Flere unge skal i uddannelse og job i Næstved Kommune
31.10.2023 08:36:14 CET | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Onsdag den 1. november præsenterer § 17.4 Udvalget for Unge og Uddannelse i Næstved Kommune deres anbefalinger til, hvordan flere unge kommer i uddannelse og beskæftigelse.

Obligatorisk erhvervspraktik fra 7. klasse. Flere muligheder for praktisk undervisning på kommunens folkeskoler. Direkte input til et bedre studiemiljø i byen fra studerende på RUC gennem ambitiøse partnerskabsaftaler.
Sådan lyder et par af de anbefalinger, som § 17.4 Udvalget for Unge og Uddannelse har indsamlet viden om de seneste to år. Formålet er, at få flere unge i uddannelse og job i Næstved Kommune.
Formand for udvalget Linda Frederiksen udtaler:
- To års arbejde er slut, og alligevel begynder arbejdet først rigtigt nu. Vi har haft fokus på, hvad årsagerne er til, at de unge ikke får en uddannelse eller kommer i job. Vi har arbejdet med at gribe udfordringerne an på en mere forebyggende måde - fra de tidlige indsatser såsom sprogindsatser i dagtilbud til erhvervspraktik og studiemiljø. Nu glæder vi os til, at vores anbefalinger bliver ført ud i livet.
Tæt samarbejde
Udvalget er sammensat af fire politikere og tre eksterne eksperter.
Vicedirektør på EUC Sjælland Thomas Ter-Borch er et af de eksterne medlemmer. Han udtaler:
- Det har været spændende og givende, at jeg som ekstern har fået mulighed for at arbejde så tæt sammen med Næstved Kommune. Jeg har fået større forståelse for den kommunale virkelighed, og jeg synes, at vi i udvalget har opnået en gensidig accept af hinandens virkeligheder, der har ført til nogle gode anbefalinger. Vi har fået en stærk platform for et styrket samarbejde fremadrettet.
Det har betydet meget for udvalget at møde den virkelighed, de sidder og drøfter. Derfor har møderne været afviklet på forskellige uddannelsesinstitutioner, og alle temadrøftelser har haft udgangspunkt i oplæg fra eksterne - fra unge til forskere.
Fremtidens arbejdskraft
Til konferencen 1. november præsenterer udvalget et udsnit af de temaer, de har arbejdet med og de tilhørende anbefalinger. Konferencen handler desuden om, hvad der karakteriserer unge mennesker i deres uddannelses- og arbejdsliv i oplægget ”Nutidens unge - fremtidens arbejdskraft” ved fremtidsforsker Anne-Marie Dahl og ”Arbejdsgiverens møde med de unge” ved direktør i P.K. Jeppesen Anders Moestrup Rasmussen.
Eftermiddagen modereres af Noa Redington.
Kontakter
Linda FrederiksenFormand for Udvalget for Unge og UddannelseNæstved Kommune
Tlf:20 24 85 78lifre@naestved.dkJan MilandtDirektør for skole og dagtilbud, børn og unge samt kultur og borgerservice i Næstved Kommune
jbmije@naestved.dkFølg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Næstved står sammen og donerer millionbeløb til Danmarks Indsamling31.1.2026 23:38:09 CET | Pressemeddelelse
Børn, forældre og bedsteforældre, foreninger og virksomheder i Næstved Kommune har i fællesskab samlet 3.188.754 kroner ind til børn i glemte kriser. Næstved har vist sig som en eventby, der virkelig bakker op, siger borgmester Kenneth Sørensen.
Projektkoordinator sætter skub i projekter mellem danske og tyske borgere i Femern Bælt29.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Borgerprojektfonden bidrager til at styrke relationer og samarbejde på tværs af det dansk-tyske grænseland - og med Næstved Kommunes og Region Sjællands nyeste initiativ bliver det i fremtiden nemmere at finde projektpartnerskaber og søge midler fra fondens tre puljer.
Byrådet i Næstved Kommune godkender lokalplan for boliger og hotel i Rådmandshaven28.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag aften godkendte et bredt flertal i byrådet i Næstved lokalplanen for Rådmandshaven, hvor Udviklingsselskabet Rådmandshaven vil opføre et fire-stjernet hotel og 143 ejer- og lejeboliger samt en ny urban park.
Byrådet i Næstved Kommune udpeger ny formand for Arena Næstved27.1.2026 20:30:00 CET | Pressemeddelelse
Pia Allerslev er udpeget til ny bestyrelsesformand i Arena Næstved og afløser dermed Carsten Haurum, der har ydet en stor indsats på posten gennem otte år.
Elever har fået skolemad i tre uger: - Det er dejligt, at man ikke skal spise madpakker27.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vesterlandsskolen er med i et forsøg med skolemad, hvor elever på mellemtrinnet får serveret mad hver dag. Madordningen er blevet taget godt imod af eleverne
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum