Ny vejledning til at forebygge og håndtere chikane, trusler, hærværk og vold mod lokalpolitikere
31.10.2023 10:02:12 CET | KL | Pressemeddelelse
Lokalpolitikere bliver i højere grad end tidligere udsat for chikane, trusler, hærværk og vold. Ny vejledning giver lokalpolitikerne konkrete redskaber til at forebygge og håndtere de situationer.
5 ud af 10 kommunalpolitikere har i en undersøgelse fra 2023 fra KL og Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet svaret, at de har oplevet chikane. I 2017 var det 4 ud af 10 i en lignende undersøgelse blandt kommunal- og regionalpolitikere.
Chikane, trusler, hærværk og vold kan på ingen måde accepteres. Det er en grundlæggende forudsætning for et stærkt og levende demokrati, at politikere har et godt arbejdsmiljø, kan give udtryk for deres holdninger og træffe demokratiske beslutninger for fællesskabet.
Derfor er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner, KL, Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) gået sammen om at opdatere vejledningen om chikane, trusler, hærværk og vold, som blev udgivet sidste gang i 2018.
Redskaber til forebyggelse
Vejledningen sætter fokus på, hvad man som lokalpolitiker selv kan gøre for at forebygge og håndtere situationer, hvor man oplever chikane, trusler, hærværk eller vold. Samtidig giver vejledningen også en række konkrete råd og strategier som oplæg til drøftelser i de enkelte kommuner og regioner.
”Det er fuldstændig uacceptabelt, at lokalpolitikere i stigende omfang bliver udsat for chikane, trusler, hærværk og vold. Det hører ingen steder hjemme. Men hvis man er så uheldig at modtage fx trusler, så er det vigtigt, man ikke oplever, at man står alene. Og derfor har vi udarbejdet en vejledning, som skal klæde lokalpolitikere bedre på til at forebygge og håndtere svære situationer. For det er helt afgørende, at vores lokalpolitikere trygt kan passe deres hverv og deltage i den offentlige debat uden at skulle kigge sig over skulderen,” siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
”At tage del i demokratiet er en af de fornemmeste opgaver, man kan påtage sig i vores samfund. Det er derfor vigtigt, at man føler sig tryg i arbejdet som lokalpolitiker. Selvom der til tider kan være en hård tone i debatten, skal man som politiker ikke acceptere at blive udsat for chikane, trusler, hærværk eller vold. Vores håb er, at vejledningen kan hjælpe lokalpolitikere med at forebygge og håndtere ubehagelige situationer, hvis de skulle opstå. Og så håber vi, at vejledningen er med til at bane vejen for drøftelser i kommunalbestyrelserne omkring det gode arbejdsmiljø,” siger KL’s formand Martin Damm.
”Det er en hjørnesten for et velfungerende demokrati, at meninger kan brydes, og at ordet er frit. Derfor er det afgørende, at vi forebygger og forhindrer chikane, trusler eller i værste fald vold. Vejledningen er en vigtig mulighed for, at vi som politikere kan få hjælp eller selv handle på en måde, så vi undgår kritiske situationer, eller at de eskalerer. Jeg ser frem til, at vi drøfter vejledningen. Den er nemlig vigtig for, at vi kan bevare et velfungerende demokrati, hvor frygt ikke skal blive afgørende for, om man stiller op til et valg eller siger sin mening som folkevalgt,” siger formand for Danske Regioner Anders Kühnau.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Links
Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Vigtig aftale om beskyttelse af folkevalgte2.2.2026 15:21:03 CET | Pressemeddelelse
KL’s formand roser et bredt flertal i Folketinget for at komme med en række initiativer, der skal styrke beskyttelsen af bl.a. folkevalgte, offentligt ansatte og deres pårørende. Det skal være trygt at tage en tørn for fællesskabet, lyder det fra Martin Damm.
KL: Mange gode takter i værdighedsreform - men økonomien giver bekymringer29.1.2026 09:41:29 CET | Pressemeddelelse
Det er godt og vigtigt med tiltag, der giver de mest udsatte borgere et mere værdigt liv. Sådan lyder det fra KL’s socialudvalgsformand Ulrik Wilbek i en reaktion på den nye aftale om en værdighedsreform. Økonomien bag centrale initiativer skaber dog panderynker.
KL: Forebyggende indsatser tæt på børnene er den rigtige vej at gå15.1.2026 12:04:44 CET | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale skal give kommunerne bedre mulighed for at sætte tidligt ind overfor skolefravær og øge hjælpen til børn og unge, der mistrives, tæt på hverdagen og kammeraterne.
KL: Ny aftale er et godt skridt i kampen mod økonomisk kriminalitet på socialområdet9.1.2026 11:15:06 CET | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale skal nu gøre det lettere at opdage og bremse økonomisk kriminalitet på sociale tilbud. I KL roser Ulrik Wilbek aftalen, men kalder samtidig på yderligere tiltag i kampen mod kriminelles svindel på socialområdet.
Overenskomstforhandlinger skal understøtte den kommunale velfærd16.12.2025 14:16:43 CET | Pressemeddelelse
I dag lyder startskuddet til overenskomstforhandlingerne for omkring en halv million kommunalt ansatte. KL går til forhandlingerne med et ønske om at udvikle attraktive arbejdspladser og sikre, at vi kan levere en rigtig god velfærd til borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

