HUGORM med vokseværk i Royal Arena
1.11.2023 07:30:00 CET | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
Bandet sigter mod at revolutionere det store koncertformat og tager som forberedelse på eksperimenterende trænings-tour
November 2024:
Torsdag 14.11: Jyske Bank Arena, Odense
Fredag 15.11: Djursland Bank Arena, Aarhus
Lørdag 16.11: AKKC, Aalborg
Fredag 22.11: Royal Arena, København

En HUGORM kan åbenbart lide af vokseværk. Trioen med Simon Kvamm i front er i hvert fald ved at manifestere sig som en alvorlig spiller i dansk musikliv. Siden etableringen for fire år siden har den stået på hårdt arbejde med koncerter på alle landets spillesteder og festivaler samt tre udgivelser, blandt andet “Tro Hug & Kærlighed”, som blev kåret som Årets Rockudgivelse af Gaffa. Og nu har bandet nået en position, hvor det giver mening at tage skridtet ind landets arenaer. Om et år, i november 2024, spiller bandet i Jyske Bank Arena, Djursland Bank Arena, Aalborg Kongres & Kultur Center og Royal Arena. Billetsalget starter fredag 3. november 2023 kl. 10.00 via ticketmaster.dk
De danske arenaer er Simon Kvamm ikke er uvant med at optræde i:
“Jeg har altid elsket at smelte sammen med et menneskehav i en arena. Så at mit hjertebarn HUGORM nu skal prøve kræfter med det store format er for mig næsten for godt til at være sandt, og jeg glæder mig til at sammensætte et show man aldrig har set før her til lands.”
HUGORM er kendt for at levere totaloplevelser til bandets koncerter, der udfordrer rammerne for en koncert i forhold til det dramatiske, koreografisk og ikke mindste komiske. Og når landets arenaer skal indtages bliver det med ambitioner om at redefinere, hvad en arena-koncert overhovedet er. Bandmedlem og visuel designer Morten Gorm fortæller: “På samme måde som nytænkende danske kokke har redefineret hvad det vil sige at gå på restaurant, drømmer vi om at revolutionere hvordan en arena-koncert opleves. Det er derfor vi researcher og forbereder os så ekstremt grundigt, som vi i øjeblikket gør.”
Som en del af udviklings processen frem imod arenakoncerterne i 2024 tager HUGORM om lidt rundt i en række af landets teatre og musikhuse. Fra 23/11 og 12 gange frem optræder bandet sammen komiker Frank Hvam, som er inviteret med for at optimere og eksperimentere HUGORM showet. Frank Hvam fortæller om ideen bag samarbejdet:
"Som stand-up komiker ved jeg noget om at fylde de store sale samtidig med at man holder udgifterne helt nede. Jeg er heller ikke bange for at være plat, hvis det sælger den sidste billet. Det kunne f.eks. være sjovt at se Simon skide i en kattebakke. Bare en idé!"
“Jeg glæder mig til at komme på trænings-tour med min gode ven Frank. Jeg er taknemmelig over at han er gået med til at coache og hjælpe os med at blive endnu sjovere og skarpere, men samtidig spændt på om det nu også er nok for ham at agere konsulent eller han kunne ske at udvikle en lyst til selv at blive en del af arena showet til næste år”, tilføjer Simon Kvamm grinende.
De 12 shows med HUGORM featuring Frank Hvam er udsolgt.
Billetinformation og priser:
Det officielle billetsalg starter fredag 3. november 2023 kl. 10.00 via livenation.dk, luger.dk og ticketmaster.dk. Live Nation presale starter torsdag 2. november kl. 10.00
Jyske Bank Arena, Odense: 420 kr. + gebyr
Djursland Bank Arena, Aarhus: 420 kr. + gebyr
AKKC, Aalborg: 420 kr. + gebyr
Royal Arena, Kbh.: PL1: 440,- / PLU (stå): 440,- / PL2: 340,- / PL3: 240kr. + gebyr
For kørestolsbillet, kontakt Ticketmaster på 3848 1633.
Kontakter
Heidi DegnPR & Promotion Manager
heidi@livenation.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
CA7RIEL & PACO AMOROSO ANNONCERER GLOBAL TURNÉ MED DATOER I NORDAMERIKA, EUROPA, STORBRITANNIEN OG LATINAMERIKA – NYT ALBUM FREE SPIRITS UDE NU23.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
CA7RIEL & PACO AMOROSO K.B. HALLEN FREDAG 25. SEPTEMBER 2026
Gobs rammer Royal Arena med sin hidtil største headlinerkoncert lørdag 17. april 202722.3.2026 19:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en sjælden evne til at samle publikum og skabe stærke live-øjeblikke har Gobs - med det borgerlige navn Victor Gaardboe - cementeret sin position som en af Danmarks mest markante liveartister. Fra klubber og skolefester til landets største scener har han på få år opbygget et ry for koncerter, der rammer direkte og binder publikum sammen.
Myles Smith i K.B. Hallen 2026!20.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Myles Smith inviterer ind i sit univers af folk, pop og soul i K.B. Hallen den 11. oktober 2026!
fakemink annoncerer “fakemink: a Terrible Beauty . - The Tour” med koncerter i Nordamerika, Storbritannien og Europa – herunder en koncert i Store VEGA19.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Live Nation & VEGA præsenterer fakemink: a Terrible Beauty . - The Tour Store VEGA 21. juni 2026
Fulci og Master Boot Record indtager pumpehuset til dyster fremtidsfest d. 22. november 202618.3.2026 18:00:00 CET | Pressemeddelelse
To af metalscenens mest unikke navne forener kræfterne, når italienske Fulci og Master Boot Record (MBR) bringer deres cinematiske og teknologiske lyduniverser til Pumpehuset den 22. november 2026. Publikum kan se frem til en aften, der spænder fra blodsprøjtende horror-death metal til hypermoderne "computer metal". Som support har de italienske Arottenbit, det eksperimenterende musikprojekt der blander chiptune, sludge metal, techno og hardcore punk i et elektronisk univers!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum