Koda

Koda siger nej til AI-brug uden tilladelse

1.11.2023 08:00:00 CET | Koda | Pressemeddelelse

Del

Musikskabernes indhold må ikke indgå i udviklingen af kunstig intelligens (AI) uden tilladelse og betaling. Derfor tager Koda et forbehold mod, at ChatGPT og andre AI-tjenester må indsamle musik og tekst skabt af Kodas medlemmer til at træne kunstig intelligens.

Koda tager et officielt forbehold mod, at AI-tjenester må indsamle musik og tekst skabt af Kodas medlemmer / Foto: iStock
Koda tager et officielt forbehold mod, at AI-tjenester må indsamle musik og tekst skabt af Kodas medlemmer / Foto: iStock

Koda tager nu et officielt forbehold mod, at AI-tjenester systematisk må indsamle materiale skabt af Kodas medlemmer til at træne deres kunstige intelligens. På den måde arbejder Koda for, at medlemmerne bliver betalt, hvis deres musik og tekster skal indgå i udviklingen af kunstig intelligens.

”I Koda har vi et konstant fokus på at varetage vores medlemmers rammevilkår og beskytte deres rettigheder. Derfor tager vi nu dette forbehold, så vi sikrer, at AI-tjenester ikke indsamler vores medlemmers musik og tekst uden tilladelse. Det er helt essentielt og åbenlyst for os, at tjenesterne naturligvis skal honorere musikskaberne, hvis de vil bruge deres indhold til at træne deres systemer med,” udtaler Kaare Struve, medie- og strategidirektør i Koda.

Enhver tvivl skal elimineres
Baggrunden for forbeholdet skal findes i reglerne i ophavsretslovens § 11 b, som er baseret på det ophavsretsdirektiv, der blev vedtaget i EU i 2019 (også kaldet tekst- og datamining-forbeholdet). Altså i en tid før man for alvor forstod de ophavsretlige problemstillinger, som kunstig intelligens – og særligt generativ AI – ville medføre.

Loven definerer, at man som rettighedshaver skal tage et forbehold ”på passende vis” for at forhindre indsamling af data, der indeholder ophavsretligt beskyttet indhold, til brug for træning af AI-modeller. Dette adskiller sig markant fra, hvordan ophavsretsloven ellers normalt fungerer, hvor man skal spørge om tilladelse eller indgå en aftale med rettighedshaverne, før man lovligt kan benytte beskyttet indhold.

”Det har efter vores klare opfattelse aldrig været hensigten med direktivet, at det skulle give fri adgang til at udnytte beskyttet indhold til udvikling og drift af AI-systemer – oftest med profit for øje. Derfor arbejder vi både på EU-plan og herhjemme med at få etableret nogle klare lovgivningsmæssige rammer, som fjerner enhver tvivl eller mulighed for, at AI-tjenester og store techvirksomheder systematisk kan anvende de skabende kunstneres værker uden fair betaling,” udtaler Kaare Struve.

Nøgleord

Kontakter

Om Koda

Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som har 50.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.

Følg pressemeddelelser fra Koda

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Koda

Koda etablerer direktørgruppe og ansætter ny kommerciel direktør13.1.2026 11:45:00 CET | Pressemeddelelse

Musikrettighedsorganisationen for komponister, sangskrivere og musikforlag, Koda, foretager i dag en række ændringer i sin øverste ledelse. Det sker for at styrke organisationens strategiske arbejde for et stærkere musikliv i en tid, hvor musikbranchen er i hastig forandring og udfordres af tech-giganternes stigende indflydelse på musikforbruget og udviklingen inden for kunstig intelligens.

Ny kønsstatistik fra Koda: Små tegn på en bedre balance i dansk musik18.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Kun 11 procent af de penge, Koda udbetaler, havner hos de kvindelige musikskabere. En stigning i både medlemstal og udbetalinger til nye kvindelige medlemmer skaber dog håb om en mere lige kønsbalance i fremtiden. Kodas forperson, Loui Törnqvist, kalder årets kønsstatistik et lille skridt i den rigtige retning og understreger, at arbejdet for en mere lige kønsbalance skal intensiveres.

Bred alliance vil rette op på skæv lovgivning og sikre lige adgang til barsel9.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Skæv lovgivning efterlader en stor del af Danmarks arbejdsstyrke uden ret til barselsdagspenge. Den skæve lovgivning rammer op mod otte procent af den samlede danske arbejdsstyrke, svarende til cirka 250.000 danskere. Nu vil 21 organisationer på tværs af kulturlivet sikre lige adgang til barsel for alle og kommer med fire konkrete forslag til forbedringer. Birgitte Hjort Sørensen, bestyrelsesmedlem i Dansk Skuespillerforbund, kalder den nuværende lovgivning for urimelig forskelsbehandling og kræver politisk handling.

Danish CMO Koda sues AI music company Suno for stealing members’ repertoire - calls for global standards of consent, transparency and remuneration4.11.2025 07:01:00 CET | Pressemeddelelse

Landmark lawsuit filed on behalf of all Koda members; evidence indicates Suno trained on copyrighted works - including music by popular artists Aqua, MØ and Christopher - without permission, transparency or payment. Koda welcomes AI when developed responsibly and urges the industry to rally behind a new standard

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye