Prisvidende fodboldaktivitet inviterer til fodboldstævne i Ballerup
1.11.2023 09:22:52 CET | Ombold | Presseinvitation
Onsdag den 8. november bliver Topdanmark Hallen forvandlet til et fodboldmekka for mennesker i udsatte positioner, når Ballerup-Skovlunde Fodbold, Brydehuset, Ballerup Kommune og OMBOLD inviterer til OMBOLD-stævne i Ballerup.

Op mod 12 hold forventes at deltage i stævnet. Det betyder, at Topdanmark Hallen vil lægge (kunst)græs til omkring 100 spillere, der skal have et afbræk fra dagligdagen med fodbold og fællesskab.
Fællesnævnerne for spillerne, der deltager i stævnet, er, at de kæmper med misbrug, hjemløshed eller psykisk sårbarhed, hvilket gør det svært at være tilknyttet et traditionelt foreningsliv. Men OMBOLD-træningen tilbyder et fællesskab, hvor det er lettere at passe ind, og blive accepteret og anerkendt for den, man er.
Mellem kampene vil det være muligt at fange spillere, trænere, socialfaglige medarbejdere og OMBOLD-medarbejdere til evt. interviews eller spørgsmål.
Program
Kl. 10.00 – Stævnet sparkes i gang
Kl. 12.00 – Showkamp mellem lokale OMBOLD-spillere og lokale politikere (heriblandt Ballerups borgmester)
Kl. 12.15 – Frokost
Kl. 15.30 – Medaljeoverrækkelse
OMBOLD i Ballerup
OMBOLD-træningen i Ballerup blev sparket i gang den 1. februar 2023, men på rekordtid er der blevet skabt et stærkt positivt fællesskab til træningen. Holdet fra Ballerup har deltaget i flere af OMBOLDs regionale mesterskaber, og i september gjorde de en flot figur ved Danmarksmesterskabet i OMBOLD i Viborg.
Initiativet med at skabe et positivt fodboldfællesskab for mennesker i udsatte positioner vandt for nyligt Sundhedsprisen i Ballerup Kommune. Initiativet har formået at blive et attraktivt sted, hvor man kan efterlade hverdagsbekymringerne på sidelinjen og erstatte dem med fysisk aktivitet og positive sociale relationer.
Initiativet med OMBOLD-træningen i Ballerup er et samarbejde mellem Ballerup-Skovlunde Fodbold, Brydehuset, Ballerup Kommune, DBU Sjælland og OMBOLD under projektet ’Inklusion i Fodbold Danmark’, som man kan læse mere om her: www.ombold.dk/inklusion-i-fodbold-danmark/
Kontakter
Kasper SusaaKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 51 35 91 60kasper@ombold.dkOmbold
NGO’en OMBOLD er et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte og mennesker ramt af hjemløshed, som danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, nye venskaber og øget livskvalitet.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.
Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Nationalt OMBOLD-mesterskab i badminton for mennesker i udsatte livssituationer afvikles ved VICTOR DM i Sønderborg4.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
OMBOLD-mesterskabet i badminton samler for anden gang mennesker fra hele landet, der lever med hjemløshed, misbrug, social isolation eller psykisk sårbarhed i rammerne af Danmarks største badmintonbegivenhed.
Fodbold og fællesskab i centrum når OMBOLD afholder åbent indendørs Sjællandsmesterskab for voksne i udsatte livssituationer i Brøndby2.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
For anden gang afholder OMBOLD indendørs mesterskab i gadefodbold, når op mod 200 spillere fra hele landet samles i Brøndby Hallen til åbent Sjællandsmesterskab med stor kommunal opbakning.
I Odense samler OMBOLD 120 spillere til De Åbne Fynske Mesterskaber i indendørs fodbold for mennesker i udsatte positioner20.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De Åbne Fynske Mesterskaber i OMBOLD 2026 samler voksne fra hele landet, der lever med hjemløshed, misbrug, social isolation eller psykisk sårbarhed, til indendørs fodbold med ligeværd og fællesskab i centrum.
Mennesker i udsathed til fodboldfest i Holstebro1.12.2025 11:46:50 CET | Pressemeddelelse
OMBOLD, Mejrup GU og Holstebro Kommune går på banen sammen for et mere inkluderende fodboldfællesskab.
Mennesker i udsathed spiller mod byrødder til fodboldfest i Snekkersten11.11.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
OMBOLD, Snekkersten IF og Helsingør Kommune går på banen sammen for et mere inkluderende fodboldfællesskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum