Kommune var inhabil, da den gav dispensation til sig selv

En kommune ønskede at opsætte et hegn på et areal, der tilhørte kommunen, og lade kvæg afgræsse arealet. Arealet lå imidlertid tættere på byzonen, end lovgivningen tillader. Et team i kommunen søgte derfor om dispensation fra lovens afstandskrav, og et andet team i samme afdeling traf afgørelse i sagen og gav dispensationen.

Kommunen var som ansøger part i sagen om dispensation og var derfor inhabil. Det skulle kommunen have været opmærksom på, inden den traf afgørelse, konstaterer ombudsmanden:

”Reglerne om myndighedsinhabilitet er med til at værne om tilliden til myndighederne og begrænse risikoen for, at myndighedens egen interesse påvirker sagens udfald. Kommuner skal derfor være meget opmærksomme på disse regler, når de behandler sager, hvor de kan være inhabile. I denne sag var det desværre ikke tilfældet”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Kommunen kunne ikke flytte behandlingen af sagen til en anden myndighed, og det var således forudsat i lovgivningen, at kommunen selv skulle træffe afgørelse i sagen. Derfor burde kommunen have overvejet, om der skulle træffes særlige forholdsregler for at afbøde interessekonflikten. Det kunne f.eks. være at undersøge, om der var mulighed for at lade sagen behandle i en anden del af kommunen eller at indhente en udtalelse fra en anden myndighed eller fra et privat organ om sagens løsning.

På grund af den manglende iagttagelse af inhabilitetsreglerne har ombudsmanden henstillet til kommunen, at den genoptager behandlingen af sagen og træffer en ny afgørelse.

Læs ombudsmandens udtalelse.

FAKTA

Myndighedsinhabilitet

Regler om inhabilitet findes både i den skrevne lovgivning og i uskrev­ne retsgrundsætninger.

Forvaltningsloven regulerer spørgsmålet om individuelle personers habilitet. En myndighed kan imidlertid også befinde sig i interessekonflikter, hvor der er en risiko for, at myndighedens afgørelse vil blive påvirket af usaglige hensyn. Det er således fast antaget, at der gælder en uskreven retsgrundsætning om myndighedsinhabilitet.

Myndighedsinhabilitet kan foreligge i situationer, der er beslægtede med eller kan sidestilles med de situationer, der for den personlige inhabilitets vedkommende er omhandlet i forvaltningsloven. F.eks. i tilfælde, hvor en forvaltnings­myndighed selv er part i sagen eller i øvrigt har en særlig og uvedkommende interesse i dennes behandling og afgørelse.

Hvis der foreligger myndighedsinhabilitet, skal myndigheden så vidt muligt substitueres med en anden myndighed – det vil sige, at sagens behandling og afgørelse flyttes til en anden myndighed.

I nogle tilfælde må en myndighed imidlertid træffe afgørelse, selv om den er myndighedsinhabil. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis myndigheden ikke efter lovgivningen har mulighed for at flytte sagens behandling til en anden myndighed.

I sådanne tilfælde, hvor substitution ikke er mulig, skal myndigheden i sin behandling af sagen tage hensyn til interessekonflikten og træffe eller dog overveje at træffe forskellige særlige forholdsregler i forbindelse med sagens behandling for at afbøde interessekonflikten.

Særlige forholdsregler kan være at lade en anden del af samme myndighed behandle sagen, at forelægge sagen for en overordnet myndighed eller at indhente en udtalelse fra en anden myndighed eller fra et privat organ.

Det bør desuden fremgå af afgørelsen, at der har foreligget myndighedsinhabilitet, men at substitution ikke har været anset for mulig. Der bør endvidere gives en særlig udførlig begrundelse for afgørelsen, når den er ”begunstigende” for myndigheden eller i øvrigt er til skade for en part i sagen.