |
6,0 pct. |
9,8 pct. |
+3,8 procentpoint |
|
Faaborg-Midtfyn |
7,1 pct. |
12,5 pct. |
+5,3 procentpoint |
|
Gentofte |
1,7 pct. |
2,3 pct. |
+0,6 procentpoint |
|
Gladsaxe |
6,6 pct. |
7,5 pct. |
+0,9 procentpoint |
|
Glostrup |
9,5 pct. |
13,6 pct. |
+4,1 procentpoint |
|
Greve |
7,8 pct. |
11,3 pct. |
+3,4 procentpoint |
|
Gribskov |
12,4 pct. |
13,5 pct. |
+1,1 procentpoint |
|
Guldborgsund |
13,6 pct. |
18,1 pct. |
+4,5 procentpoint |
|
Haderslev |
9,6 pct. |
16,0 pct. |
+6,4 procentpoint |
|
Halsnæs |
14,3 pct. |
17,5 pct. |
+3,2 procentpoint |
|
Hedensted |
7,6 pct. |
10,3 pct. |
+2,7 procentpoint |
|
Helsingør |
8,7 pct. |
7,7 pct. |
-0,9 procentpoint |
|
Herlev |
9,6 pct. |
8,2 pct. |
-1,4 procentpoint |
|
Herning |
5,9 pct. |
11,2 pct. |
+5,3 procentpoint |
|
Hillerød |
6,5 pct. |
11,2 pct. |
+4,8 procentpoint |
|
Hjørring |
10,3 pct. |
12,6 pct. |
+2,4 procentpoint |
|
Holbæk |
12,8 pct. |
18,5 pct. |
+5,6 procentpoint |
|
Holstebro |
6,4 pct. |
10,7 pct. |
+4,3 procentpoint |
|
Horsens |
8,5 pct. |
10,8 pct. |
+2,3 procentpoint |
|
Hvidovre |
9,4 pct. |
15,7 pct. |
+6,3 procentpoint |
|
Høje-Taastrup |
13,0 pct. |
15,1 pct. |
+2,1 procentpoint |
|
Hørsholm |
1,9 pct. |
4,3 pct. |
+2,4 procentpoint |
|
Ikast-Brande |
8,3 pct. |
13,6 pct. |
+5,2 procentpoint |
|
Ishøj |
13,8 pct. |
15,5 pct. |
+1,7 procentpoint |
|
Jammerbugt |
8,9 pct. |
12,2 pct. |
+3,3 procentpoint |
|
Kalundborg |
16,2 pct. |
20,3 pct. |
+4,1 procentpoint |
|
Kerteminde |
5,3 pct. |
9,1 pct. |
+3,8 procentpoint |
|
Kolding |
3,8 pct. |
10,4 pct. |
+6,6 procentpoint |
|
København |
9,7 pct. |
10,9 pct. |
+1,1 procentpoint |
|
Køge |
6,3 pct. |
9,6 pct. |
+3,3 procentpoint |
|
Langeland |
17,4 pct. |
17,0 pct. |
-0,4 procentpoint |
|
Lejre |
6,4 pct. |
11,8 pct. |
+5,4 procentpoint |
|
Lemvig |
7,1 pct. |
8,3 pct. |
+1,2 procentpoint |
|
Lolland |
18,6 pct. |
34,0 pct. |
+15,4 procentpoint |
|
Lyngby-Taarbæk |
3,0 pct. |
4,9 pct. |
+2,0 procentpoint |
|
Mariagerfjord |
7,4 pct. |
8,4 pct. |
+1,0 procentpoint |
|
Middelfart |
6,2 pct. |
10,9 pct. |
+4,7 procentpoint |
|
Morsø |
13,8 pct. |
14,0 pct. |
+0,2 procentpoint |
|
Norddjurs |
9,4 pct. |
8,5 pct. |
-0,9 procentpoint |
|
Nordfyns |
10,7 pct. |
13,0 pct. |
+2,3 procentpoint |
|
Nyborg |
9,4 pct. |
9,1 pct. |
-0,3 procentpoint |
|
Næstved |
10,0 pct. |
15,5 pct. |
+5,5 procentpoint |
|
Odder |
7,2 pct. |
10,1 pct. |
+2,8 procentpoint |
|
Odense |
8,3 pct. |
10,1 pct. |
+1,8 procentpoint |
|
Odsherred |
13,4 pct. |
24,8 pct. |
+11,4 procentpoint |
|
Randers |
9,3 pct. |
13,2 pct. |
+3,9 procentpoint |
|
Rebild |
7,2 pct. |
7,2 pct. |
+0,0 procentpoint |
|
Ringkøbing-Skjern |
10,6 pct. |
12,7 pct. |
+2,1 procentpoint |
|
Ringsted |
11,6 pct. |
26,4 pct. |
+14,9 procentpoint |
|
Roskilde |
5,5 pct. |
7,2 pct. |
+1,7 procentpoint |
|
Rudersdal |
3,2 pct. |
4,6 pct. |
+1,4 procentpoint |
|
Rødovre |
7,3 pct. |
11,0 pct. |
+3,7 procentpoint |
|
Silkeborg |
5,2 pct. |
5,8 pct. |
+0,7 procentpoint |
|
Skanderborg |
4,5 pct. |
7,0 pct. |
+2,5 procentpoint |
|
Skive |
6,4 pct. |
7,8 pct. |
+1,5 procentpoint |
|
Slagelse |
10,9 pct. |
12,6 pct. |
+1,7 procentpoint |
|
Solrød |
3,7 pct. |
5,5 pct. |
+1,7 procentpoint |
|
Sorø |
11,5 pct. |
16,5 pct. |
+5,1 procentpoint |
|
Stevns |
9,0 pct. |
11,8 pct. |
+2,8 procentpoint |
|
Struer |
10,3 pct. |
9,9 pct. |
-0,5 procentpoint |
|
Svendborg |
6,8 pct. |
14,3 pct. |
+7,5 procentpoint |
|
Syddjurs |
7,1 pct. |
11,9 pct. |
+4,7 procentpoint |
|
Sønderborg |
10,4 pct. |
18,0 pct. |
+7,7 procentpoint |
|
Thisted |
8,2 pct. |
11,8 pct. |
+3,6 procentpoint |
|
Tønder |
14,2 pct. |
17,9 pct. |
+3,7 procentpoint |
|
Tårnby |
8,7 pct. |
11,8 pct. |
+3,1 procentpoint |
|
Vallensbæk |
4,7 pct. |
8,0 pct. |
+3,2 procentpoint |
|
Varde |
9,1 pct. |
12,4 pct. |
+3,3 procentpoint |
|
Vejen |
8,0 pct. |
11,1 pct. |
+3,1 procentpoint |
|
Vejle |
8,5 pct. |
10,5 pct. |
+2,0 procentpoint |
|
Vesthimmerlands |
11,4 pct. |
8,5 pct. |
-3,0 procentpoint |
|
Viborg |
6,6 pct. |
10,4 pct. |
+3,8 procentpoint |
|
Vordingborg |
18,7 pct. |
23,2 pct. |
+4,5 procentpoint |
|
Aabenraa |
8,8 pct. |
15,3 pct. |
+6,5 procentpoint |
|
Aalborg |
6,8 pct. |
7,9 pct. |
+1,1 procentpoint |
|
Aarhus |
7,5 pct. |
10,0 pct. |
+2,5 procentpoint |
Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registre
Kontakter
Troels Lund JensenChefanalytiker
Tlf:28 60 86 42tlj@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Vismandsrapport: Reduktion af stress kan øge råderummet20.10.2026 12:04:07 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsrelateret stress fylder så meget, at en reduktion af det kan øge arbejdsudbuddet med op mod 39.000 personer, viser ny vismandsrapport. Samtidig kan mindre arbejdsrelateret stress øge de offentlige finanser med op mod 11 milliarder kroner. Rapporten giver et solidt fundament for at inddrage reduktion af stress i de økonomiske regnemodeller, mener økonomiprofessor og formand.
Her ligger Danmarks rigeste og fattigste sogn19.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danmarks rigeste sogn er den typiske formue cirka 4,7 millioner kroner større end i det fattigste sogn. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se den typiske formue i dit sogn og i din kommune.
Ny ulighedsrapport: Flest akademikere har råd til selv at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet19.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
7 ud af 10 akademikere har formue nok til at trække sig tilbage fem år før pensionsalderen og stadig have en indkomst, der svarer til 80 procent af den typiske erhvervsindkomst, viser ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det samme gælder for kun hver syvende ufaglærte.
Kommunernes økonomier presses: Seks ud af ti nye kroner er gået til specialiserede områder siden 201816.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
De senere års økonomiske løft til kommunernes økonomi er blevet udvandet af stigende serviceudgifter til det specialiserede social- og undervisningsområde, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Samtidig er der store forskelle på, hvor meget kommunerne bruger på specialområderne. Se tallet for din kommune.
Seniorer og ikke-vestlige indvandrere driver den historisk høje beskæftigelse12.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Seniorer og ikke-vestlige indvandrere har stået for 74 procent af beskæftigelsesfremgangen siden 2019, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Dermed bærer de to grupper den største del af fremgangen i beskæftigelsen på i alt 277.000 personer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum